Nævnet meddelte i februar 2020 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Ind-rejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk lor og født muslim fra […] Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at bliver slået ihjel af de iranske myndigheder, fordi han er en del af sin egen gren af [navn på trossamfund] og offentligt har kritiseret islam. Han frygter der-udover den generelle befolkning og slægtninge fra hans fars side, fordi han er en del af sin egen gren af [navn på trossamfund]. Han har til støtte herfor oplyst, at han siden 2005 har blogget på in-ternettet om diverse temaer, herunder religiøse temaer. I 2006 eller 2007 dannede han sin egen reli-gion, [navn på egen religion]. På et tidspunkt i 2010 eller 2011 blev ansøgeren opsøgt på sin bopæl af myndighederne. De tog ham med på politistationen, hvor de konfronterede ham med, at han på internettet havde kritiseret den måde, hvorpå muslimer beder. Ansøgeren tilbragte to uger i fængsel, hvorefter han blev løsladt mod kaution. I 2010 til 2011 begyndte han at undersøge kristendommen og Gud generelt. Mellem 2011 og 2015 rejste ansøgeren tre til fire gange frem og tilbage mellem Iran og [navn på land]. I 2014 blev han i [navn på samme land] introduceret til [A], der var præst i [navn på trossamfund]. Fra 2015 begyndte [A] at undervise ansøgeren i kristendommen. Ansøgeren vendte tilbage til Iran i 2015, hvor han fortsatte med at blive undervist af [A] via Skype. I 2016 be-gyndte ansøgeren at betragte sig som en del af [navn på trossamfund] og fusionerede [navn på egen religion] med [navn på trossamfund]. I [foråret] 2018 begyndte ansøgeren at undervise sine tre ven-ner i den enes musikstudie. En anden bekendt, [B], kom også til tider forbi uden dog at deltage i undervisningen. En aften byttede ansøgeren telefon med [B]. Ansøgeren fandt senere ud af, at [B’s] telefon ikke var lige så meget værd, som ansøgeren oprindeligt havde troet. Ansøgeren ringede her-efter til [B] for at få sin telefon tilbage, men han nægtede. Ansøgeren ringede ligeledes til [B]s mor tre gange. En dag i [sommeren] 2018 blev ansøgerens bopæl opsøgt af Sepahs efterretningstjeneste, som spurgte efter ansøgeren. Ansøgeren var ikke til stede, da han opholdt sig på sin søsters kontor. Det fremgik af ransagningskendelsen, at det var [B], der havde meldt ansøgeren til Sepah. Ansøge-ren hørte om opsøgningen fra sin søster nogle timer senere. Hun fortalte, at der var en arrestordre på ham på grund af hans hjemmeside og hans undervisning i kristendommen. Ansøgeren rejste herefter fra Shiraz til Teheran, hvorfra han påbegyndte sin udrejse. Den [dato i sommeren] 2018 udrejste ansøgeren illegalt til Iran. Den [dato i foråret] 2019 blev der udgivet en artikel på internettet af ukendte personer, hvoraf de fremgik, at ansøgeren havde kritiseret islam. Nogle dage senere blev ansøgerens far indkaldt til møde på Sepahs efterretningstjenestes kontor. Han blev spurgt om, hvor-for ansøgeren havde skrevet, som han havde på internettet. Han fortalte dem, at ansøgeren var ud-rejst af Iran, hvorefter han fik lov til at gå. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring fremstår troværdig og selvoplevet, ligesom ansøgerens forklaring om sin konversion yderligere fremstår re-flekteret og oprigtig. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at divergenserne i ansøgerens for-klaring ikke kan tillægges afgørende betydning, i hvilken forbindelse Flygtningenævnet også har lagt vægt på ansøgerens psykiske tilstand. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren er konverteret fra islam til kristendommen, nærmere sin egen gren af [navn på trossamfund], og at han ved en tilbagevenden til Iran fortsat vil leve som en kristen. Flygtningenævnet finder endvidere, at det må anses for sandsynligt, at ansøgerens kristne overbevisning fortsat vil komme til udtryk ved en tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet lægger også til grund, at ansøgeren i 2010/2011 blev anholdt, tilbragte nogen tid i fængslet og blev idømt en bøde og betinget fængsel, fordi han på in-ternettet havde kritiseret den måde, som muslimer beder på, ligesom ansøgeren blev tvunget til at slette indholdet på sin Facebookside, hvor han havde en profil under navnet ”[profilnavn]” (på far-si). Flygtningenævnet lægger derudover til grund, at ansøgerens bopæl i sommeren 2018 blev opsøgt af de iranske myndigheder, og at der var udstedt en arrestordre på ham på grund af ansøgerens hjemmeside, og fordi ansøgeren underviste i kristendom, hvorefter ansøgeren flygtede ud af landet. Flygtningenævnet lægger yderligere til grund, at ansøgerens far blev indkaldt til et møde hos efter-retningstjenesten nogle dage, efter at der den [dato i foråret] 2019 blev udgivet en artikel på inter-nettet af et nyhedsmedie under myndighedernes kontrol, hvor ansøgeren under betegnelsen ”[profil-navn]” (på farsi) var nævnt. Ansøgerens far blev udspurgt om de ting, som ansøgeren havde skrevet på internettet. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren er profileret i forhold til de iranske myndigheder, og at de – selv efter at han har forladt landet - overvåger hans aktivitet på internettet. Flygtningenævnet lægger endelig til grund, at ansøgeren fortsat og efter at have forladt Iran i stigende grad ytrer sig islam- og regimekritisk på internettet. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2020/20/DH
