Nævnet stadfæstede i juli 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Iran. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgerne er etniske kurdere. Den mandlige ansøger er oprindeligt fra Sarpol-e Zahab, Keermanshah, Iran, men flyttede som ung til Teheran, hvor han boede frem til udrejsen. Den kvindelige ansøger flyttede, da hun var spæd fra Keermanshah provinsen til Teheran med sin familie og boede her frem til udrejsen. Ansøgerne har begge tidligere tilhørt trosretningen yari og har oplyst, at de efter ankomsten til Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgerne har som deres oprindelige asylmotiv henvist til, at den mandlige ansøger har uddelt løbesedler og deltaget i demonstrationer til fordel for yari troen, ligesom han i parrets fælles hjem har afholdt undervisningsseancer med deltagelse af en prominent person indenfor yari troen, og at han derfor er eftersøgt af de iranske myndigheder. Ansøgerne har som nyt asylmotiv henvist til, at de begge er konverteret til kristendommen, og at de derfor ved en tilbagevenden til Iran frygter forfølgelse fra myndighedernes side, idet deres kristne livsanskuelse medfører en risiko for, at de bliver afsløret som konvertitter, idet de har til hensigt at leve åbent som kristne og ikke skjule deres religiøse overbevisning. Den mandlige ansøger har om sin konversion til kristendommen blandt andet forklaret, at hans interesse for kristendommen for alvor startede, da han var flyttet Center Uge. Den kvindelige ansøger havde på det tidspunkt været i kirke et par gange og overbeviste ham om, at han skulle tage med. På dette tidspunkt havde ansøgeren mistet sin far, og han havde det psykisk dårligt og gik til psykolog og fik sovepiller. Da han begyndte at komme i kirken, følte han en ro, og efter at han havde gennemgået et dåbsforløb, lod han sig døbe [i vinteren] 2017. Den kvindelige ansøger har oplyst, at hun blev interesseret i kristendommen allerede, da hun og ægtefællen boede på asylcentret på Samsø. Hun lagde mærke til, at der lå en kirke overfor asylcentret, og blev interesseret i at se kirken. Ansøgeren nåede at komme i kirken tre gange, inden hun blev flyttet til Uge Asylcenter. Herefter kom ansøgeren regelmæssigt i kirken i Uge, og hun opfordrede den mandlig ansøgeren til at gøre det samme. Generelt har ansøgerens liv ændret sig til det bedre, efter at hun har fundet kristendommen. Hun blev døbt [i foråret] 2017. Flygtningenævnet skal indledningsvist bemærke, at ansøgerne tidligere har fået afslag på asyl, fordi deres forklaringer om det oprindelige asylmotiv ikke blev fundet troværdige. Både derfor, og eftersom oplysningerne om ansøgernes konversion først er fremkommet efter, at de [i vinteren] 2017 blev meddelt afslag på asyl i Flygtningenævnet, er der anledning til at foretage en kritisk og indgående bedømmelse af troværdigheden af ansøgernes forklaringer om det nye asylmotiv. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer om konversion til grund, idet de har været påfaldende og usandsynlige, og derfor forekommer konstruerede til lejligheden. Det forekommer således bemærkelsesværdigt, at ansøgerne ikke i forbindelse med den oprindelige asylsag, der omfattede tre samtaler med Udlændingestyrelsen samt mødet i Flygtenævnet [i vinteren] 2017, nævnte, at de havde fattet interesse for kristendommen. Det bemærkes i denne forbindelse, at ansøgerne udrejste fra Iran med henvisning til et asylmotiv, der relaterede sig til religion, og at de på trods heraf undlod at fortælle myndighederne om deres angivelige interesse for kristendommen. Tværtimod har de i forbindelse med alle tre samtaler med Udlændingestyrelsen oplyst, at de var yari troende. Det forekommer i den forbindelse heller ikke sandsynligt, at ansøgerne ikke skulle være klar over, at en mulig konversion kunne være asylretlig relevant. Det bemærkes således, at den kvindelige ansøger gik i kirke 3 gange allerede, mens parret boede på Samsø i perioden fra [vinteren] 2016 til [foråret] 2017, og at hun har forklaret, at hun i den forbindelse lånte en bibel på farsi. Den kvindelige ansøger blev døbt allerede [i foråret] 2017 og dermed få måneder efter afslaget på asyl, mens den mandlige ansøger blev døbt cirka 10 måneder efter afslaget. Sognepræst [JJ] fra Samsø Pastorat har i sin udtalelse fra [foråret] 2017 oplyst, at den kvindelige ansøger deltog i 2 eller 3 gudstjenester i Koldby Kirke på Samsø, uden at der var tale om en regelmæssig kirkegang eller deltagelse i dåbsoplæring. Ansøgerne kom til asylcentret Uge i [vinteren] 2016 og allerede cirka en måned senere - i [vinteren] 2016 - begyndte den kvindelige ansøger på den dåbsforberedende undervisning, der førte til dåben godt ½ år senere. Af de i øvrigt fremlagte erklæringer fra forskellige kirker og personer, som ansøgerne har lært at kende via kirken, fremgår, at det først var omkring [foråret] 2017, og dermed efter afslaget, og efter at ansøgerne var sendt til udrejsecenter Sjælsmark, at deres mange forskellige kristne aktiviteter begyndte. Det var også først omkring dette tidspunkt, at de oprettede deres Facebook profiler og begyndte at poste kristne budskaber og billeder. Det er endvidere påfaldende, at der gik mere end 1 år efter afslaget, før ansøgerne indgav anmodning om genoptagelse med henvisning til det nye asylmotiv. Uanset ansøgerne er døbt og har fremlagt en lang række udtalelser om kristne aktiviteter, kan nævnet herefter ikke lægge til grund, at de på baggrund af en indre overbevisning og et ønske om at skifte tro reelt er konverteret til kristendommen, og at de fremadrettet ønsker at leve åbent som kristne – også ved en tilbagevenden til Iran. Nævnet har herved også lagt vægt på, at ansøgernes forklaringer om kristendommen forekommer tillærte og bærer præg af udenadslære, ligesom de har haft svært ved at forklare troværdigt om, hvad det var for overvejelser og tanker, der førte dem til at frafalde deres tidligere tro og konvertere til kristendommen. Den omstændighed, at begge ansøgere på deres Facebook profiler har postet materiale med kristent indhold, eller at den kvindelige ansøger har udtalt sig til en dansk avis, kan ikke i sig selv føre til, at de herved har profileret sig på en sådan måde overfor de iranske myndigheder, at de af denne grund risikerer asylbegrundende forfølgelse ved en tilbagevenden til Iran. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerne må anses for at have været uprofilerede, da de udrejste. Nævnet skal videre henvise til de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder ”Report: House Churches and Converts” fra 23. februar 2018 fra Dansk Flygtningehjælp og Udlændingestyrelsen, hvoraf blandt andet fremgår, at en erklæring om konversation på Facebook ikke i sig selv fører til forfølgelse men eventuelt til overvågning. Det fremgår videre, at de iranske myndigheder er klar over, at asylansøgere konverterer med henblik på at opnå asyl, og at hjemvendte asylansøgere, som har søgt asyl på baggrund af konvertering, ikke vil blive retsforfulgt herfor. Nævnet finder efter en samlet vurdering herefter ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort deres asylmotiv, og at de ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb efter § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2019/95/TBP
