Nævnet stadfæstede i januar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt tre børn fra Irak. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske kurdere og sunni-muslimer fra Sulaymaniyah, Irak. Den mandlige ansøger har været medlem af den islamiske bevægelse Komala Islami Kurdistan, mens den kvindelige ansøger ikke har været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af partiet Komala Islami Kurdistan, idet han har meldt sig ud af partiet. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun frygter, at hun og deres børn vil blive slået ihjel af partiet Komala Islami Kurdistan, idet den mandlige ansøger har meldt sig ud af partiet. Til støtte herfor har ansøgerne oplyst, at den mandlige ansøger var chauffør for lederen, [B], af partiet fra 1991 til 2000. I perioden fra 2000 til 2018 var den mandlige ansøgers rolle at rekruttere nye medlemmer til partiet. I august 2018 ønskede han at melde sig ud af partiet, og i den forbindelse blev deres bopæl opsøgt af nogle af partiets medlemmer samt [B], som ønskede at overtale ham til at blive i partiet. Fire til fem dage senere blev den mandlige ansøger igen opsøgt på deres bopæl af medlemmer af partiet og [B] truede ham. To til tre dage senere blev den mandlige ansøger advaret af sin partifælle og ven, [C], om, at partiet ville likvidere ansøgeren. Efterfølgende kørte nogle ukendte personer forbi ansøgernes bopæl tre gange, mens de havde et våben rettet mod huset. Herefter udrejste ansøgerne af Irak. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at den mandlige ansøger har været medlem af partiet Komala Islami Kurdistan i hvert fald fra år 2010, ligesom nævnet kan lægge til grund, at parterne har været skilt i en periode fra 2014-2018. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med partiet til grund. Flygtningenævnet finder at den mandlige ansøgeres troværdighed er svækket, som følge af at han tre gange i årene 2017-2018, har søgt visum til forskellige europæiske lande, senest [i efteråret] 2018, hvor hans påståede asylbegrundende episode opstod, og at han har bekræftet, at han har givet forkerte oplysninger til landene i forbindelse med visumansøgningerne. Den mandlige ansøger har afgivet divergerende forklaringer om, hvornår han forsøgte at melde sig ud, herunder om det var på partikontoret eller i hans hjem. Han har endvidere forklaret forskelligt om, hvor lang tid der gik mellem [B’s] besøg i sit hjem. Han har under første samtale oplyst at der gik et par dage og under anden samtale med styrelsen bekræftet, at det kunne være rigtigt, at der gik mellem 1,5 – 2 måneder. Den mandlige ansøger har under den første samtale alene angivet, at ”det ville få dårlige konsekvenser og at han ville blive dræbt.” Han har til samtalen [i foråret] 2019 forklaret at [B] truede ansøgeren med, at han ville ende ansøgerens liv. Han har ved møde for nævnet forklaret, at [B] udtalte, ”Du skal ikke slippe nemt” og ”du vil ikke få det bedre end min bror. Jeg vil gøre det samme ved dig, som ved min bror.” Den kvindelige ansøger har under de to samtaler med styrelsen forklaret, at hun ikke har hørt trusler, men har under mødet for nævnet forklaret, at [B] udtalte ”Dit drab ville også være nemt for os.” Den mandlige ansøger har under sin første samtale med Udlændingestyrelsen forklaret, at han efter at havde været blevet opsøgt tog ophold hos venner og bekendte i et par dage, men at han derefter flyttede hjem og opholdt sig i hjemmet. Han har for nævnet forklaret, at han gik under jorden hos sin ven, og at han ikke kom tilbage før udrejsen. Han har under samtalen med styrelsen forklaret, at han to gange så biler køre forbi huset, hvor personerne rettede våben ud af vinduet mod huset og at disse to episoder fandt sted med et par dages mellemrum. Han har for nævnet forklaret, at han to gange så en bil køre en bil køre forbi huset med bevæbnede personer, men at det fandt sted med få timers mellemrum. Endvidere har han udbygget sin forklaring, i det at han til Udlændingestyrelsen på forespørgsel har forklaret, at han ikke var i besiddelse af informationer, der kunne være til skade for Komala Islami eller [B]. Han har for nævnet forklaret, at han var i besiddelse af mange oplysninger, der kunne være til skade for [B] og partiet. Endelig har han for nævnet forklaret, at det er korrekt, at han opfordrede sine venner til at melde sig ud af partiet, hvilket [B] var bekendt med. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, særligt fordi den mandlige ansøger har forklaret divergerende på væsentlige punkter omkring hans asylmotiv, at kunne tilsidesætte hans forklaring. Ansøgerne har herefter ikke sandsynliggjort at de ved tilbagevenden til Irak, vil være forfulgt, jf. § 7, stk. 1, eller i individuelt og konkret risiko for overgreb, jf. § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2020/3/CHPE
