Nævnet stadfæstede i juli 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Den Demokratiske Republik Congo. Indrejst i 2019.Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren har oplyst, at han er etnisk mufulero og munamulenga (banjamulenge) og kristen protestant fra Uvira, Syd Kivu, Den Demokratiske Republik Congo. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter at blive slået ihjel, fordi der er en igangværende etnisk konflikt og usikkerhed i DR Congo. Ansøgeren frygter desuden at blive tvangsrekrutteret til krigen, da han har militær erfaring som tidligere børnesoldat. Ansøgeren har til støtte for dette asylmotiv oplyst, at han i 1996, da ansøgeren var 13 år gammel, var på flugt sammen med sin familie. Da familien kom til en kontrolpost, blev alle drenge og unge mænd taget fra familierne og tvunget i militæret. Ansøgeren fik én måneds militærtræning. Ansøgeren var i militæret frem til slutningen af 1999. Ansøgeren deltog ikke i kamphandlinger, mens han var i militæret. Ansøgeren har videre oplyst, at hans forældre i 2004 blev kidnappet og dræbt af maimaier, da maimaierne mistænkte ansøgerens far at forsyne etniske banjamulenge med våben. Ansøgeren har desuden som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til DR Congo frygter at blive dræbt, da der er etniske konflikter i hjemlandet. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han er etnisk mufulero, men at hans forældre er henholdsvis etnisk mufulero og munamulenga. Ansøgeren bliver derfor ikke betragtet som en rigtig mufulero. Ansøgeren har videre oplyst, at familiens opholdssted blev angrebet af maimaier i 2004. Ansøgeren frygter videre at blive fængslet af myndighederne, fordi de mistænker ansøgeren for at samarbejde med andre lande, idet han i en årrække har boet udenfor DR Congo. Ansøgeren frygter endeligt de personer, som han nægtede at arbejde for, efter at de havde hjulpet ansøgeren til [land A i Europa]. Ansøgeren har til støtte for dette asylmotiv oplyst, at han tidligere har haft opholdstilladelse som flygtning i [land B i Afrika]. Under opholdet i [land B i Afrika] lovede ansøgerens chef, at ansøgeren kunne få arbejde i Italien. Ansøgeren rejste derfor til [land A i Europa] for at arbejde. Da ansøgeren kom til [land A i Europa], fandt han ud af, at man ønskede, at ansøgeren skulle deltage i pornofilm, hvilket ansøgeren ikke ønskede. Ansøgeren rejste herefter med sin arbejdsgiver til Danmark, hvor ansøgeren skulle deltage i filmene. Arbejdsgiveren pressede undervejs ansøgeren til at deltage i pornofilmene, hvorfor ansøgeren stak af fra sin arbejdsgiver. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende. Ansøgeren har således i asylskemaet oplyst, at hans forældre blev fanget og dræbt i 2004. Under asylsamtalen den […] har han forklaret, at hans forældre blev kidnappet og dræbt i 2002. Han boede derefter sammen med 3 af sine brødre. Ansøger og hans søskendes hjem blev i 2004 angrebet på bopælen, hvorefter han flygtede sammen med to af sine brødre. Under mødet i Flygtningenævnet har han forklaret, at det var i 2004, hans forældre blev dræbt, og at det skete i forbindelse med et angreb mod hjemmet, hvor han boede sammen med sine forældre og flere søskende. Ansøgeren og hans to brødre flygtede, mens hans forældre, som ikke kunne løbe så hurtigt, blev pågrebet. Han har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt forældrenes lig blev fundet, og hvordan han blev bekendt hermed. Han har i asylskemaet oplyst, at ligene blev fundet efter en uge på [et] Bjerg. Under asylsamtalen forklarede han, at ligene aldrig blev fundet. Under mødet i Flygtningenævnet har han udbyggende forklaret, at han hørte i radioen, at hans forældres lig var blevet fundet i bjergområdet, hvor maimai gruppen, som kidnappede dem, holdt til. Disse divergenser, som angår væsentlige punkter i ansøgerens asylmotiv, svækker ansøgerens generelle troværdighed. Ansøgeren har været forsvundet i en periode fra efter oplysnings- og motivsamtalen [i 2017] og indtil [dato i] 2019. Han har ikke redegjort konkret for, hvor han har opholdt sig, eller hvad han har levet af i denne periode. Flygtningenævnet finder, at dette forhold yderligere svækker hans generelle troværdighed. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren er fra DR Congo. Hans forklaring om sin etnicitet og de overgreb, ansøgerens familie har været udsat for, kan derimod ikke lægges til grund, ligesom det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren ved tilbagevenden til DR Congo risikerer asylbegrundende forfølgelse eller behandling fra myndighederne, militser eller private personer fra [land B i Afrika]. Der er ikke konkrete oplysninger, der tyder på, at ansøgeren risikerer at blive tvangsrekrutteret, hvis han vender tilbage til sit hjemområde. Bilag A, som advokaten har fremlagt med indlægget, er dateret den 8. januar 2020 og omhandler indkaldelse af tidligere hjemsendte soldater, herunder børnesoldater rekrutteret i 1996, til afhøring som følge af undergravende virksomhed i deres civile liv. Flygtningenævnet bemærker, at bilaget forekommer konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder derfor ikke anledning til at indhente en ægthedsvurdering af bilaget. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er i konkret og individuel risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb ved tilbagevenden til sit angivelige hjemområde i Syd Kivu i DR Congo. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, er herefter ikke opfyldt. Med hensyn til de generelle forhold i Den Demokratiske Republik Congo, herunder Syd Kivu-provinsen, hvor ansøgeren angiveligt er født og opvokset, bemærker Flygtningenævnet på baggrund af de foreliggende baggrundsoplysninger, at selvom de generelle forhold i Den Demokratiske Republik Congo og særligt i Syd Kivu er alvorlige og uforudsigelige, er forholdene ikke er af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse risikerer behandling i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Demo/2020/11/JHB
