irak201995

Nævnet stadfæstede i oktober 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Irak. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim. Ansøgeren blev født i byen [A], der ligger i provinsen Dhi Qar i Irak, men voksede op i Bagdad. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af sin familie eller klan, fordi hun har været udsat for en voldtægt, er udrejst af Irak og har fået et barn, og at hun derfor har vanæret familien. Herudover har ansøgeren henvist til, at hun frygter at blive udsat for overgreb af den irakiske milits al Sahwa, at blive tvunget til at indgå ægteskab med sin fætter og de generelle forhold i Irak. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hendes far i 2007 modtog 3-4 trusselsbreve fra al Sawha, der ønskede, at familien forlod området. Senere samme år blev familiens bopæl angrebet af militsen. Under angrebet gik tre mænd ind i huset, mens flere mænd befandt sig udenfor huset. En af mændene voldtog ansøgeren, og ansøgeren og hendes familie blev efterfølgende tvunget udenfor. Ansøgerens familiemedlemmer blev kørt væk, mens hun blev efterladt ved huset. Herefter tog ansøgeren hen til en nabo og sidenhen til sin moster, hvor hun boede i 6-7 måneder. Herudover har ansøgeren oplyst, at hendes fætter, der allerede var gift, ønskede at være sammen med hende og stadig spørger efter hende. Ansøgeren udrejste af Irak i begyndelsen af [sommeren] 2008. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet den fremstår som utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren gennem en længere årrække under det samlede ophold i Sverige og Danmark har forklaret forskelligt og udbyggende herom. Ansøgeren har således først efter det første afslag på asyl fra Migrationsverket i Sverige [i efteråret] 2008 oplyst, at hun skulle være blevet voldtaget under den episode, hvor hendes familie skulle være blevet opsøgt af militsfolk, der kidnappede hendes far og splittede familien ad. Hun har også først efter afslaget oplyst, at hendes farbror ville slå hende ihjel på grund af voldtægten, hvis hun vendte tilbage. Hun nævnte ikke noget om frygten for at blive tvangsgift med sin ældre fætter. Herudover har ansøgeren forklaret forskelligt om, hvem der kendte til den voldtægt, hun skulle være blevet udsat for i hjemlandet i 2008 og hvornår. Under samtalen hos Udlændingestyrelsen [ultimo] 2018 har ansøgeren forklaret, at ikke en gang hendes mor kendte til voldtægten. De eneste, der kendte til den, var ansøgeren og hendes moster, der ikke havde fortalt det til nogen for at beskytte ansøgeren. For nævnet har ansøgeren forklaret, at hun i 2009 blev klar over, at familien var bekendt med voldtægten. Ansøgeren ses desuden ikke i forbindelse med sin næste ansøgning om asyl til de svenske myndigheder [ultimo] 2014 at have nævnt noget om, at hun frygtede at blive slået ihjel af sin familie, fordi hun mod sin fars vilje og i strid med aftalen mellem ham og fætteren havde giftet sig med en anden og fået et barn. Dette står i kontrast til ansøgerens forklaring for nævnet om, at familien skulle have fået kendskab hertil i 2012, og at hun løbende var blevet advaret herom af sin mor. Ansøgeren har i øvrigt ikke i sit asylskema [fra sommeren] 2017 anført noget om frygten for at blive dræbt af sin familie eller klan, fordi hun i 2008 udrejste uden deres tilladelse og var blevet gift og havde fået barn i udlandet. Nævnet bemærker, at der er tale om et asylskema, hvor ansøgeren over flere håndskrevne sider har redegjort detaljeret for de forhold, hun frygtede i hjemlandet og havde lidt under i Sverige. For nævnet har ansøgeren svaret afglidende på spørgsmål om, hvilke problemer der har været mellem hendes far og fætteren, som hun skulle have været gift med, og hun har ikke kunnet redegøre nærmere herfor. Hun har endvidere heller ikke på overbevisende måde kunnet forklare baggrunden for, at hun ikke i 2014 i Sverige og i asylansøgningsskemaet [fra sommeren] 2017 har oplyst om frygten for at blive dræbt af sin familie. Hertil kommer, at ansøgeren i øvrigt har forklaret forskelligt om, hvornår den episode, hvor hendes familie blev opsøgt, skulle have fundet sted. Hun har således til de svenske myndigheder oplyst, at den fandt sted i [foråret] 2008, mens hun til de danske myndigheder under samtalen hos Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2018 har oplyst, at den fandt sted i 2007 på et tidspunkt, som ansøgeren har angivet til at være i sommeren 2007, ca. 7 måneder før, hun søgte asyl i Sverige. De generelle forhold i Irak kan ikke i sig selv anses for at være asylbegrundende, og den omstændighed, at ansøgeren er enlig mor og har fået et barn i udlandet, kan ikke føre til en anden vurdering. På denne baggrund og efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun i tilfælde af en tilbagevenden til sit hjemland vil være i konkret og aktuel risiko for asylbegrundende forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” irak/2019/95/thv