Nævnet stadfæstede i juli 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Tunesien. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og muslim fra Tunis, Tunesien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden frygter en gruppering. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han arbejdede som kok i hotelbranchen i Tunis. I [efteråret] 2011 blev han opsøgt af fire personer fra en gruppe, som truede ham. Gruppen ville have, at han skulle tilslutte sig dem. Ansøgeren talte efterfølgende med sin far om forløbet, og han sagde, at gruppen havde magt, og at de ikke kunne gøre noget ved dem. Efter et stykke tid blev ansøgeren overfaldet på gaden af gruppen. Han blev slået, truet og beskyldt for at være en afviger. I [slutningen af] 2011 rejste ansøgeren til byen [H] for at komme væk fra gruppen. Ansøgeren opholdt sig i [H] i en uge til 10 dage, hvorefter han tog tilbage til Tunis i tre til fire dage. I [H] blev ansøgeren overfaldet af en ukendt gruppe på 6-7 personer. I afslutningen af 2011 eller begyndelsen af 2012 tog ansøgeren til [en anden by S] for at komme væk fra gruppen. Herefter vendte ansøgeren tilbage til Tunis i januar eller februar 2012 for at hente penge. Han opholdt sig hos slægtninge i to til tre dage i en anden bydel i Tunis end den, hvor hans forældre boede. Efter to til tre dage i Tunis rejste ansøgeren til det sydlige Tunesien, hvor han opholdt sig indtil sin udrejse af Tunesien i foråret eller sommeren i 2013, 2014, 2015 eller 2016. Ansøgerens forældre blev opsøgt af gruppen, og hans brødre er også forsøgt rekrutteret. Herudover har ansøgeren henvist til, at han ved en tilbagevenden frygter de generelle forhold i Tunesien. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at der ingen sikkerhed eller rettigheder er i Tunesien, og han frygter at leve under dårlige økonomiske forhold, herunder at skulle leve på gaden. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og utroværdigt om flere centrale forhold vedrørende sit asylmotiv. Ansøgeren har således forklaret divergerende om, hvornår, hvor og hvor mange gange han blev opsøgt at en gruppering og om, hvorvidt hans forældre og brødre også blev opsøgt. Han har tillige forklaret divergerende om baggrunden for, at grupperingen ville have fat i ham, herunder om det var fordi de ville hverve ham, fordi han var ung, eller om de beskyldte ham for at være homoseksuel, solgte alkohol eller den omstændighed, at han arbejdede i turistbranchen. Endelig har han under nævnsmødet forklaret yderligere divergerende om, hvor han blev opsøgt de første to gange, herunder om det skete hjemme eller på gaden. Han har endvidere under nævnsmødet forklaret divergerende om, hvorvidt han blev ved med at arbejde. Under nævnsmødet forklarede han, at han fortsatte med at arbejde, mens han tidligere over for Udlændingestyrelsen har forklaret, at han stoppede med at arbejde, da han blev opsøgt første gang. Under nævnsmødet er han tillige kommet med en ny forklaring om, hvorfor hans bror er genindrejst i Tunesien to gange. Han har over for Udlændingestyrelsen tidligere forklaret, at hans bror indrejste og opsøgte lederen af grupperingen for at betale gruppen for at lade familien være i fred, mens han under nævnsmødet først forklarede, at broren var indrejst hemmeligt for at besøge forældrene og senere, at han var indrejst for at betale penge til ansøgeren. Ansøgeren har ikke under nævnsmødet været i stand til at redegøre for de nævnte divergenser eller uddybe sit asylmotiv. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgerens forklaring om, at hans divergerende forklaringer og udbygninger skyldes tolkeproblemer, ikke kan lægges til grund. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke er fremkommet med bemærkninger til tolkningen under samtalerne med Udlændingestyrelsen, hvor han har godkendt oversættelsen af referaterne. Ansøgeren har under nævnsmødet generelt svaret upræcist og afglidende på de stillede spørgsmål, herunder på spørgsmål om tidspunkter for opsøgninger, hvad gruppen ville ham, hvor han har boet og opholdt sig og, hvornår han er udrejst samt om et ophold i Tyskland. Flygtningenævnet tilsidesætter herefter ansøgerens forklaring og finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er asylbegrundende forfulgt eller risikerer at blive det ved en tilbagevenden til Tunesien. Flygtningenævnet finder, at de generelle forhold i Tunesien ikke er sådanne, at disse i sig selv kan begrunde asyl. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Tunesien vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Tune/2019/2/smla
