Nævnet stadfæstede i juli 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren tilhører hovedklanen [klannavn], subklan [klannavn], subsubklan [klannavn], subsubsubklan [klannavn] og er muslim af religiøs overbevisning fra [by], Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun i [slutningen af] 2007 åbnede en bod foran sit hjem, hvor hun solgte te for at forsørge sin familie efter sin ægtefælles død. Omkring [sommeren]2013 blev klageren opsøgt af al-Shabaab, som truede klageren med, at det ville få konsekvenser, hvis ikke hun stoppede salget af te, som ifølge al-Shabaab stred imod islamisk skik. Da klageren imidlertid nægtede, blev hendes bopæl [i efteråret] 2013 angrebet af maskerede mænd, som klageren formoder var medlemmer af al-Shabaab. Klagerens datter blev ramt af skud og senere transporteret til hospitalet, mens klageren selv besvimede. Mændene flygtede fra stedet, da naboer kom til. Klageren tog herefter ophold hos sin onkel i udkanten af [by] frem til sin udrejse af Somalia. Udlændingestyrelsen meddelte [i starten af] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. For så vidt angår klagerens frygt for de generelle forhold i Somalia fremgår det af de foreliggende baggrundsoplysninger, at den generelle situation i den sydlige og centrale del af Somalia ikke er af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Flygtningenævnet lægger efter en samlet vurdering til grund, at de generelle forhold i den centrale og sydlige del af Somalia er forbedret, selvom forholdene fortsat er alvorlige og må betragtes som skrøbelige og uforudsigelige. Ændringerne findes endvidere ikke at være af midlertidig karakter. Det bemærkes endvidere, at [by] efter baggrundsoplysningerne i længere tid har været kontrolleret af AMISOM. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at en udsendelse af klageren til [by] ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Flygtningenævnet kan endvidere ikke lægge klagerens forklaring om sin konflikt med al-Shabaab til grund, idet nævnet finder, at forklaringen samlet set fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at klageren har forklaret divergerende om flere centrale punkter af sit asylmotiv. Hun har således til samtalen [i starten af] 2014 forklaret, at hun besvimede, da hendes datter blev skudt, og at hun, da hun kom til sig selv igen, så, at hendes datter blødte voldsomt. Under samtalen under nævnsmødet forklarede klageren derimod, at hendes datter allerede var blevet transporteret til hospitalet, da klageren vågnede op. Hertil kommer, at klageren hele tiden har forklaret, at skudepisoden fandt sted [i efteråret] 2013, men til samtalen i nævnsmødet har hun forklaret, at den første trussel fra al-Shabaab kom tre dage før, at brevet med den skriftlige trussel kom, mens hun under samtale [i starten af] 2014 herom forklarede, at den første trussel kom i [sommeren] 2013. Nævnet bemærker endvidere, at klageren til samtalen [i slutningen af] 2013 har forklaret, at hun på det tidspunkt, da al-Shabaab beskød klageren og hendes familie, boede sammen med sin ægtefælle, mens hun under nævnsmødet har forklaret, at de boede i hver sin bydel i [by]. Flygtningenævnet lægger endvidere efter klagerens forklaring under nævnsmødet til grund, at hendes morbror og dennes sønner fortsat bor i [by], og at klageren jævnligt havde kontakt med dem, ligesom morbroderen stod for hendes udrejse af landet. Flygtningenævnet lægger derfor til grund, at klageren har et mandligt netværk i Somalia. Flygtningenævnet tiltræder endvidere, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke må antages at virke særligt belastende i henhold til udlændingelovens § 26, da klageren som anført af Udlændingestyrelsen ikke har opnået tilstrækkelig tilknytning til Danmark i form navnlig af tilknytning til arbejdsmarkedet. Oplysningerne om den forestående operation for [sygdom] kan ikke ændre ved denne vurdering, idet inddragelsen ikke som følge heraf må antages at virke særligt belastende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2019/194/TLNJ
