Nævnet stadfæstede i august 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk somali og muslim af trosretning fra byen Murugadud i Bay regionen, Somalia. Klageren tilhører hovedklanen [klannavn] og subklanen [klannavn]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, fordi han har kæmpet mod dem. Klageren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at al-Shabaab ønskede at tvangshverve hans far, eller at faren skulle give sine sønner til militsen. Faren nægtede at lade sig hverve, hvorfor klageren, faren og broren blev opsøgt af al-Shabaab på bopælen [i sommeren] 2013. De blev tilbageholdt og fængslet. Under tilbageholdelsen blev klageren udsat for fysiske overgreb. Tilbageholdelsen varede frem til 15. oktober 2013, hvor klageren, broren og 20 andre personer brød fra fængslet. Det lykkedes klageren og to andre medfanger at flygte. Broren blev tilfangetaget på ny af al-Shabaab. Klageren og de to andre personer flygtede til byen Saakow, hvor de overnattede hos en af farens venner. Dagen efter flygtede de til byen Bu'ale og derfra videre til Doobley. Klageren udrejste herefter til Kenya. Efter flugten fra fængslet er klagerens mor blevet opsøgt flere gange af al-Shabaab, som søgte efter klageren. Klagerens ægtefælle blev tilbageholdt i tre dage. Broren er efterfølgende blevet henrettet af al-Shabaab. Al-Shabaab har under ramadanen forsøgt at tilfangetage to af klagerens yngste brødre. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Udlændingestyrelsen fandt, at de ikke kunne afvise klagerens forklaring vedrørende hans konflikt med al-Shabaab, idet Udlændingestyrelsen lagde vægt på, at klageren har forklaret detaljeret og i det væsentligste konsistent om konflikten. Udlændingestyrelsen fandt ikke at kunne afvise, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia ville være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. [I foråret] 2019 trådte udlændingelovens § 19 a i kraft, hvorefter en opholdstilladelse efter § 7 skal inddrages – når betingelserne i § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt – medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det må efter forarbejderne til lovændringen (lovforslag nr. L 140 af 15. januar 2019) lægges til grund, at den nye bestemmelse i § 19 a ikke finder anvendelse i sager, som Udlændingestyrelsen har indledt forud for lovens ikrafttræden, idet der vedrørende disse sager således fortsat skal ske en vurdering efter den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 7, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, jf. § 26, stk. 1, om, hvorvidt en udvisning må antages at virke særlig belastende. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om, at han i 2013 flygtede fra Somalia på grund af en konkret konflikt med al-Shabaab til grund. Nævnet finder således, at klagerens forklaring er utroværdig, fordi han har forklaret divergerende om helt centrale dele af asylmotivet. Til asylsamtalen [i sommeren] 2014 forklarede klageren således, at flugten fra fængslet skete ved, at gruppen af fanger lidt efter lidt fjernede sten i væggen, og at fangerne herefter kravlede ud en af gangen. Til samtalen [i foråret] 2018 forklarede klageren derimod, at gruppen af fanger væltede døren til rummet, der var lavet af materiale fra olietønder og derfor var tynd. Under nævnsmødet har klageren herom forklaret, at der både blev lavet et hul i muren ved siden af døren, som klageren og en anden fange nåede at kravle gennem, og at døren derefter blev væltet, fordi gruppen i cellen gik i panik. Klageren har endvidere forklaret divergerende blandt andet om, hvorvidt han og de to andre fanger fra fængslet boede hos en vens far eller hos klagerens fars ven i Saakow. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at de tidligere divergerende forklaringer alene beror på tolkeproblemer, fordi der ikke medvirkede en tolk, der talte maaymaay. Klageren har således ikke på noget tidspunkt [i foråret] 2018, hvor der ikke medvirkede en tolk, der talte maaymaay, gjort opmærksom på, at der var forståelsesproblemer, ligesom han ifølge referatet af samtalen bemærkede, at den tidligere forklaring om et hul ved siden af døren måtte bero på en fejl i det tidligere referat, idet planen om at lave hul i muren blev opgivet. Flygtningenævnet finder således, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han har en konkret og individuel konflikt med al-Shabaab, hvorfor nævnet finder, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia ikke vil være særlig profileret. Det forhold, at klageren tillige frygter chikane som følge af sit klantilhørsforhold kan ikke føre til en ændret risikovurdering, idet dette ikke kan begrunde asyl efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i Murugadud i Bay-regionen i Somalia, hvor klageren kommer fra, er sådanne, at det vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 at sende klageren tilbage til Murugadud. Flygtningenævnet finder efter de foreliggende baggrundsoplysninger, at situationen i Murugadud i Bay-regionen er ændret således, at ikke enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3. Forholdene i Murugadud i Bay-regionen, er – selvom de fortsat er skrøbelige og uforudsigelige – forbedrede, og ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Selvom klagerens hjemby er under al-Shabaabs kontrol, finder Flygtningenævnet, at dette forhold ikke kan føre til en ændret vurdering, idet ophold i al-Shabaab kontrollerede områder efter de foreliggende baggrundsoplysninger om de generelle forhold for uprofilerede personer uden individuelle konflikter med al-Shabaab ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at opnå asyl. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet, at situationen er af en sådan karakter, at en udsendelse af klageren til Murugadud i Bay-regionen ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særlig belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Klageren er født og har angiveligt boet i Murugadud i Bay-regionen i Somalia frem til sin udrejse i [efteråret] 2013. Det må således lægges til grund, at klageren taler sproget i regionen. Klageren har bestået Prøve i Dansk 1 og Prøve i Dansk 2 og fulgt undervisning på VUC i dansk, engelsk og matematik. Klageren har herudover arbejdet for en landmand i 3 måneder, arbejdet som avisbud i 4 måneder à 3 timer dagligt, arbejdet med rengøring på en fiskefabrik i 5 måneder og har siden [sommeren] 2019 arbejdet fuld på fuld tid på en fiskefabrik, hvilket han fortsat gør. Klageren har herudover været i praktik i 10 måneder. Klageren har endvidere siden 2017 været medlem af foreningen [foreningens navn]. Klageren har ikke familie i Danmark, men har efter det oplyste to søstre i Somalia. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af disse forhold, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særlig belastende for ham, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. punktum, jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2019/215/FAM
