irak202025

Nævnet stadfæstede i august 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning fra Erbil, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive forfulgt eller slået ihjel af sine brødre, idet hun har krænket familiens ære. Ansøgeren frygter desuden forfølgelse fra myndighederne, idet hun er blevet anmeldt for utroskab. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv anført, at hun som 14-årig blev tvangsgiftet bort til en 16 år ældre mand ved navn [A], som udsatte hende for vold gentagne gange. Hun blev ligeledes udsat for vold af [A]’s mor og søskende. Ansøgeren rettede på den baggrund henvendelse til sine brødre i alt fire gange for at få tilladelse til at blive skilt fra sin voldelige ægtefælle. Brødrene afviste ansøgerens ønske hver gang, og de udsatte hende for vold. De truede desuden med, at de ville slå hende ihjel, hvis hun blev ved med at bede om tilladelse til skilsmisse. I [efteråret] 2015 opstod et skænderi mellem ansøgeren og [A], hvorefter [A] rettede henvendelse til ansøgerens brødre for at meddele, at han ville skilles. Ansøgeren indså, at hun var nødsaget til at flygte, idet hun var endt i en situation, hvor hun havde krænket sin families ære, og dermed i risiko for at blive slået ihjel af sine brødre. Ansøgeren tog til sin moster [B] i Sulaymaniyah, hvor hun efter to ugers ophold måtte udrejse, idet [B] blev kontaktet af sin bror, som oplyste, at ansøgerens brødre var på vej til Sulaymaniyah for at finde ansøgeren. Ansøgeren udrejste først til Tyrkiet og derefter videre til Danmark. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at ansøgeren har erkendt at have givet forkerte oplysninger over for myndighederne. Dette påvirker hendes generelle troværdighed. Ansøgeren har afgivet divergerende oplysninger på væsentlige punkter i sit asylmotiv. Hun har således forklaret divergerende om, hvilken slags rør hun blev slået med, om hun i forbindelse med det sidste møde med sine brødre blev hentet af sin mand eller bragt af brødrene, om hun overværede samtalen mellem hendes ægtefælle og [broren] under anvendelse af medhør, således at hun hørte samtalen, og hvad truslerne konkret gik ud på. Hun har forklaret divergerende om, hvorvidt hun flygtede fra sin mosters hus, eller fra naboens hus, hvor hun overnattede på grund af oplysninger om, at brødrene var på vej. Hun har under nævnsmødet forklaret om flugten til en anden by end under samtalerne med styrelsen. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ikke har kunnet anvise på sin telefon, at hun har været i kontakt med sin moster, selvom hun oplyste, at de havde haft telefonisk kontakt kun tre dage tidligere. Endelig finder nævnet det påfaldende, at hun kun en uge før sin flugt kommer i kontakt med en veninde [C], der er i stand til at hjælpe med at planlægge flugten, og at ansøgeren kort efter flugten mister kontakten til denne veninde. Nævnet finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort sin konflikt med hverken hendes brødre eller tidligere ægtefælle. Nævnet bemærker endvidere, at det alene beror på hendes egen formodning, at hendes tidligere ægtefælle skulle have anmeldt hende for at være flygtet med en anden mand. Nævnet tilsidesætter derfor ansøgerens forklaring vedrørende konflikterne. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Irak vil være forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i individuel og konkret risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2020/25/CABV