iran202016

Nævnet stadfæstede i januar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger Iran. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tyrker fra Teheran, Iran. Ansøgeren har oplyst, at han siden sin indrejse i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har videre oplyst, at han tidligere ikke var religiøs, men at hans mor er shiamuslim. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter overgreb fra familien til en gift kvinde, som han har haft et seksuelt forhold til. Ansøgeren har til støtte for dette asylmotiv oplyst, at han i Iran arbejdede med fremstilling af tøjbeklædning til kvinder og børn. I [foråret] 2018 søgte en kvinde ved navn [A] arbejde hos ansøgeren. Ansøgeren ansatte [A], og de lærte hinanden bedre at kende. Efter et stykke tid blev ansøgeren forelsket i [A]. Ansøgeren og [A] begyndte at mødes i hemmelighed tre til fire gange om ugen, og de udviklede et seksuelt forhold. Forholdet stod på i omkring seks måneder. Efter et stykke tid tog ansøgeren [A] med hjem til sin mor, da ansøgeren ønskede at blive gift med [A]. Under besøget hørte ansøgeren, at flere personer skændtes foran det lejlighedskompleks, som moren boede i, og han hørte, at nogen prøvede at bryde lejlighedskompleksets hoveddør op. En af naboerne, som var ved at forlade bygningen, åbnede hoveddøren, hvorefter tre mænd gik ind i bygningen. Den ene af mændene var [A’s] ægtefælle. Ansøgeren kunne høre, at ægtefællen spurgte naboen, hvor ansøgeren opholdt sig. Naboen fortalte, at ansøgeren opholdt sig i lejlighed nummer to. Da [A’s] ægtefælle kom frem til lejlighedens hoveddør, begyndte ægtefællen at råbe og banke hårdt på døren. [A] blev meget bange, og hun fortalte ansøgeren, at han var nødt til at flygte, da ægtefællen ville slå ansøgeren ihjel. Ansøgeren gik ud på lejlighedens altan, hvorefter han sprang ned i baggården. Da ansøgeren kom ud til hovedgaden, mødte han en af sine venner, som tog ham med på sin motorcykel. Ansøgeren udrejste herefter af Iran. Ansøgeren har efterfølgende talt med sin mor, der har fortalt, at de tre mænd ledte efter ansøgeren i lejligheden, men at de flygtede fra stedet, da de ikke kunne finde ham. De tre mænd tog [A] med sig. Moren har videre fortalt, at der tre gange er kommet nogen til lejligheden, som har udgivet sig for at være fra postvæsenet. Når moren har kigget igennem sin dørspion, har hun dog kunnet se, at de ikke var fra postvæsenet, hvorfor hun ikke åbnede døren ind til lejligheden. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter forfølgelse, da han under sit ophold i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har om dette asylmotiv oplyst, at han for første gang var i kirke i Danmark [i vinteren] 2018. Ansøgeren begyndte herefter at deltage i de ugentlige gudstjenester. Ansøgeren har oplyst, at han er blevet døbt [i foråret] 2019. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund. Ansøgeren har herom forklaret divergerende, utroværdigt og ureflekteret. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren risikerer overgreb fra familien til en gift kvinde, som han angiveligt har haft et seksuelt forhold til. Ansøgeren har herom forklaret divergerende. Til oplysnings og motivsamtalen [i vinteren] 2018 har han således oplyst, at han hørte skænderi på gaden, hvorefter nogen forsøgte at bryde døren til bygningen op. Til asylsamtalen [i sommeren] 2019 har ansøgeren forklaret, at han troede, at det var en slåskamp, som han hørte fra gaden, og at der ikke var yderligere lyde. Som Udlændingestyrelsen vurderer Flygtningenævnet, at dette er en meget central del af ansøgers asylmotiv, hvorfor han må forventes at forklare samstemmende herom. Det fremstår endvidere utroværdigt, at ansøgeren skulle kunne mødes over en længere periode offentligt på gader og restauranter med [A] nær deres arbejdsplads, når det af sagen fremgår, at [A] er gift. Ansøgeren har herom endvidere i Flygtningenævnet forklaret forskelligt omkring det tidspunkt på dagen, hvor de mødtes og om de gik ud sammen eller hver for sig. Det er endvidere utroværdigt, at ansøgeren stort set ingen personlige oplysninger har omkring [A], herunder om hendes familie og baggrund, henset til ansøgerens egen forklaring om, at de har kendt hinanden gennem 4 – 5 måneder, hvor de har set hinanden flere gange ugentligt, og når ansøgeren havde planer om at gifte sig med hende. Endvidere fremstår det utroværdigt, at ansøgerens begrundelse for at [A] ikke kunne flygte med ham var, at en kvinde jo ikke kan flygte ned fra en balkon, og at ansøgeren ikke efterfølgende har forsøgt at finde ud af, hvad der er sket med [A], særligt henset til at ansøgeren oplyser, at han fortsat elsker hende. Flygtningenævnet kan endvidere ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konvertering til kristendommen, kort efter sin ankomst til Danmark, til grund. Flygtningenævnet har herved henset til, at ansøgerens bevæggrunde for og tanker omkring sin konvertering fremstår ureflekterede og tillærte. Ansøgeren har således ikke på overbevisende måde kunnet redegøre for sin indre afklaringsproces eller forklare om sine eksistentielle overvejelser om sin konvertering til kristendommen, selvom han efter sin egen forklaring i Iran var ikke-troende muslim. Ansøgerens forklaring om, at han efter en samtale på 2 timer med en person i Grækenland var blevet overbevist om sin tilslutning til Kristendommen, fremstår utroværdig. Den omstændighed, at [kirke A], [kirke B] og sognepræst […] har oplyst, at ansøgeren har været trofast deltager i Gudstjenesterne og deltaget i kirkelige aktiviteter, kan ikke føre til et andet resultat. Det forhold, at ansøgeren efter det oplyste har en Facebook-profil med kristne budskaber, kan ikke føre til et andet resultat, idet ansøgeren ikke herved kan anses for at være særligt profileret. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i konkret og individuel risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2020/16/JHB