Nævnet stadfæstede i januar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger Iran. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk lorer fra Teheran, Iran. Ansøgeren har oplyst, at han under sit ophold i Iran er konverteret fra shia-islam til kristen protestantisme. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter forfølgelse fra de iranske myndigheder og fra sin familie, da han er konverteret fra islam til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han fik kendskab til kristendommen gennem en person ved navn [A], som ansøgeren mødte i en bus i [foråret] 2017. Under busturen talte de om kristendommen, og de udvekslede telefonnumre. Da busturen var overstået, gik de hvert til sit. Ansøgeren blev kontaktet af [A] ugen efter, og de aftalte at mødes i en park. Da de mødtes i parken, talte ansøgeren og [A] om en seksuel synd, som ansøgeren havde begået. Ansøgeren begyndte at græde, og han fortalte [A], at han gerne ville være ligesom ham. [A] foreslog ansøgeren, at han blev kristen. Ansøgeren blev herefter døbt i parken. Da dåben var forbi, fortalte [A], at ansøgeren skulle deltage i undervisning. Ansøgeren begyndte i [foråret] 2017 at deltage i møder i en huskirke. [A] satte på et tidspunkt ansøgeren i kontakt med en person ved navn [B], der var kristen armener. [B] gav ansøgeren en bibel. [B] fortalte ansøgeren, at han ville oprette en huskirke, og at ansøgeren var inviteret til at deltage i huskirkens møder. I [sommeren] 2018 hørte ansøgeren, at [B’s] fætter var blevet anholdt for at missionere til kristendommen. Ansøgeren blev derfor utryg, hvorfor han ikke deltog i et huskirkemøde, som blev afholdt den efterfølgende dag. Ansøgerens families bopæl blev [i sommeren] 2018 opsøgt af sikkerhedspolitiet, som beslaglagde ansøgerens computer, bibel og en notesbog med digte. Ansøgeren var på arbejde, da huset blev ransaget. Dagen efter ransagningen ringede de iranske myndigheder til ansøgerens forældre. Myndighedspersonerne fortalte forældrene, at ansøgeren skulle melde sig til politiet. Ansøgeren udrejste herefter af Iran. Ansøgeren har under sit ophold i Danmark fortsat sine kristne aktiviteter. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring vedrørende sit asylmotiv om konversion til kristendommen, til grund. Ansøgeren har herom forklaret divergerende, usammenhængende, tillært uden indre reflektioner og utroværdigt. Ansøgeren har således forklaret forskelligt om, hvornår han begyndte at se sig selv som kristen. Til oplysnings- og motivsamtalen [dato] 2019 har ansøger forklaret, at det skete, da han mødte [A] i en bus i [foråret] 2017. Til asylsamtalen den [dato] 2019 har ansøgeren imidlertid forklaret, at han begyndte at se sig selv som kristen [i perioden fra dato til dato]. Flygtningenævnet kan tilslutte sig Udlændingestyrelsens vurdering af, at dette er en meget væsentlig del af ansøgers asylmotiv, hvorfor det må forventes at ansøgeren kan forklare samstemmende omkring det tidspunkt, hvor han begyndte at anse sig selv som kristen. Ansøgerens forklaring om sit møde med en person ved navn [A] i en bus fremstår ikke troværdig. Det fremstår således utroværdigt, at ansøgeren i en bus skulle møde Nourollah, som udstrålede et lys omkring sig og som det første fortalte ansøger, at han var kristen, og som derefter i en overfyldt bus forklarede ansøger om kristendommen. Ansøgeren har endvidere ikke på overbevisende måde kunnet redegøre for sine bevæggrunde for sin konvertering til kristendommen. Ansøgeren har således til sine samtaler i Udlændingestyrelsen og ved sin forklaring i Flygtningenævnet alene på et generelt grundlag kunnet redegøre for kristendommen, men har ikke nærmere kunnet redegøre for sin indre afklaringsproces. Ansøgeren har endvidere ikke ved sin forklaring i Flygtningenævnet kunne redegøre for, hvad kristendommen betyder for ham. Det forhold, at [kirke A] i et brev af [dato] 2019 har oplyst, at ansøger efter sin ankomst til [by] har været meget trofast til gudstjenesterne, og at [kirke B] i [by] i en udtalelse har bekræftet, at ansøger har deltaget i [kirke B’s] liv, hvilket dog har været vanskeliggjort af bustiderne til kirken i [by], kan ikke føre til en anden vurdering. Endelig fremstår ansøgerens forklaring omkring sin dåb utroværdig. Det fremstår således utroværdigt, at ansøgeren havde mødt [A] i en bus, og dér fik kendskab til kristendommen og kun én uge senere lod sig døbe af [A] i en offentlig park. Ansøgeren har endvidere forklaret forskelligt omkring familiens kendskab til ansøgers konvertering. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at han blev chikaneret af familien på grund af sin konvertering. Under sin forklaring i Flygtningenævnet har ansøger forklaret, at han kun blev chikaneret af familien fordi han ikke fulgte de muslimske ritualer. Flygtningenævnet tilsidesætter på denne baggrund ansøgerens forklaring. Det forhold, at ansøgeren efter det oplyste har en Facebook-profil og blog med kristne budskaber og digte kan ikke føre til et andet resultat, idet ansøgeren ikke herved kan anses for særligt profileret. Endelig har Flygtningenævnet noteret sig, at ansøgeren tidligere ved tre lejligheder har forsøgt at opnå visum til Europa i perioden fra [sommeren] 2017 til [foråret] 2018 i tre forskellige lande og med tre forskellige begrundelser. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i konkret og individuel risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2020/15/JHB
