Nævnet stadfæstede i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren tilhører klanen […] og er muslim fra [en by i] Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at hun vil blive slået ihjel af sin ægtefælle og dennes to særbørn [A] og [B], som er en del af al-Shabaab. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes datter, [C], blev viet til en mand som var en del af […]-klanen. [C] blev viet med sin ægtefælle, [D], uden klageren eller klagerens ægtefælles deltagelse eller viden. Klagerens ægtefælle blev vred, da han fandt ud af det, og han låste [C] inde og udsatte hende for fysiske overgreb i form af slag. [C] var tilbageholdt på et aflåst værelse i otte dage, indtil hun indvilligede i at lade sig skille. Da [C] kom ud fra værelset blev hun truet på livet af klagerens ægtefælle og hans sønner. Herefter forlod klagerens ægtefælle og hans sønner bopælen. Klageren gav [C] lov til at tage hen til [D]. [C] fortalte klageren, at hun ville flygte, og at klageren skulle komme til Mogadishu og møde hende. Senere på aftenen kom klagerens ægtefælle hjem. Han blev vred over, at klageren havde ladet [C] gå. Han slog klageren og truede hende på livet med en pistol. Derefter tog klagerens ægtefælle til moskeen, hvorefter klageren udrejste til Mogadishu. Klageren tog sammen med [C] og [D] ophold hos [D]s moster i Mogadishu. De opholdt sig der i fem dage, hvorefter klageren og [C] udrejste til Danmark. Udlændingestyrelsen meddelte 7. august 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet klageren har divergeret på flere væsentlige punkter, herunder svigersønnens navn, om hun blev truet af sine stedsønner med en pistol, hvornår på dagen hun flygtede, hvor længe hun var i Mogadishu før udrejsen, og hvad svigersønnens moster, som hun boede hos, hed. Flygtningenævnet lægger derfor til grund, at hun ikke har haft en konflikt med sin ægtefælle, sine stedsønner eller al-Shabaab. Klageren har derfor et mandligt netværk i Somalia i kraft af ægtefællen, stedsønnerne og to brødre. Klageren er opvokset i Somalia og kender derfor sprog og kultur. Klageren taler eller skriver ikke dansk. Hun har aldrig været tilknyttet arbejdsmarkedet eller har taget en uddannelse. Hun er dårligt integreret i det danske samfund. Det forhold, at hun har en voksen datter og to børnebørn, at hun har været i Danmark i seks år, eller at hun er overvægtig og har følgesygdomme heraf, kan ikke føre til, at inddragelse undlades. Klageren har ikke en individuel konflikt med al-Shabaab. Selvom klagerens oprindelige hjemegn på Polgeonows kort af 14. november 2018 er anført med ”Mixed lawless all clear control” vurderes en hjemsendelse af en uprofileret kvinde uden individuelle konflikter ikke at være en krænkelse af artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Soma/2019/180/NABR
