Nævnet stadfæstede i juli 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk ibo og kristen fra Enugu, Nigeria. Ansøgeren har været aktiv for Indigenous People of Biafra (IPOB) og har deltaget i én demonstration i Nigeria, tre demonstrationer og fire møder i Danmark. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af en udlejer ved navn Aniekare, som smed ansøgeren og hans familie ud af deres lejlighed i [by]. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter en person ved navn Innocent fra kulten Eiye, som vil slå ansøgeren ihjel, idet ansøgeren nægtede at slå en person ihjel. Ansøgeren har desuden henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af nogle kvæghyrder, som han har deltaget i kamp mod. Ansøgeren frygter også de nigerianske myndigheder, idet han er medlem af bevægelsen IPOB. Endelig har ansøgeren henvist til, at han frygter at blive slået ihjel grundet de generelle forhold i landet. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i 1992 eller 1993, mens han var 15 eller 16 år gammel, boede i [by] med sin søster og sine forældre. På et tidspunkt kom familiens udlejer Aniekare og forlangte, at ansøgeren og hans familie skulle forlade deres lejlighed. Ansøgerens familie nægtede at forlade lejligheden. En dag kom Aniekare sammen med sin familie og nogle ukendte personer og begyndte at slås med ansøgerens familie. Aniekare og de andre personer anvendte knive i slagsmålet med ansøgerens familie og nogle personer kom til skade. Ansøgeren og hans familie flygtede fra lejligheden under slagsmålet, men de flygtede ikke sammen. Ansøgeren flygtede alene til delstaten Borno. Ansøgerens far flyttede til Borno inden for de første 10 år efter, at ansøgeren var ankommet dertil. På et tidspunkt inden for de sidste to år, hvor ansøgeren opholdt sig i Nigeria, var han med i en kult ved navn Eiye. Han fik her problemer med et andet kultmedlem ved navn Innocent. Han forlangte, at ansøgeren skulle slå en anden person ihjel, hvilket ansøgeren nægtede. Innocent ville derfor slå ansøgeren ihjel. Ansøgeren flygtede fra Innocent og gemte sig ukendte steder. Mens ansøgeren og hans far boede i Borno, kom Boko Haram og begyndte at skyde i gaderne. Ansøgeren og hans far var nødt til at flygte. De blev adskilt under flugten. Efter flugten fra Boko Haram mødte ansøgeren nogle lokale folk, som tilbød ham arbejde på et landbrug. I 2006 eller 2007 kom der nogle kvæghyrder, som ville bruge jorden tilhørende landbruget til at lade deres kvæg græsse. Ansøgeren og de andre bønder nægtede at lade kvæghyrderne bruge deres jord. Der opstod kamp mellem bønderne på landbruget og kvæghyrderne. Ansøgeren deltog også i kampen, men han flygtede, da han fandt ud af, at han var særligt udsat, eftersom han var den eneste blandt bønderne, som var kristen. Efter kampen var overstået, vendte han tilbage til landbruget. Her kom politiet og anholdt ansøgeren og mindst 15 andre bønder. Ansøgeren blev holdt fængslet i omkring en måned, hvor han blev udsat for fysiske overgreb. Ansøgeren og de andre bønner blev løsladt mod kaution, men han ved ikke, hvem der betalte kautionen. I forbindelse med løsladelsen fik han at vide, at han skulle møde i retten to uger senere. Inden han udrejste af Nigeria, deltog han i en demonstration for bevægelsen IPOB. Demonstrationen blev opløst af politiet, som skød og dræbte nogle af demonstranterne. Nogle få uger efter ansøgerens løsladelse udrejste han af Nigeria. Ansøgeren indrejste i Danmark i 2009. I Danmark har ansøgeren deltaget i tre demonstrationer og fire møder hos IPOB. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaringer om sit asylmotiv fremstår konstrueret med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark, og nævnet kan ikke lægge forklaringen til grund. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgerens forklaring grundlæggende fremstår utroværdig som følge af divergenser og både upræcise og udbyggende oplysninger. Endvidere finder nævnet, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket af, at ansøgeren angiveligt indrejste illegalt først gang i Danmark i 2008 og med enkelte afbrydelser har opholdt sig siden i Danmark uden at søge om opholdstilladelse eller anmode om asyl. Det var således først da politiet [en nærmere angiven dato i vinteren] 2018 sigtede ansøgeren for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 3, jf. stk. 4, for at arbejde i Danmark uden opholds- og arbejdstilladelse, at ansøgeren søgte om asyl. Ansøgerens forklaring til asylsamtalen [en nærmere angiven dato i starten af] 2019 om, at han ikke har søgt asyl, fordi ingen fortalte ham herom, og at han ikke kendte systemet, er ikke overbevisende. Videre finder nævnet, at det svækker ansøgerens generelle troværdighed, at ansøgeren opgav falsk navn, da politiet kontaktede ham. For så vidt angår ansøgerens frygt for udlejeren Aniekare, lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om hændelsesforløbet, da udlejeren angiveligt smed ansøgeren og ansøgerens familie ud af deres lejede bolig. Ansøgeren forklarede til oplysnings- og motivsamtalen [en nærmere angiven dato i vinteren] 2018, at ansøgeren og familien blev truet, hvorefter de flygtede. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren udbyggende, at der opstod slagsmål, og at ansøgeren selv var i slagsmål med udlejeren og nogle andre personer. Videre lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvorvidt han flygtede fra boligen til det nordlige Nigeria med sin far. Ansøgeren forklarede til oplysnings- og motivsamtalen, at ansøgeren og familien flygtede forskellige steder hen, og at ansøgeren flygtede til Chibok i det nordlige Nigeria i Borno State, hvor han boede forskellige steder, indtil farens ankomst omkring 10 år senere. I asylansøgningsskemaet anførte ansøgeren [en nærmere angiven dato i vinteren] 2018, at han flygtede til den nordlige del af Nigeria med sin far. Oplysningen i skemaet svarer til ansøgerens forklaring indledningsvist til asylsamtalen, hvor ansøgeren først forklarede, at han sammen med sin far flyttede fra øst til nord Nigeria, da ansøgeren var 15-16 år gammel. Senere i asylsamtalen forklarede ansøgeren, at han flygtede alene til Borno, og at faren først kom 10 år senere. For nævnet har ansøgeren forklaret som til oplysnings- og motivsamtalen. Blandt andet under hensyn til, at ansøgeren fik referatet af asylsamtalen oversat og ikke havde bemærkninger til oversættelsen, kan ansøgerens forklaring om, at divergensen skyldes en tolkefejl, ikke føre til en anden vurdering. For så vidt angår ansøgerens frygt i anledning af en konflikt med en person ved navn Innocent fra kulten Eiye, finder Flygtningenævnet, at forklaringen om dette asylmotiv fremstår udbyggende, og nævnet lægger vægt på, at ansøgeren ikke har oplyst herom, hverken til oplysnings- og motivsamtalen. For nævnet har ansøgeren uddybet, at konflikten fandt sted, da ansøgeren var 15 eller 16 år gammel. For så vidt angår konflikten med kvæghyrderne og efterfølgende de nigerianske myndigheder, kan Flygtningenævnet heller ikke lægge denne del af ansøgerens til grund. Nævnet lægger navnlig vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende på centrale punkter, som ansøgeren må kunne forventes at forklare ensartet om. Ansøgeren har således forklaret forskelligt om, hvorvidt der blev slået personer ihjel på begge sider af konflikten, og hvor længe ansøgeren angiveligt var fængslet efter konflikten. Ansøgeren har endvidere til asylsamtalen udbyggende forklaret, at han blev udsat for tortur, mens han var i fængslet. For nævnet forklarede ansøgeren, hverken om frihedsberøvelse eller tortur. Nævnet kan i øvrigt henvise til Udlændingestyrelsens afgørelse. For nævnet har ansøgeren henvist til, at han frygter Boko Haram, som efterstræber ham personligt. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om sin konflikt med Boko Haram fremstår udbyggende, og nævnet finder i lyset af ansøgerens generelle troværdighed, at ansøgeren hverken har sandsynliggjort, at han har en konkret konflikt med Boko Haram eller en generel konflikt med nogen i Nigeria som følge af, at ansøgeren er kristen. For så vidt angår ansøgerens aktiviteter for IPOB (Indigenous People of Biafra), finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort disse, eller han er blevet profileret i forhold til de nigerianske myndigheder. Ved vurderingen lægger Flygtningenævnet vægt på, karakteren og det begrænsede omfang af ansøgerens aktiviteter for IPOB i Danmark, og på, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han var profileret i forhold til de nigerianske myndigheder ved udrejsen. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren har forklaret, at han, da han var 15 eller 16 år deltog i en demonstration eller måske to demonstrationer – ansøgeren var meget usikker i forhold til omfanget af sine aktiviteter mod regeringen inden udrejsen – og at ansøgeren herefter levede i flere år i Nigeria uden, at myndighederne kontaktede ansøgeren. De generelle forhold i Nigeria kan ikke begrunde, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse i Danmark. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Nigeria vil være i en risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Niga/2019/19/JABP
