Nævnet stadfæstede i januar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsbor-ger fra Irak. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra [by 1], Salah ad Din, Irak. Ansøgeren har ikke væ-ret medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af 30 til 35 personer, fordi han skylder dem penge. Han frygter tillige at blive anholdt og retsforfulgt af de irakiske myndigheder, fordi de personer, som ansøgeren skylder penge, har an-meldt ham. Han har til støtte herfor oplyst, at han fra 2012 til 2014 købte og solgte kreaturer. Han købte slagtedyr på kredit fra 30 til 35 personer bosiddende i Tuz. Derefter fragtede han slagtedyrene til Mosul, hvor han solgte dem til fire faste kunder ved navn [A]Ahmed Mutar, [B]Fahad Mohammad, [C]Saad Qais og [D]Sami Mohamed. Da Mosul blev indtaget af ISIL i juni 2014, forsøgte ansøgeren at opkræve pengene for de kreaturer, han havde solgt til de fire førnævnte personer i Mosul. Han forsøgte at kontakte dem telefonisk, men [B] og [D] tog ikke deres telefoner. [C] og [A] besvarede ansøgerens opkald, men oplyste, at ansøgeren ikke skulle kontakte dem igen, fordi de selv havde mistet alle deres penge, efter ISIL havde overtaget magten i Mosul. [C] og [A] advarede ansøgeren om, at han hverken skulle kontakte eller opsøge dem igen, da de ellers ville slå ham ihjel. Ansøgeren forsøgte herefter igen at kontakte [C] og [A] utallige gange, men de besvarede ikke opkaldene. Ansøgeren kunne derfor ikke inddrive pengene fra kunderne i Mosul og kunne dermed ikke betale sine kreditorer i Tuz. Fra [måned i sommeren] 2016 og frem til hans udrejse af Irak den [dato i efteråret] 2016 fremsatte ansøgerens kreditorer fra Tuz en personlig og otte til ni telefoniske trusler mod ansøgeren. De truede ansøgeren med, at de ville slå ham ihjel og bortføre hans børn. Efter ansøgerens udrejse har kreditorerne opsøgt ansøgerens bopæl i Tuz seks til otte gange og spurgt ansøgerens ægtefælle, hvor ansøgeren befandt sig. Igennem slægtninge til ansøgerens ægtefælle har ansøgeren desuden fået kendskab til, at kreditorerne truede med at slå ansøgeren ihjel, smide ham i fængsel og kidnappe hans børn. Ansøgerens ægtefælle er også en gang blevet opsøgt af ansøgerens kreditorer på hendes opholdssted i [by 2]. Omkring 15 dage efter ansøgeren udrejse af Irak fik hans ægtefælle kendskab til, at kreditorerne havde anmeldt ansøgeren til de kurdiske myndigheder, fordi han havde misligholdt sin gæld. I [måned i foråret] 2017 rettede det irakiske politi i Tuz henvendelse til ansøgerens ægtefælle på bopælen og orienterede hende om, at kreditorerne også havde anmeldt ansøgeren til de irakiske myndigheder. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren har drevet handel med får og lam i Tuz og Mosul. Flygtningenævnet kan endvidere lægge til grund, at ansøgeren mistede en del penge, da IS indtog Mosul og afskær hans adgang til byen og debitorerne, hvorefter han ikke kunne betale en række kreditorer. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han har en asylbegrundende konflikt med hverken sine kreditorer eller de kurdiske og irakiske myndigheder, til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår han første gang blev truet af sine kreditorer, herunder om det var i [måned i foråret] 2015 eller i [måned i sommeren] 2016 og om, hvor mange gange og hvor mange der truede ham. Han har endvidere forklaret divergerende om, hvor mange gange han blev opsøgt af sine kreditorer. Endelig har han forklaret divergerende og udbyggende om karakteren af opsøgningerne. Han har således indledningsvist over for Udlændingestyrelsen forklaret, at han blev opsøgt personligt på sin bopæl en gang, og at han var alene hjemme, mens han under nævnsmødet forklarede, at han er blevet opsøgt personligt flere gange, og at hans børn den første gang var hjemme og skreg, da han blev truet med en pistol. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren ikke over for Udlændingestyrelsen har nævnt, at han blev truet med en pistol. Dertil kommer, at ansøgeren og hans ægtefælle har forklaret indbyrdes divergerende blandt andet om, hvor mange gange ægtefællen er blevet opsøgt af kreditorerne og om, hvorvidt hun er blevet opsøgt af de kurdiske myndigheder og om, hvor mange gange hun er blevet opsøgt af de irakiske myndigheder. Ansøgeren har i øvrigt forklaret udbyggende om, at gældsforholdet skulle være anholdt til myndighederne. Ansøgeren har således først forklaret om dette til sin asylsamtale og ikke til den indledende oplysnings- og motivsamtale. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren er asylbegrundende forfulgt af sine kreditorer. Flygtningenævnet kan efter ovennævnte vurdering heller ikke lægge til grund, at ansøgerens kreditorer har meldt ham til myndighederne i anledning af gældsforholdet. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han risikerer asylbe-grundende forfølgelse fra sine kreditorer eller, at han på grund af gældsforholdet er meldt til myn-dighederne. Ansøgeren har heller ikke sandsynliggjort, at han ved en eventuel anmeldelse til myn-dighederne risikerer en uproportionel staf eller asylbegrundende forhold under en eventuel fængs-ling. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbage-venden til Irak vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæ-ster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2020/7/DH
