Nævnet stadfæstede i juli 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er etnisk kurder fra Kermanshah, Iran. Klageren har for Flygtningenævnet oplyst, at han siden sin indrejse i Danmark er konverteret fra yari til kristendommen. Klageren har oplyst, at han har været sympatisør for KDPI, og at han har udført politiske aktiviteter for partiet igennem uddeling af løbesedler og pjecer. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter myndighederne, idet han under sit ophold i Danmark er konverteret til kristendommen. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han forud for sin konvertering var yari af trosretning. Hele klagerens familie er yarsan, hvorfor klageren blev født ind i denne religion. Klageren fik efter sin indrejse i Danmark interesse for kristendommen, hvorfor han [i efteråret] 2016 blev døbt. Klageren har videre som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter forfølgelse, idet han var politisk aktiv for KDPI inden sin udrejse. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans bopæl blev opsøgt [i sommeren] 2015 af civilklædte efterretningsfolk. Klageren havde dagen forinden uddelt løbesedler for KDPI. Da klageren ikke var hjemme på tidspunktet for opsøgningen, blev klagerens far taget med til efterretningstjenestens kontor. På kontoret fik faren forevist en videooptagelse af klageren, hvor det kunne ses, at klageren var i gang med at uddele løbesedler. Klagerens far fik efterfølgende lov til at forlade efterretningstjenestens kontor under betingelse af, at han skulle udlevere klageren til efterretningstjenesten. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sine asylmotiver til grund. For så vidt angår det politiske asylmotiv finder Flygtningenævnet ligesom i nævnets afgørelse af [dato i] 2016, at klageren har forklaret upræcist med hensyn til tidspunkterne for uddeling af løbesedler og antal gange han uddelte løbesedler, antallet af løbesedler. Han har under mødet i Flygtningenævnet forklaret yderligere divergerende om, hvad han fik at vide efter sin sidste uddeling af løbesedler. Han har således under den tidligere sag forklaret, at hans hjem blev ransaget, og at hans far blev tilbageholdt af efterretningstjenesten og i den forbindelse fik vist en overvågningsvideo fra en bank, hvor klageren ses dele løbesedler ud. Under sin forklaring i Flygtningenævnet i dag har han derimod forklaret, at hans søster dagen efter hans sidste uddeling af løbesedler ringede til ham og fortalte, at efterretningstjenesten i forbindelse med ransagningen havde vist søsteren eller faren billeder fra en overvågningsvideo fra en bank eller forretning. Han har endvidere forklaret divergerende blandt andet om, hvorvidt hans hjem er blevet opsøgt efter hans udrejse af Iran. Han har således under den tidligere sag forklaret i asylsamtalen […], at han efter udrejsen har talt med sin onkel og med sin søster, og at de ikke har talt om klagerens konflikt. Under sin forklaring i Flygtningenævnet i dag har han derimod forklaret, at han efter sin udrejse har talt med sin far, som har oplyst, at hjemmet er blevet opsøgt af civilklædte personer fra efterretningstjenesten igen, at personerne spurgte efter klageren, og at de afleverede en arrestordre og løbende har afleveret indkaldelser af klageren til at møde i retten. Flygtningenævnet kan på denne baggrund ikke lægge klagerens forklaring om politiske aktiviteter i Iran til grund, idet forklaringen fremstår divergerende, påfaldende og konstrueret til lejligheden. Om klagerens konversion bemærker Flygtningenævnet, at forløbet siden klageren fik opholdstilladelse ikke understøtter, at klagerens konversion er reel. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren efter sin egen forklaring ikke fortsatte sin regelmæssige og hyppige kirkegang, efter han var blevet døbt og havde fået opholdstilladelse. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren under sin samtale med Udlændingestyrelsen den [i foråret] 2020 udviste en påfaldende mangel på kendskab til helt basale kristne begreber og højtider, ligesom han ikke kunne nævne navnene på de kirker, hvor han efter sin forklaring angiveligt har deltaget i gudstjenester. Klagerens forklaring for Flygtningenævnet, hvor han var i stand til at svare på en række faktuelle spørgsmål, forekommer på denne baggrund tillært og ikke som udtryk for en indre overbevisning. Efter det anførte finder Flygtningenævnet, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hans konvertering dækker over en reel bekendelse til kristendommen, som ved tilbagevenden til Iran vil bringe ham i risiko for forfølgelse. Klagerens opslag på Facebook kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet bemærker herved dels, at opslag af den omhandlede karakter på sociale medier efter nævnets baggrundsoplysninger ikke kan antages i sig selv at føre til forfølgelse fra iranske myndigheders side, dels at klageren siden sin fødsel og indtil sin dåb i 2016 har tilhørt religionen yari, og at han på den baggrund ikke kan opfattes som frafalden fra islam. Klageren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at udlændingeloven § 31, stk. 1 og stk. 2, ikke er til hinder for klagerens udsendelse til Iran. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Iran/2020/45/JHB
