Nævnet stadfæstede i august 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er somalisk statsborger, etnisk [etnicitet], [etnicitet] og muslim fra [by], Juba Hoose, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af sin kærestes familie, idet familien bebrejder ham for, at kæresten begik selvmord, fordi han gjorde hende gravid. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han i [foråret] 2012 lærte [A] at kende, og at de efterfølgende indledte et forhold. [A] tilhørte en magtfuld familie, idet hendes far samarbejdede med myndighederne, og idet familien tilhørte klanen [klannavn], som var den mest magtfulde klan i området. Klageren har videre oplyst, at han i hemmelighed mødtes med [A] en til tre gange hver uge hjemme hos klageren. De havde samleje omkring seks måneder efter, at de lærte hinanden at kende. I [sommeren] 2012 blev klageren og [A] set sammen af [A]’s fætter. Fætteren spyttede klageren i ansigtet og tog [A] med sig. Klageren turde herefter ikke tage ophold på sin bopæl, hvorfor han i stedet opholdt sig hos en ældre mand fra en nærliggende moské. [I sommeren] 2012, da klageren var på vej hjem til den ældre mand, blev han overfaldet af fire af [A]’s brødre, der slog ham med en jernstang. Klageren besvimede og blev efterfølgende indlagt på et hospital i fem dage. Den [i efteråret] 2012 mødtes klageren med [A] på dennes venindes bopæl, i hvilken forbindelse [A] fortalte, at hun var blevet gravid. Klageren foreslog derfor, at de skulle flygte sammen til Kenya. [A] blev dog låst inde på sit værelse, og [i slutningen af] 2012 fortalte [A]’s veninde til klageren, at [A] havde forsøgt at begå selvmord, idet hun havde sat ild til sig selv. [A] blev indlagt på hospitalet, men afgik ved døden som følge af skaderne. Under indlæggelsen fandt hendes familie ud af, at hun var gravid. Da klageren fandt ud af, at [A] var afgået ved døden, flygtede han ud af Somalia. Udlændingestyrelsen meddelte [i slutningen af] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, idet de ikke kunne afvise, at klageren kommer fra den af ham anførte hjemegn. Udlændingestyrelsen lagde i den forbindelse vægt på, at klageren igennem asylsagsbehandlingen har afgivet en konsistent, detaljeret og sammenhængende forklaring om sine personlige forhold og konflikter. Udlændingestyrelsen lagde endvidere vægt på daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Flygtningenævnet er enig i Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet finder således, ligesom Udlændingestyrelsen, efter en samlet vurdering af oplysningerne i klagerens sag, at der er grundlag for at inddrage klagerens opholdstilladelse med den begrundelse, at klageren har opnået opholdstilladelse ved svig, jf. udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at klageren stammer fra det af ham oplyste område i det sydlige Somalia. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering at måtte afvise klagerens forklaring om sin identitet i sin helhed. Flygtningenævnet har lagt afgørende vægt på oplysningerne på klagerens Facebook-profil. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at klagerens forklaring til de danske myndigheder om sin identitet, herunder klageres fødested og familie, ikke er i overensstemmelse med oplysningerne på klagerens Facebook-profil. Klageren har i sit asylskema af [starten af] 2013 oplyst, at han er født i [by], og at han er opvokset i og har boet i byen [by], siden han var helt lille. Under asylsamtalen af [i efteråret] 2013 har klageren oplyst, at han aldrig har opholdt sig andre steder i Somalia, og at hans eneste familie i Somalia er hans mormor, som var mindst 100 år, da han udrejste, og at han udelukkende har en bror, som opholdt sig i Yemen. Det fremgår derimod af klagerens Facebook-profil, at klageren angiveligt har besøgt både Mogadishu og Borama i Somaliland. Det fremgår ligeledes af klagerens Facebook-profil, at klageren angiveligt har en anden bror, [B], der sympatiserer med Somaliland, og at han angiveligt har en anden bror, [C], der gik på skole i Borama. Det fremgår ligeledes af klagerens Facebook-profil, at klageren i perioden fra 2012-2015 angiveligt har udvist en række aktiviteter, der knytter klageren til byen Borama i det nordlige Somalia. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at klageren angiveligt har udøvet aktiviteter på de sociale medier, hvor der figurerer billedmateriale af klageren, på et tidspunkt, hvor han angiveligt havde en konflikt i det sydlige og centrale Somalia. Flygtningenævnet har samtidig lagt vægt på den aflagte sprogtest fra 2013, hvoraf fremgår, at de dialektiske træk i klagerens tale afviger stort set fra de sydsomaliske dialekter og benadiri og svarer i stedet mestendels til de nordsomaliske dialekter. Det fremgår endvidere af sprogtesten, at de sydsomaliske indslag er betydeligt færre, end hvad der forventes, og at den sagkyndige bemærker, at klageren korrigerer sig selv samt realiserer visse træk inkonsekvent, hvilket kan være tegn på forstillelse af sproget. Videre fremgår det af sprogtesten, at sammenfattende taler sproganalysen tydeligt for, at resultaterne er afvigende fra det opgivne sprogsamfund og den i hypotesen opgivne region. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at klagerens forklaring om sin identitet og herkomst må forkastes i sin helhed som utroværdig og dermed også klagerens asylmotiv. I vurderingen af klagerens generelle troværdighed har Flygtningenævnet også tillagt det betydning, at klageren ikke har medvirket til oplysninger i hans asylsag, jf. udlændingelovens § 40. Flygtningenævnet finder, at klagerens udviste svig, herunder i forhold til klagerens hjemområde, har haft en direkte betydning for, at klageren har opnået opholdstilladelse i Danmark. Betingelserne for at inddrage klagerens opholdstilladelse i Danmark med henvisning til, at klageren har opnået opholdstilladelsen ved svig, er opfyldt, jf. udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særlig belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Den 1. marts 2019 trådte udlændingelovens § 19 a i kraft, hvorefter en opholdstilladelse efter § 7 skal inddrages – når betingelserne i § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt – medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen (lovforslag nr. L 140 af 15. januar 2019), finder denne ikke anvendelse i sager, som Udlændingestyrelsen har indledt forud for lovens ikrafttræden, idet der vedrørende disse sager således fortsat skal ske en vurdering efter den tidligere udlændingelovs § 19, stk. 7, jf. § 26, stk. 1, om, hvorvidt en udvisning må antages at virke særlig belastende. Klageren har boet i Somalia frem til sin udrejse i 2013 og har haft lovligt ophold i Danmark siden [slutningen af] 2013. Klageren taler somalisk. Klageren har ikke familie i Danmark. Klageren har bestået Dansk 2. Klageren har arbejdet først i praktik på deltid i ca. 6 måneder og har i knap 3 år arbejdet på fuld tid i en virksomhed. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af klagerens forhold, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særlig belastende for ham, jf. udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1, jf. § 26, stk. 1. I vurderingen er indgået, at klageren har opnået opholdstilladelsen ved svig. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2019/213/TLNJ
