Koens- og aeresrelateret forfoelgelse - Seksuelle forhold
Inddragelse Naegtelse af forlaengelse
Nævnet stadfæstede i maj 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholds-tilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er sunnimuslim af religiøs overbevisning fra landsbyen [landsby] i regionen [navn på region] og tilhører klanen [klannavn]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab og af familien til det medlem af al-Shabaab, som klagerens bror har slået ihjel. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans bror i [sommeren] 2013 slog en mand ihjel, som var medlem af al-Shabaab, idet han flere gange forsøgte at presse klagerens bror til at tilslutte sig al-Shabaab. Klagerens bror blev efterfølgende anholdt og slået ihjel af al-Shabaab. Det afdøde al-Shabaab medlems familie begyndte herefter at opsøge klageren og hans familie for at få erstatning for drabet. Da klagerens familie nægtede at betale, truede de med at slå klageren ihjel, hvorfor klageren forlod sin bopæl og gik under jorden. Klageren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af sin elskerindes ægtefælle og dennes familie. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hans affære med en gift kvinde blev opdaget i [efteråret] 2013 af medlemmer af al-Shabaab, som anholdt og dømte dem begge til døden for udenomsægteskabeligt forhold. Det lykkedes klageren at flygte fra fængslet efter omkring en uge, idet hans medfange havde en relation til vagten, hvorefter klageren udrejste af Somalia. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om asylmotivet til grund, idet forklaringen på centrale punkter fremstår divergerende og usandsynlig og derfor forekommer konstrueret til lejligheden. Nævnet henviser til, at det forekommer usandsynligt, at klageren, der var gift, ca. 2 gange om ugen i flere måneder har kunnet besøge en anden gift kvinde på hendes bopæl i den landsby, hvor klageren også boede, og at de der kunne have et seksuelt forhold til hinanden, uden at klageren i øvrigt havde kendskab til, at hun var gift. Der henvises endvidere til, at klageren har forklaret divergerende og usammenhængende om baggrunden for, at hans familie ikke betalte blodpenge til den familie, hvis søn angiveligt var blevet dræbt af klagerens bror. Under oplysnings- og motivsamtalen [i starten af] 2014 og asylsamtalen [i foråret] 2014 har klageren forklaret, at klagerens far nægtede at betale blodpenge, fordi han også havde mistet en søn. Det var ikke fordi, at klagerens familie ikke havde penge til betalingen. Under partshøringen den [i slutningen af] 2017 har klageren imidlertid forklaret, at familien ikke ønskede at betale, da de ikke havde pengene. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at klageren har forklaret divergerende om sin medfanges relation til en af vagterne i det fængsel, hvor klageren blev tilbageholdt. Under asylsamtalen [i foråret] 2014 har klageren forklaret, at hans medfange og vagten var beslægtede, mens han under partshøringen [i slutningen af] 2017 har forklaret, at han ikke har kendskab til relationen mellem fangen og vagten. Det fremstår endvidere usandsynligt, at en af vag-terne i et al-Shabaab-bevogtet fængsel har ladet tre fanger, heriblandt klageren, undslippe og flygte fra fængslet, efter at klageren og fangerne var blevet dømt til døden og skulle henrettes. Klageren har endvidere forklaret divergerende om den periode, hvor han var tilbageholdt. Han har under op-lysnings- og motivsamtalen og under asylsamtalen forklaret, at han blev tilbageholdt fra den [dato] til den [dato] 2013. Under partshøringen har han forklaret, at han ikke kan huske, hvor mange dage han var tilbageholdt hos al-Shabaab. Flygtningenævnet finder, at de forskellige forklaringer ikke kan anses for at være fremkommet på grund af den tid, der er forløbet, siden forholdene fandt sted. Klageren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han reelt risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Efter en samlet vurdering af de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet, at de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia, herunder i klagerens hjemområde, er forbedrede, siden klageren blev meddelt opholdstilladelse i foråret 2014, således at betingelserne for at inddrage klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt. Ved vurderingen har Flygtningenævnet lagt til grund, at AMISON efter de foreliggende baggrundsoplysninger har udøvet kontrollen i klagerens landsby, [landsby], i regionen [navn på region] siden december 2015, og at klageren i øvrigt må anses for at være helt uprofileret i forhold til al-Shabaab. Flygtningenævnet finder herefter, at en udsendelse af klageren til [landsby] i regionen [navn på region] ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelse, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskon-vention. Klageren er født [i starten af] 1992, og han er opvokset i Somalia, hvor han er statsborger, indtil han udrejste i [efteråret] 2013. Klageren har været i forskellige praktikforløb og har angiveligt bestået prøve i Dansk 1. Det er oplyst, at han går på VUC og lærer dansk, og at han har været med-lem af Den Somaliske Forening i Esbjerg. Han har ikke behandlingskrævende helbredsmæssige problemer, men har forklaret, at han lider af søvnmangel, og at han mener, at han har forhøjet blod-tryk. Han har videre oplyst, at han ikke har haft kontakt med sin familie siden 2013. Efter en samlet vurdering af klagerens forhold finder Flygtningenævnet, at en inddragelse af opholdstilladelsen ikke ville være særligt belastende for klageren, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” So-ma/2019/147/TLNJ