soma202038

Nævnet stadfæstede i august 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk hawiye og muslim fra [by A] i provinsen Hiiraan, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbageven til Somalia frygter al-Shabaab. Klageren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hendes far i 2007 blev opsøgt af al-Shabaab. De ville have at klageren indgik ægteskab med [C], som var medlem af al-Shabaab. Dette ønskede hendes far og klageren ikke og hun flygtede herefter hjemmefra. Hendes ven, [D], som i dag er hendes ægtefælle, hjalp hende ud af [by A], og hun rejste til Mogadishu med ham, hvor han i forvejen boede. Her boede hun fra [foråret] 2007 til [vinteren] 2008. Klageren og [D] indgik ægteskab i [vinteren] 2008. Klageren og hendes ægtefælle flyttede herefter til [by B]. Efterfølgende opsøgte al-Shabaab deres bopæl flere gange, hvor de spurgte efter [D], idet de ønskede at han skulle arbejde for dem. I [foråret] 2008 forsvandt [D] og klageren udrejste kort tid efter til Kenya. Udlændingestyrelsen meddelte [i vinteren] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Udlændingestyrelsen lagde ikke klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv til grund. Klageren har forklaret divergerende om centrale dele af sit asylmotiv, herunder under den oprindelige asylsag om, hvem hun boede hos i Mogadishu, om, hvem der var til stede ved vielsen, og om hendes ægtefælle modtog trusler både før og efter vielsen eller først efter vielsen. Hertil kommer, at klageren under nævnsmødet har forklaret, at hun ikke var hjemme nogen af de gange, al-Shabaab opsøgte hendes bopæl, men at hun en gang nåede at se dem og gemte sig. Til gensamtalen med Udlændingestyrelsen [i vinteren] 2014 har ansøgeren forklaret, at hun var hjemme den første gang, al-Shabaab opsøgte hjemmet i [by B], at al-Shabaab spurgte efter hendes ægtefælle, men at hun lod som om, hun ikke kendte ham. Ansøgeren har videre under samme samtale forklaret, at al-Shabaab ikke gjorde hende noget, fordi de ikke kendte hende. Hertil kommer, at det nu er 12 år siden, klageren forlod Somalia. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at klageren ikke, da hun udrejste, havde en konflikt med al-Shabaab men udrejste på grund af de generelle forhold. Efter Flygtningenævnets baggrundsoplysninger er de generelle sikkerhedsmæssige forhold i Somalia ændret, således at ikke enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at magtforholdene i klagerens hjemområde er uklare og dermed skrøbelige og uforudsigelige, men forbedringen findes ikke af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har ligeledes lagt vægt på, at klageren ikke er profileret i forhold til al-Shabaab. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at en udsendelse af klageren til [by A], Hiiran, ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Et flertal af Flygtningenævnet finder ikke, at klageren kan betragtes som enlig kvinde uden mandligt netværk, idet klagerens far og mor opholder sig i hjembyen, ligesom klageren har en farbror, fem søskende og svigerfamilie i Somalia. Et flertal af Flygtningenævnet finder på den baggrund, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia ikke vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Omkring klagerens tilknytning til Danmark har Flygtningenævnet lagt vægt på, at klageren har opholdt sig omkring seks år i Danmark, at hendes børn er henholdsvis to og tre år gamle, at klageren har gået i sprogskole men ikke har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet eller gennemført en uddannelse, ligesom klageren er født og opvokset i Somalia, hvor hun ligeledes har familie. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at det ikke må antages at virke særligt belastende for klageren ikke at forlænge hendes opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Det forhold, at klageren har opholdt sig i Vesten i en længere periode, kan ikke medføre et andet resultat. Et flertal af Flygtningenævnet finder derfor, at betingelserne for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse er opfyldt, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1 og stk. 7, jf § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2020/38/imbs