Nævnet stadfæstede i september 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansø-geren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter, at hun vil blive slået ihjel af ukendte gerningsmænd, fordi hun har arbejdet for de amerikanske styrker. Ansøge-ren har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel, fordi hun er kon-verteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun har arbejdet for det amerikanske militær, herunder i et amerikansk sikkerhedsfirma. Ansøgeren blev ansat i [efteråret] 2014 og arbejdede for amerikanerne i omkring syv måneder. Ansøgeren var ansat som sikkerhedsvagt og skulle forestå kropsvisitering af kvinder ved indgangen til en amerikansk ka-serne. [I sommeren] 2014 modtog ansøgeren et trusselsbrev foran sin dør. I brevet stod der, at ansøgeren og hendes sønner ville blive slået ihjel, såfremt hun ikke stoppede sit arbejde for ame-rikanerne. Herefter tog ansøgeren ikke på arbejde. Hun sendte begge sine sønner, [A] og [B], til [bydel], Bagdad, hvor de kunne bo med deres far. [I foråret] 2015 blev ansøgerens ene søn, [A], slået ihjel af ukendte gerningsmænd. Han blev ramt af to skud, hvorefter han afgik ved døden. På gerningstidspunktet sov [A] i sin fars hjem i samme lokale som ansøgerens anden søn, [B]. [I vinteren] 2016 udrejste ansøgeren af Irak. I 2017, efter indrejsen i Danmark, fik ansøgeren kontakt til nogle iranere og afghanere på det asylcenter, hvor hun boede, som introducerede hende til kristendommen. Ansøgeren gik med dem i kirke og er siden kommet der med jævne mellemrum. [I sommeren] 2018 blev ansøgeren døbt i [kirke] i [C]. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har under samtalerne i Udlændingestyrelsen fremlagt to erklæringer vedrørende sin ansættelse i det firma, som hun har påstået at være ansat i. Hun har for nævnet fremlagt endnu en erklæring fra samme firma. Det kan konstateres, at ansættelesesperioden både for så vidt angår start- og sluttidspunkt er forskellig i alle erklæringerne. Af erklæringerne fremgår, at hun til dels har arbejdet som tolk, hvilket hun selv har benægtet. Af den seneste erklæring fremgår det, at hun i en tre måneders periode har modtaget en løn på 575 USD, mens hun selv har forklaret, at hun fik lidt mere end 500 USD om måneden. Ansøgeren har fremlagt et billede af et kort, som hun angiver, var det adgangskort, som hun anvendte på basen. Adgangskortet angiver at være udstedt [i vinteren] 2014, hvor hun efter erklæringerne ikke længere var ansat. Der er ikke noget på adgangskortet, der angiver, at det hidrører fra [sikkerhedsfirmaet], den amerikanske hær eller basen. Tværtimod er det trykt, at det hidrører fra [selskab X] og [selskab Y]. Ansøgeren har selv forklaret til Udlændingestyrelsen, at hun var ansat i syv måneder. Hun har under den ene samtale forklaret, at hun stoppede en måned før, hun modtog trusselsbrevet, [i sommeren] 2014. Hun har under den anden samtale forklaret, at hun stoppede med at arbejde to måneder efter, hun modtog trusselsbrevet. Hun har til Udlændingestyrelsen forklaret, at hun ved ansættelsens start modtog syv dages træning, mens hun for nævnet har forklaret, at hun modtog en måneds træning. Ansøgeren har forklaret divergerende om trusselsbrevet. Hun har i asylansøgningsskemaet forklaret, at hun modtog et brev og en kugle. Hun har under samtalerne med Udlændingestyrelsen alene forklaret om et brev, og har ikke kunnet erindre, at der fulgte noget med. Hun har for nævnet forklaret, at hun modtog et brev, og at der samtidig var tegnet en kugle/projektil på indgangsdøren. Flygtningenævnet finder af ovennævnte grunde ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun var ansat på en amerikansk base, eller at hun har modtaget trusler. Flygtningenævnet vil ikke afvise, at hendes søn er blevet slået ihjel, men finder det ikke sandsynliggjort, at dette har noget med hendes påståede ansættelsesforhold at gøre. Nævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren har opholdt sig i Bagdad i to år uden at opleve problemer som følge af sit ansættelsesforhold. Endelig lægger nævnet vægt på, at ansøgeren har en påfaldende og ringe hukommelse og har forklaret udetaljeret i en grad, at forklaringen ikke forekommer selvoplevet. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren tilsyneladende ikke har oplyst om sin interesse for kristendommen under samtalen med Udlændingestyrelsen i [efteråret] 2017, og at hun er noteret som shia-muslim, selvom hun efter sin forklaring var kommet fast i kirken hver uge fra [foråret] 2017. Ansøgeren har forklaret, at der ikke til gudstjenesterne har været tolkning, hvorfor hun ikke har forstået, hvad der foregik. Hun har forklaret, at hun under sit ni måneder lange ophold i Frankrig kun var i kirke to gange. Endelig har hun forklaret, at hun ikke har forstået dåbsforberedelsen på grund af manglende tolkning. Ansøgeren har udvist en ringe viden om kristendommen og hun har ikke på en overbevisende måde kunne redegøre for sin indre overbevisning. Sammenfattende finder Flygtningenævnet ikke, at hun har sandsynliggjort, at hendes konversion er reel. Ansøgeren har ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Irak vil være forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i individuel og reel risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Irak/2020/31/LINB
