Nævnet stadfæstede i august 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Uganda. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk muganda og kristen katolik fra Wakiso, Uganda. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Uganda frygter, at hendes familie, herunder hendes stedmor, hendes mor samt hendes fire ældre søskende, vil slå hende ihjel eller vil få nogen andre til det, fordi hun er homoseksuel. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at hun frygter, at hun vil blive slået ihjel af lokalbefolkningen, fordi hun er homoseksuel. Derudover har ansøgeren henvist til, at hun frygter de personer, som har optaget en video af ansøgeren og hendes kæreste ved navn [A]. Yderligere har ansøgeren henvist til, at hun frygter, at hun vil blive slået ihjel af sin tidligere kæreste, [B], fordi han fandt ud af, at ansøgeren er homoseksuel og efterfølgende har truet ansøgeren. Endelig har ansøgeren henvist til, at hun frygter myndighederne, idet hun frygter, at de vil slå hende ihjel grundet hendes seksualitet. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun blev klar over, at hun var homoseksuel, da hun var 17 år, svarende til 2008, hvor hun indledte et forhold til en veninde, [C], som gik på universitetet. Ansøgerens stedmor opdagede ansøgeren og [C] have intimt samvær på ansøgerens værelse, hvorefter ansøgeren blev smidt ud hjemmefra. Ansøgeren var kærester med [C] indtil 2012. [C] blev slået ihjel af lokalbefolkningen i [begyndelsen af] 2012, fordi de havde fundet ud af, at hun var homoseksuel. Kort efter [C’s] død indledte ansøgeren et forhold til en mand, [B], som hun flyttede ind hos i slutningen af 2012. På et ukendt tidspunkt begyndte [B] at udsætte ansøgeren for seksuelle overgreb, da han ikke ville acceptere, at de ikke havde et intimt forhold. Et par måneder efter [C’s] død indledte ansøgeren også et forhold til en kvinde, [A]. I [foråret] 2015 sendte ukendte personer en video til ansøgerens kæreste, [B], hvor de havde filmet ansøgeren og [A], mens de havde intimt samvær. [B] var meget vred, da han viste videoen til ansøgeren, og hun var bange for, at han ville slå hende. Ansøgeren tog [B’s] telefon og flygtede straks derfra. Ansøgeren tog hjem til sin veninde i Entebbe. [B] ringede efterfølgende adskillige gange og truede ansøgeren med, at han ville afsløre, at hun er homoseksuel. [I efteråret] 2015 udrejste ansøgeren af Uganda. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hendes asylmotiv, herunder om ansøgerens seksualitet, til grund. Flygtningenævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om en række centrale forhold, herunder om hvor og hvordan hun modtog trusler fra fremmede, om hvornår hun indledte et forhold til [B], om hvorvidt hun over for [B] indrømmede sin seksualitet, og om hvorvidt hun umiddelbart inden sin flugt blev slået af [B]. Ansøgeren har også forklaret meget usikkert og skiftende om den organisation, [D], som hun sammen med en veninde angiveligt forsøgte at stifte. Det er i den forbindelse utroværdigt, at ansøgeren hver uge skulle have arbejdet mange timer for organisationen og senere have haft arbejde med salg for en virksomhed, uden at hun fortalte [B], med hvem hun var samlevende, herom. Yderligere har ansøgeren forklaret udbyggende om, hvem hun frygter ved en tilbagevenden til Uganda. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren for Flygtningenævnet har forklaret, at hun blandt andet frygter 4 ældre søskende, selv om hun i en ansøgning om familiesammenføring kun har anført to søskende. Det svækker endvidere ansøgerens troværdighed, at hun under samtalen med Udlændingestyrelsen i [efteråret 2017] ikke fortalte, at hun da havde en mandlig kæreste, selv om hendes seksualitet blev drøftet. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Uganda er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ugan/2019/7/EMU
