Nævnet stadfæstede i november 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Cameroun. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og katolsk kristen af religiøs overbevisning fra Douala, Cameroun. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Cameroun frygter at blive slået ihjel af sin onkel, som vil have arven efter ansøgernes far, og som ikke kan lide, at ansøgeren er homoseksuel. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter befolkningen i Cameroun. Under nævnsmødet har ansøgeren endvidere henvist til, at han frygter forfølgelse af de camerounske myndigheder, fordi han er homoseksuel. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han sammen med sin tante tog fra Douala til [by] for at besøge sin onkel, [A], som arbejdede i efterretningstjenesten. Onklen havde forinden ringet til tanten og bedt dem om at komme til [by], så de kunne finde ud af, hvad der skulle ske med den arv, som ansøgerens far havde efterladt sig. De ankom til [by] omkring klokken 04.00 om natten, og onklen sagde, at de skulle sove til næste morgen, hvor de så kunne tale. Han og tanten sov i hvert sit værelse. Næste morgen gik han ind i tantens værelse, og der kom onklen og tre til fire andre mænd til stede. Onklen sagde til ansøgeren, at han ikke kunne give ansøgeren de goder, som faren havde efterladt til ham, fordi ansøgeren var homoseksuel. Ansøgeren forsøgte at forlade værelset, men blev angrebet af onklen og de andre mænd. Det lykkedes ansøgeren at slippe ud af værelset, hvorefter han flygtede ud af huset. I tiden herefter boede ansøgeren i flere forskellige byer i Cameroun. Da ansøgeren boede i Yaoundé, mødte han en barndomsven ved navn [B], der fortalte ham, at onklen havde udstedt en eftersøgningsordre, ifølge hvilken ansøgeren skulle anholdes. På et tidspunkt bosatte ansøgeren sig i [by], hvor han opholdt sig i 6-7 år, inden han udrejste af Cameroun i december 2016. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han har en konflikt med sin onkel i Cameroun, til grund, idet forklaringen fremstår utroværdig og forekommer konstrueret til lejligheden. Nævnet har herved indledningsvist lagt vægt på, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket af, at han i forbindelse med ankomsten til Danmark oplyste en anden identitet og alder og først ændrede sin forklaring herom, efter at han af de danske myndigheder var foreholdt, at han havde afgivet fingeraftryk i forbindelse med en ansøgning om visum i Italien. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren under sin asylsag har forklaret divergerende om centrale detaljer af den påberåbte konflikt med onklen. Han har således blandt andet oplyst forskelligt om sin egen alder på tidspunktet for episoden med onklen i [by], om hvornår han sidst så onklen, hvordan onklen vidste, at ansøgeren var homoseksuel, og hvem der fortalte ansøgeren, at han var eftersøgt. Hertil kommer, at ansøgeren ifølge sin egen forklaring levede problemfrit i Cameroun i hvert fald i seks til syv år efter, at hans onkel skulle have udstedt en eftersøgningsordre på ham. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at ansøgeren er homoseksuel. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om sin seksualitet under sine samtaler med Udlændingestyrelsen. Under samtalen den [i starten af] 2018 forklarede han således, at han var homoseksuel, fordi han havde vænnet sig til det efter fasterens ægtefælles misbrug. Under samtalen [i sommeren] 2018 forklarede han, at han var biseksuel i den forstand, at han både gav og tog imod seksuelle ydelser fra mænd, hvorimod han under nævnsmødet har forklaret, at han mange gange er blevet fristet af kvinder, men ikke har nogen seksuelle erfaringer med kvinder. Hertil kommer, at ansøgeren ikke har forklaret overbevisende om sine homoseksuelle aktiviteter i Danmark og under nævnsmødet har forklaret udbyggende om sin relation til LGBT Asylum. Som følge af en samlet vurdering af disse omstændigheder tilsidesætter Flygtningenævnet i det hele ansøgerens forklaring. Flygtningenævnet finder det herefter ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Cameroun risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, fra sin farbror, den camerounske befolkning eller de camerounske myndigheder. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Came/2019/7/TLNJ
