Koens- og aeresrelateret forfoelgelse - Seksuelle forhold
Koens og aeresrelateret forfoelgelse Aegteskabelige forhold
Nævnet stadfæstede i juli 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Tyrkiet. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og muslim af trosretning fra […] i Tyrkiet. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Tyrkiet frygter at blive voldtaget eller slået ihjel af [A], fordi hun havde afsløret, at han havde et forhold til ansøgerens svigerinde. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hun en aften var uden for sin bopæl, hvor hun opdagede [A] og skreg om hjælp. Svigerfamilien beskyldte herefter ansøgeren for at have et forhold til [A]. Ansøgeren fandt ud af, at hendes svigerinde havde et forhold til [A] og afslørede forholdet til svigerfamilien, således at familien ikke længere ville beskylde ansøgeren for at være skyld i, at [A] opsøgte bopælen. Ansøgeren blev efter afsløringen opsøgt af [A], som ved seneste opsøgning forsøgte at voldtage hende. Ansøgerens svigerfar kom hende til undsætning og affyrede skud imod [A]. [A] har efterfølgende truet ansøgeren. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hun er blevet udsat for fysisk og psykisk vold af sin svigerfamilie. Ansøgeren har endelig oplyst, at hun ikke kan søge myndighedernes beskyttelse, idet de har oplyst ikke at ville hjælpe hende, fordi hun er kurder og har slægtninge, der er medlem af PKK. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om bl.a., hvornår [A] blokerede hendes skorsten. Hun har således under samtalen i Udlændingestyrelsen [primo] 2018 forklaret, at denne episode fandt sted [ultimo] 2006 og ca. en uge efter, at [A] første gang havde opsøgt hende, mens hun under nævnsmødet har forklaret, at denne episode først fandt sted i 2008, da hun var gravid med sit yngste barn. Hun har endvidere forklaret divergerende om, hvornår hun anmeldte [A] til myndighederne. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende og usammenhængende om tidsforløbet, herunder om hvornår og hvor længe hun og hendes ægtefælle var separeret, ligesom hun har forklaret divergerende og usammenhængende om sin kontakt med familiemedlemmer i Tyrkiet. Hun har således for nævnet forklaret, at hun ikke har kontakt til familiemedlemmer i Tyrkiet, og at hendes søster [B] opholder sig i Danmark. Det fremgår af asylskemaet, at ansøgerens søster [B] opholder sig i Tyrkiet, og til samtalen [primo] 2018 har ansøgeren forklaret, at hun er i kontakt med sin søster [B] ca. en gang hver anden måned og engang i mellem taler med sin mor. Endelig har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren, der er indrejst i Danmark i [foråret] 2009, først har søgt om asyl i [efteråret] 2017 og på et tidspunkt, hvor hun havde fået afslag på familiesammenføring og blev forsøgt tvangsudsendt af Danmark. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Tyrkiet vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Tyrk/2019/11/ajev
