irak202027

Nævnet stadfæstede i september 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim af trosretning fra [A], Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af sin familie, fordi hun er udrejst af Irak uden familiens tilladelse. Til støtte herfor, har ansøgeren forklaret, at hun er en klandatter, og at døtre af klanen må ikke forlade hjemmet. Ansøgeren ville rejse til Danmark i 2019 for at være sammen med sin ægtefælle, efter hun var blevet gravid. Ansøgeren opdagede, at hun var blevet gravid omkring en måned efter, at hendes ægtefælle havde besøgt hende i Irak for anden gang. Første gang ansøgerens ægtefælle besøgte ansøgeren, var da de blev gift. Der er tale om et traditionelt ægteskab, der blev arrangeret af familien. Ansøgerens morbror hjalp hende med at komme til Danmark, herunder skaffede pas til ansøgeren. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgeren først ønskede en tolk med sin egen etnicitet, og at hun påberåbte sig tolkeproblemer, fordi tolken var kurder. Flygtningenævnet bemærker videre, at ansøgeren og tolken forstod hinanden, og at nævnsmødet blev gennemført problemfrit. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om centrale dele af asylmotivet. Ansøgeren har således forklaret divergerende og udbyggende om sit asylmotiv. Hun har ved første møde med politiet forklaret, at hun frygtede sin familie, fordi hun var udrejst uden familiens vidende. Hun har derefter over for Udlændingestyrelsen forklaret, at hun frygtede de generelle forhold i Irak, men at hun ikke frygtede noget fra sin families side, mens hun efterfølgende har påberåbt sig, at hun frygter, at familien vil slå hende ihjel. Hun har tillige forklaret divergerende og udbyggende om, hvorvidt hun har modtaget trusler fra familien. Hun har således over for Udlændingestyrelsen forklaret, at familien ikke har truet hende, mens hun under nævnsmødet forklarede, at familien truede hende med, at de ville dræbe hende, hvis hun gik ud af haven. Ansøgeren har tillige afgivet en divergerende forklaring om, hvem der skaffede hende et pas. Hun har således over for udlændingestyrelsen forklaret, at hendes far havde fået udstedt pas til hende, og at hun fandt dette pas i farens skab, mens hun efterfølgende har forklaret, at det var hendes morbror, som skaffede hende et pas. Endelig har hun forklaret divergerende om, hvorvidt hun selv har haft og set passet. Hun har således over for Udlændingestyrelsen forklaret, at hun fremviste passet ved udrejsen til Iran, mens hun under nævnsmødet forklarede, at hun aldrig selv har set passet. Flygtningenævnet bemærker i tillæg hertil, at ansøgerens forklaring fremstod afglidende og uden detaljer. Ansøgeren var ikke under nævnsmødet i stand til at uddybe sit asylmotiv eller forklare nærmere om sine forhold, og Flygtningenævnet finder, at de ovennævnte divergenser ikke kan forklares som tolkefejl. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren til samtalerne med Udlændingestyrelsen har fået oversat referaterne og er fremkommet med visse bemærkninger til disse, men ikke med bemærkninger til de nævnte divergenser. Flygtningenævnet tilsidesætter herefter ansøgerens forklaring som konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2020/27/EDO