nurm20202

Nævnet stadfæstede i marts 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsbor-ger samt to børn fra Myanmar. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk chin og kristen fra [by], Chin State, Myanmar. Ansøgeren har ikke været med-lem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. An-søgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Myanmar frygter, at hun vil blive fængslet af myndighederne, fordi hun på ulovlig vis har forladt sin job i staten og er udrejst. Ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun arbejdede i […]. [I vinteren] 2016 rejste ansø-geren til Yangon, hvor hun fik udstedt et pas og et visum, og [i vinteren] 2016 udrejste hun til Thai-land. Inden ansøgerens udrejse havde hun sygemeldt sig på sit arbejde, og hun havde oplyst, at hun skulle til Yangon for at modtage behandling. [I foråret] 2016 blev ansøgeren og hendes ægtefælle gift i Thailand. [I sommeren] 2016 rejste ansøgeren til Danmark for at besøge sin ægtefælle. I [sommeren] 2016 snakkede ansøgeren med sin familie i Myanmar, og de fortalte hende, at de var blevet opsøgt af ansøgerens chef. Ansøgerens chef havde fortalt ansøgerens familie, at han vidste, at ansøgeren var rejst til udlandet og havde indgået ægteskab. Han truede med, at ansøgeren ville blive fængslet, når hun kom tilbage til Myanmar. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af an-søgerens forklaring om asylmotivet ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med myndig-hederne og derfor risikerer at blive arresteret og fængslet ved en tilbagevenden til Myanmar. Næv-net lægger vægt på, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2017 har forklaret, at hun efter sin udrejse fra Myanmar i februar 2016 alene har opholdt sig i Thailand, indtil hun rejste til Danmark [i sommeren] 2016. Det fremgår imidlertid af ansøgerens pas, at hun efter udrejsen fra Myanmar er rejst tilbage til Myanmar [i foråret] 2016, og at hun har opholdt sig i Myanmar til [sommeren] 2016, hvor hun igen er udrejst. Hun er på ny indrejst i Myanmar [i sommeren] 2016 og er derpå udrejst [i sommeren] 2016. Endvidere lægger nævnet vægt på, at ansøgeren divergerende har forklaret om henvendelserne på forældrenes bopæl. Under asylsamtalen [i foråret] 2018 har an-søgeren forklaret, at ansøgerens chef, [A], har opsøgt ansøgerens familie cirka en gang om måneden i perioden fra hendes udrejse og til [vinteren] 2017. Ansøgeren har derimod overfor nævnet forkla-ret, at hendes chef sammen med politiet alene har opsøgt hendes forældre to gange, og at det efter-følgende er personer fra hendes arbejde, der har opsøgt forældrenes bopæl. Nævnet anser det i øv-rigt for usandsynligt, at ansøgerens chef først i [sommeren] 2016 skulle have spurgt efter ansøgeren, selvom hun allerede i [vinteren] 2016 havde forladt arbejdet og var udrejst af Myanmar. Ansøgerens generelle troværdighed anses i øvrigt for at være svækket, henset til at hun først i [vinteren] 2017 har søgt om asyl i Danmark, selvom hun indrejste i [sommeren] 2016 og efter sin forklaring allerede i [sommeren] samme år havde fået kendskab til, at hendes chef ville sørge for, at hun kom i fængsel. Ansøgerens forklaring om, at hun og hendes mand afventede resultatet af familiesammen-føringssagen kan ikke føre til et andet resultat. Endvidere finder nævnet ikke, at forklaringen om ægtefællens politiske aktiviteter kan føre til en anden vurdering. Der henvises til, at ægtefællen ikke selv har søgt om asyl i Danmark, og det bemærkes i øvrigt, at ansøgeren i øvrigt først under behand-lingen i nævnet har forklaret herom. Nævnet finder ikke at ansøgerens forklaring om tolkeproblemer kunne være årsag til de foreliggende divergenser, idet der henvises til, at ansøgeren efter samtalerne med Udlændingestyrelsen har godkendt referaterne. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Myanmar vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” burm/2020/2/imbs