Nævnet stadfæstede i august 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Uganda. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk muganda og kristen protestant fra [hjembyen], Uganda. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har tilsluttet sig LGBT, efter han kom til Danmark. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Uganda frygter at blive slået ihjel af sin familie eller personer fra lokalsamfundet, fordi han er homoseksuel. Ansøgeren frygter videre at blive anholdt af politiet, da der er en sag mod ham, fordi han er homoseksuel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han har modtaget trusler fra sin far og sine kollegaer, da de fandt ud af, at ansøgeren havde et seksuelt forhold til en amerikansk mand, [A]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv videre oplyst, at han blev opsøgt af politiet på et hotelværelse, hvor han befandt sig med [A]. På hotelværelset tog politiet både ansøgerens og [A’s] ID-kort samtidig med, at politiet tog billeder af dem. Ansøgeren fik efterfølgende oplyst af sin halvbror, at politiet havde opsøgt hans fars bopæl, og at der var indledt en sag imod ham. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hans far modtog et brev fra det lokale byråd, hvoraf fremgik, at ansøgeren ikke længere havde lov til at vende tilbage til [hjemområdet], fordi han var homoseksuel. Ansøgeren har ligeledes oplyst, at han efter sin indrejse i Danmark har modtaget kommentarer på Facebook fra sin familie, hvoraf fremgår, at han er en skændsel, og at de håber, at han dør. Ansøgeren, der har fået en kvindelig kæreste i Danmark, med hvem han venter barn, anser sig selv som biseksuel. Det fremgår af nævnets baggrundsoplysninger om homoseksuelle i Uganda, at forholdene er vanskelige, men der er ikke holdepunkter for at antage, at homoseksuelle generelt udsættes for systematiske overgreb fra myndighederne. Der kan i den forbindelse senest henvises til Home Office, ”Country Policy and Information Note, Uganda: Sexual orientation and gender identity and expression”, April 2019, under pkt. 2.4. om ”Assesssment of risk” for så vidt angår ”state treatment” og ”societal treatment”. Det konkluderes under pkt. 2.4.19: ”A person who is open about their sexual orientation and/or gender identity and expression may face harassment and discrimination from the state and is likely to experience societal discriminination, including harassment and violence. The accumulation of such treatment by state and non-state actors is likely to be sufficiently serious by its nature and repetition to amount to persecution or serious harm. Each case, however, will need to be considered on its individual facts, with the onus of the person to demonstrate that they face a risk”. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring ikke lægge til grund, at ansøgeren er forfulgt eller efterstræbt i Uganda på grund af sin seksuelle observans som homoseksuel/biseksuel. I lighed med Udlændingestyrelsen har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om konsekvenserne af episoden på Hotel [H] i 2011, hvor ansøgeren angiveligt blev overrasket, mens han var sammen med [A]. Ansøgeren har således i henholdsvis asylskemaet, under oplysnings- og motivsamtalen og under asylsamtalen udbygget sin forklaring med oplysninger bl.a. om, at hans far havde modtaget brev fra det lokale råd i [hjemområdet], og at faderens bopæl var blevet opsøgt af politiet dagen efter episoden. Der er efter nævnets opfattelse tale om centrale forhold til belysning af asylmotivet, som ansøgeren burde have oplyst allerede i asylskemaet. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at ansøgeren har oplyst, at der ikke var plads til at skrive alt i skemaet, og at han til oplysnings- og motivsamtalen ikke blev spurgt direkte til, om politiet havde foretaget opsøgninger. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren under asylsagens behandling har afgivet forskellige forklaringer om, hvem han havde kontakt til efter episoden på hotelværelset i 2011, idet han efter referatet af oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at han holdt lav profil efter episoden og ikke talte med andre end [A], mens han efter referatet af asylsamtalen har forklaret, at han også talte med sin halvbror [B]. Nævnet må i lighed med Udlændingestyrelsen finde det bemærkelsesværdigt, at ansøgeren i lyset af de trusler, som han angiveligt har modtaget fra sin far, opretholdt kontakten til denne, mens han fortsat opholdt sig i Uganda, og at han også efter udrejsen af Uganda har opretholdt kontakten på Facebook med sine familiemedlemmer, der endvidere efter det oplyste har anmodet om og modtaget penge fra ansøgeren til brug for moderens operation. Hertil kommer, at ansøgerens forklaring om disse forhold har fremstået forholdsvis overfladisk og generel. Nævnet finder endvidere omstændighederne i forbindelse med ansøgerens legale udrejse af Uganda i 2011 for påfaldende henset til, at ansøgeren formodede, at der var rejst en politisag mod ham, og at han således var i myndighedernes søgelys, ligesom det er påfaldende, at ansøgeren efterfølgende uden problemer er vendt tilbage til Uganda og er udrejst igen. Nævnet kan derfor ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med de ugandiske myndigheder, sin familie og lokalbefolkningen under henvisning til hans seksuelle observans til grund. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Uganda vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ugan/2019/6/CRT
