Nævnet stadfæstede i juli 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Sri Lanka. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tamil og hindu fra landsbyen […] i Jaffna-distriktet, Sri Lanka. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Sri Lanka frygter at blive bortført, udsat for grove fysiske overgreb eller slået ihjel af de srilankanske myndigheder, fordi han har hængt plakater op for De Tamilske Tigre (LTTE). Ansøgeren frygter derudover også kriminelle grupper i det nordlige Sri Lanka, som er bevæbnede, og som slår folk ihjel. De kriminelle har bortført hans lillebror, som dog undslap. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far tidligere arbejdede for LTTE med at samle penge ind fra landsbyens beboere, og at hans mor lavede mad til LTTE. Ansøgerens far var sympatisør af LTTE. Foranlediget af sin fars bedste ven satte ansøgeren [en bestemt dag i efteråret] 2015 og [en bestemt dag i sommeren] 2016 plakater op for LTTE sammen med sine venner [A], [B] og [C] i ansøgerens landsby. Omkring seks uger efter [den bestemte dag i sommeren] 2016 blev ansøgerens bopæl opsøgt af civilklædte personer fra myndighederne, mens han var i skole. De sagde, at ansøgeren skulle være hjemme den næste dag, hvor de ville komme igen. Moren ringede ham op og fortalte, at myndighederne havde været der. Ansøgeren tog hjem, og ansøgerens far sagde, at ansøgeren var nødt til at tage hen til sin onkel, [D], som boede i en anden by, hvilket ansøgeren gjorde. Nogle dage senere blev bopælen igen opsøgt af civilklædte personer fra myndighederne. Efter at have opholdt sig hos [D] i to måneder tog ansøgeren til Colombo, hvor han opholdt sig i to dage, inden han udrejste af Sri Lanka [i efteråret] 2016 via lufthavnen. I 2018 blev ansøgerens families bopæl opsøgt af en kriminel gruppe, som har stjålet en hel del, blandt andet familiens guldsmykker, og de pågreb og tilbageholdt også ansøgerens lillebror, som efterfølgende flygtede. Episoden er meldt til politiet, men der har endnu ikke været en retssag. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om væsentlige dele af sit asylmotiv. Flygtningenævnet har således lagt til grund, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt han var alene den [bestemte dag i efteråret] 2015, da han ophængte plakater på foranledning af sin fars ven. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen ikke har forklaret om, at han var sammen med nogen af sine venner, mens han i sit asylskema har anført, at han var ude med to venner, og til asylsamtalen og under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at han var sammen med sine tre venner [A], [B] og [C]. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om tidspunktet for ophængningen af plakaterne, idet han til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at denne fandt sted klokken 20, hvorimod han til asylsamtalen og under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at ophængningen fandt sted klokken 18. Yderligere har ansøgeren forklaret divergerende om, hvorvidt de personer, der opsøgte ham på bopælen, sagde, hvornår de ville komme igen. Ansøgeren har under Flygtningenævnets behandling af sagen forklaret, at de ikke sagde, hvornår på dagen de ville komme, hvorimod han til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at de sagde, at de ville komme klokken 12 næste dag. Yderligere har ansøgeren forklaret divergerende om, hvornår de pågældende personer på ny opsøgte hans bopæl, idet ansøgeren under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at de først kom igen nogle dage senere, hvorimod ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen og til asylsamtalen har forklaret, at de kom dagen efter omkring klokken 12. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret divergerende om sit ophold hos sin onkel [D]. Ansøgeren har således under Flygtningenævnets behandling af sagen forklaret, at han opholdt sig hos sin onkel i omkring to måneder, hvorimod han til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at han opholdt sig hos onklen i fem dage, og til asylsamtalen, at han var der i tre dage. Yderligere har ansøgeren forklaret, at han opholdt sig i Colombo forud for udrejsen i tre dage. Flygtningenævnet har i den forbindelse fundet det utroværdigt, at ansøgeren har ændret sin forklaring under Flygtningenævnets behandling af sagen, henset til at ansøgerens oprindelige forklaring om sit ophold hos onklen i tre eller fem dage ikke hang sammen med, at han først udrejste af Sri Lanka [i efteråret] 2016. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge vægt på indholdet af de to breve [fra slutningen af] 2016, som ansøgeren har fremlagt under sagen, og som han efter sin forklaring ikke har læst, idet Flygtningenævnet finder, at brevene fremstår udbyggende og konstruerede til lejligheden. Flygtningenævnet finder det endvidere bemærkelsesværdigt, at ansøgeren har forklaret, at han kunne udrejse legalt på sit eget pas, såfremt han var eftersøgt af de srilankanske myndigheder. Det forhold, at ansøgeren under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at han ikke vidste, om det reelt var en legal udrejse, som agenten arrangerede, findes ikke at ændre herved, idet han samtidig fastholdt, at han fremviste sit ægte pas ved udrejsen. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at det forhold at ansøgerens bror er blevet kidnappet af en kriminel gruppe i sig selv er asylbegrundende i forhold til ansøgeren, idet ansøgeren ikke selv har været udsat overgreb eller trusler herom fra den pågældende gruppe. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Sri Lanka risikerer konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Sril/2019/4/EMU
