afgh202031

Nævnet stadfæstede i august 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger, en kvindelig statsborger samt deres medfølgende barn fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etnisk hazara og shia-muslimer af trosretning fra Kabul. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af en mand, som den kvindelige ansøger i efteråret 2015 blev lovet væk til. Ansøgerne har til støtte for deres asylmotiv oplyst, at ansøgerne mødte hinanden i den mandlige ansøgers butik, og de blev forlovede. Da den kvindelige ansøgers far blev bekendt med hendes forhold til den mandlige ansøger, sagde faren, at han bestemte, hvem hun skulle giftes med, og han slog hende. Hendes far truede med at slå den mandlige ansøger ihjel og lovede hende væk til en anden mand, som hun ikke ønskede at gifte sig med. Ansøgerne har videre oplyst, at den mand, som den kvindelige ansøgers far har lovet hende væk til, har opsøgt den kvindelige ansøgers familie og truet dem, herunder den kvindelige ansøgers bror, som ligeledes er udrejst. Efterfølgende har manden tævet ansøgerens far til døde, og den kvindelige ansøgers mor og søskende er udrejst. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer til grund, idet forklaringerne fremstår utroværdige og konstruerede til lejligheden. Flygtningenævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at begge ansøgere på flere punkter har forklaret divergerende. Den mandlige ansøger har således [i sommeren] 2016 først forklaret, at ansøgerne var i Tyrkiet, da hans bror [A] fortalte, at [den kvindelige ansøgers] far havde søgt efter ham, og dernæst at de var i Iran. Til nævnet har han på ny forklaret, at de var i Tyrkiet, da broren fortalte ham om det. [I sommeren] 2016 har han endvidere forklaret, at broren da opholdt sig i Kabul, mens han [i efteråret] 2017 har forklaret først, at broren flyttede til Iran 2 måneder efter ansøgernes indrejse i Danmark, og dernæst at han under sit ophold i Grækenland blev bekendt med, at broren var flyttet til Iran. Den mandlige ansøger har endvidere [i sommeren] 2016 forklaret, at hans bror ikke har haft problemer og ikke er blevet opsøgt af den kvindelige ansøgers familie, mens han [i efteråret] 2017 udbyggende har forklaret, at den kvindelige ansøgers far efter den mandlige ansøgers udrejse to gange opsøgte broren og truede ham på livet. Forklaringerne om, at disse selvmodsigelser skyldes tolkeproblemer, og til nævnet om at han til den første samtale ikke ønskede at involvere sin bror i sin sag, må tilsidesættes som utroværdige. Den kvindelige ansøger har [i efteråret] 2017 først forklaret, at hendes bror først under deres ophold i Grækenland blev bekendt med årsagen til hendes udrejse, og dernæst at broren allerede i hjemlandet af sin mor blev oplyst herom. Om ansøgernes vielse har hun først forklaret, at den mandlige ansøgers ven var til stede ved vielsen, og dernæst at hun ikke ved, hvem der var til stede, idet hun hele tiden så ned. Til nævnet har hun forklaret, at kun ansøgerne og mullahen var til stede. Hendes forklaring om vielsen forekommer i det hele ikke selvoplevet. Hertil kommer, at ansøgernes forklaringer på flere punkter er i væsentlig modstrid med de oplysninger, som den kvindelige ansøgers bror [i foråret] 2017 har givet til de græske myndigheder. Heraf fremgår således blandt andet med hensyn til søskende, at han har en bror på 12 år i Afghanistan og en søster i Danmark – den kvindelige ansøger. Endvidere at hans forældre og bror bor i [B], at hans mor tager sig af hans far, der efter at have været udsat for tortur af Taliban ikke kan bevæge sig og ikke forlade sin seng, og endelig at han er i forbindelse med sin søster hver dag. [I efteråret] 2017 har ansøgerne forklaret, at de ikke ved, hvorfor broren har forklaret som anført. Denne forklaring har de ifølge advokatindlægget gentaget på et møde med advokaten [i sommeren] 2020. Til nævnet har ansøgerne forklaret, at den kvindelige ansøgers mor under en telefonsamtale har fortalt den kvindelige ansøger, at nogen havde opfordret broren til at forklare urigtigt. Nærmere spørgsmål på nævnsmødet om, hvornår ansøgerne fik denne oplysning, har ansøgerne besvaret upræcist og afglidende. Den mandlige ansøger har således forklaret, at telefonsamtalen fandt sted efter den anden samtale med Udlændingestyrelsen, og den kvindelige ansøger, at hun ikke husker, om det er et eller to år siden. Det bemærkes, at det fremgår af Eurodac-hits, at ansøgerne og den kvindelige ansøgers bror alle er registreret på den græske ø Lesbos [primo] 2016 hvilket forekommer påfaldende henset til ansøgernes forklaring om, at de ikke er rejst sammen med broren, og at de først 20-25 dage efter deres indrejse i Grækenland blev forenet med ham i en park i Athen to-tre dage efter hans indrejse i Grækenland. Endelig er det indgået i vurderingen af ansøgernes troværdighed, at de har erkendt at have opgivet falske generalia til de græske myndigheder. Sammenfattende finder Flygtningenævnet på den anførte baggrund at måtte tilsidesætte ansøgernes forklaringer i deres helhed, og ansøgerne har herefter ikke sandsynliggjort, at de opfylder betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2020/31/EDO