Nævnet stadfæstede i maj 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tjetjener og sunni-muslim fra Grosnyj i Tjetjenien, Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Rusland frygter at blive slået ihjel af myndighederne, der har anklaget ham for at hjælpe de tjetjenske oprørere. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han blev født i Tjetjenien, men at han flyttede med sin familie til Georgien, da han var seks eller syv år, og boede der i omkring to år. Ansøgeren vendte efterfølgende tilbage til Tjetjenien, hvor han arbejdede med at passe får for sin farbror,[A]. Ansøgeren hjalp [A] med at passe får frem til sin udrejse i starten af 2018. Nogle uger forud for sin udrejse blev ansøgeren opsøgt at nogle uniformerede mænd, der ville købe to af fårene. Ansøgeren fandt efterfølgende ud af, at personerne var tjetjenske oprørere. Ansøgeren blev nogle dage senere opsøgt af de samme mænd, der denne gang ønskede at købe tre af ansøgerens farbrors får. Ansøgeren blev umiddelbart derefter opsøgt af myndighederne, der anholdt ansøgeren for at have solgt får til oprørerne. Ansøgeren var tilbageholdt i omkring to uger, hvor han blev afhørt og udsat for vold. Ansøgeren blev løsladt, fordi han lovede at samarbejde med myndighederne, men udrejste umiddelbart efter løsladelsen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, idet forklaringen fremstår divergerende, utroværdig og konstrueret til lejligheden. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at de begivenheder, der danner grundlaget for ansøgerens asylmotiv, alle har fundet sted inden for en kortere periode forud for, at ansøgeren i [starten af] 2018 udrejste af Tjetjenien. Desuagtet har ansøgeren forklaret usammenhængende og divergerende om, hvornår hans angivelige konflikt med myndighederne startede, og om en række andre centrale dele af – det i øvrigt relativt enkle - asylmotiv. Ansøgeren har således til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at konflikten startede ca. to måneder, før han udrejste [i starten af] 2018. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren først, at konflikten startede [på et nærmere angivet tidspunkt i starten af] 2018, men rettede det til [et nærmere angivet senere tidspunkt i starten af] 2018. Foreholdt, at han ifølge sine egne oplysninger indrejste i Danmark [på en angivet dato i starten af 2018], forklarede ansøgeren, at konflikten startede to uger inden, han udrejste. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvem han var ansat hos til at passe fårene. Han har således til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han arbejdede for sin farbror, indtil denne solgte sine får, og derefter for en anden onkel, som ikke var hans biologiske onkel, men en ven af hans far ved navn [B] i ca. 1 år. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren derimod, at han kun var ansat af sin farbror, [A]. Ansøgeren har videre forklaret divergerende om hvor mange personer, der kom og købte får af ham. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at der kom måske 10 personer ved to lejligheder og købte får. Til asylsamtalen forklarede han, at han ikke husker, hvor mange mænd, der kom, men at han troede, at det var fire-fem personer. Det var de samme mænd, der kom tilbage tre-fire dage senere og købte får. Ansøgeren har videre forklaret divergerende om myndighedernes opsøgning i hytten. Han har til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han lå i sin seng og sov, da det bankede på døren, og nogle maskerede personer kom ind. Der var også en medarbejder til stede i hytten. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren, at der kom ca. 10 myndighedspersoner, der var maskerede. Der blev ikke banket på døren, men de kastede sig nærmest ind. Han var i hytten sammen med sin onkel. Nævnet bemærker herved, at ansøgerens forklaring om, at det var de samme personer, der anholdt ham, som senere slog ham, forekommer utroværdig henset til, at de efter hans forklaring var maskerede ved opsøgningen. Foreholdt dette forklarede ansøgeren til asylsamtalen, at det måske ikke var præcis de samme personer. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om begivenhederne, der ledte op til hans udrejse, herunder om den periode, ansøgeren opholdt sig på bopælen efter at være udskrevet fra hospitalet. Ansøgeren har således til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han efter løsladelsen tog direkte på hospitalet, hvor han var indlagt i en uge. Derefter tog han hjem og udrejste fem til seks dage senere. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren imidlertid først, at han var indlagt på hospitalet i to dage, men rettede dette til én dag, og at han udrejste af Tjetjenien to dage senere. Til sin advokat har ansøgeren forklaret, at han tog på hospitalet, men ikke var indlagt, da der ikke var brækket noget. Flygtningenævnet finder videre, at det svækker ansøgerens troværdighed, at han har forklaret divergerende om sit og sin families ophold i hjemlandet. Ansøgeren har således til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han er født i Grosnij i Tjetjenien. I 2000 flyttede han med sine forældre og søster til Pankisi i Georgien. Efter to år flyttede han alene tilbage til Grosnij, mens resten af familien blev i Georgien. Hans mor og søster bor fortsat i Pankisi i Georgien. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren, at han boede to år i Georgien. Hans far blev boende i Tjetjenien. Efter to år rejste han tilbage til Tjetjenien med sin mor. Ansøgeren forklarede videre, at hans mor er i Tjetjenien, hvor hun har boet de seneste 26-27 år. Flygtningenævnet forkaster således i det hele ansøgerens forklaring som utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Rusland risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller vil være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Rusl/2019/3/AJEV
