irak2019108

Nævnet stadfæstede i november 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er irakisk statsborger, etnisk kurder og ateist fra [en by i] Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel [L]s familie, idet han havde et udenomsægteskabeligt seksuelt forhold med [L]. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter at samfundet vil være imod ham, fordi han er ateist. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han mødte [L] første gang i [vinteren 2015/2016], hvorefter de indledte et forhold. Ansøgeren var 18 år på det tidspunkt, og [L] var 16 år. Hendes familie ønskede dog, at hun skulle giftes med sin fætter, [R], hvilket hun ikke ønskede. Hendes familie var således imod forholdet mellem ansøgeren og [L], og [L]s familie opdragede hende meget strengt. En dag i [vinteren 2015/2016] var ansøgeren sammen med [L] og en gruppe ven-ner i en park, da [R]s bror, [A], henvendte sig til gruppen og truede ansøgeren med at slå ham ihjel, hvis han ikke holdt sig væk fra [L]. Ansøgeren holdt [L] i hånden i parken den pågældende dag, da de blev opdaget af [A] første gang. [A] så også ansøgeren og [L] i parken i sommeren 2016. Samme dag blev ansøgeren ringet op af [L]s mor, der truede med at fortælle ansøgerens far om forholdet, såfremt ansøgeren ikke stoppede kontakten med [L]. Efterfølgende havde an-søgeren ikke kontakt med [L] i nogle måneder, idet hendes forældre havde taget hendes telefon. Da de startede i skole igen efter sommerferien, genoptog de kontakten. I [foråret] 2017 fik ansø-geren og [L] lov til at låne ansøgerens vens lejlighed. Da de befandt sig i lejligheden, bankede det pludseligt hårdt på døren. Det var [A], som forsøgte at få fat på dem. Ansøgeren blev bange, hvorfor han flygtede ud af lejligheden. Han fik efterfølgende hjælp af sin onkel til at flygte ille-galt ud af Irak. Onklen har efter udrejsen, da ansøgeren var i Tyrkiet, til ansøgeren oplyst, at [L] er blevet slået ihjel af sin bror, og at myndighederne eftersøger ansøgeren, idet de i forbindelse med efterforskningen af drabet på hende har fundet ud af, at ansøgeren og [L] havde et seksuelt forhold, da hun var under 18 år, hvilket er forbudt i Irak. Ansøgeren har endvidere fået at vide, at [L]s familie har opsøgt ansøgerens forældre på deres bopæl og krævet, at de udleverer ansøgeren til dem. Ansøgeren har videre oplyst, at hans familie er meget religiøs, og at faren altid har udsat ansøgeren for fysisk afstraffelse, hvis han har ment, at ansøgeren har bragt skam over familien. Ansøgeren har endeligt oplyst, at det ikke er acceptabelt at være ateist i Irak. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring fremstår usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgeren ved ankomst til Danmark har oplyst falsk identitet, og at han kom fra Syrien. I asylskemaet af [vinteren 2017/2018] har han oplyst, at hans navn er [A. D. S.], og at han kom fra Irak. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at han har løjet om sin identitet, og om at han var syrisk statsborger, fordi han fik at vide, at han dermed ikke ville kunne blive sendt hjem. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerens generelle troværdighed herved er svækket. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren er i et modsætningsforhold til myndighederne i Irak, til [L]s familie og til sin egen familie. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvilke personer der har fremsat trusler mod ansøgeren. Til samtalerne med Udlændingestyrelsen har ansøgeren forklaret, at han udelukkende blev truet af [A] og [L]s mor. I asylskemaet har ansøgeren forklaret, at han blev truet af [L]s bror, da han blev bekendt med ansøgeren og [L]s forhold. Hertil kommer at ansøgerens forklaring om, at han holdt hånd med [L] i offentligheden ikke forekommer sandsynlig henset til, at han var bekendt med [L]s families strikse opdragelse af hende, og at de ikke tillod et forhold mellem ansøgeren og [L]. Endvidere forekommer det ikke sandsynligt, at [L]s familie, der havde taget telefonen fra hende, fordi hun havde kontakt med ansøgeren, gav [L] telefonen tilbage, til trods for at de var bekendt med, at ansøgeren og [L] stadig havde kontakt. Videre forekommer det ikke overbevisende, at [L]s mor og [A], der havde haft kendskab til deres forhold siden [vinteren 2015/2016] til episoden i Mahamouds hus i [foråret] 2017, uden at de har foretaget sig noget for at realisere truslerne. Videre bemærkes, at det forekommer påfaldende, at ansøgeren i asylsamtalen og for Flygtningenævnet har forklaret, at han ikke selv har udfyldt asylskemaet. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren derimod forklaret, at han selv udfyldte skemaet. Videre bemærkes, at det forekommer påfaldende, at ansøgeren ikke har oplyst i asylskemaet, at [L] var blevet dræbt, hvilket ansøgerens onkel havde gjort ansøgeren bekendt med, da han var i Tyrkiet i foråret 2017. Videre beror det alene på ansøgeren egen formodning, at han har en konflikt med sin familie henset til ansøgerens forklaring om, at han ikke har modtaget trusler fra sin far eller brødre. Det forhold, at ansøgeren frygter sin far og lokalbefolkningen, fordi han angiveligt er ateist, kan ikke føre til en ændret vurdering, da Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak som følge heraf vil være i risiko for forfølgelse fra sin far eller beboere i lokalområdet. Det forhold, at ansøgeren angiveligt har frafaldet islam, kan ikke i sig selv begrunde asyl. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/108/MME