Nævnet meddelte i juni 2019 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i januar 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder fra Salmas, Iran. Ansøgeren har oplyst, at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger, men har sympatiseret med KDPI fra [foråret] 2012 til sin udrejse af Iran. Ansøgeren har også deltaget i en demonstration for befolkningen i Kobane i Syrien. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet, fordi han har udført politiske aktiviteter for KDPI. Ansøgeren frygter endvidere at blive henrettet grundet sin konvertering til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han har udført politiske opgaver sammen med sin ven, [K], på vegne af KDPI. Han uddelte bl.a. ca. 30 gange løbesedler for partiet. Ansøgeren har også deltaget i en demonstration for befolkningen i Kobane i Syrien, hvor han blev tilbageholdt en dag og udsat for tortur. Ansøgeren og [K] har to gange på foranledning af KDPI holdt øje med og taget billeder af en tunnel og nogle raketplatforme i et bjergområde uden for [en] landsby. Den anden gang de tog billeder af stedet, hørte ansøgeren pludselig en soldat, der råbte ”stop”. Herefter flygtede ansøgeren og [K] til fods (ca. 10-15 minutter) hen til deres bil. Soldaten begyndte at skyde efter dem. De nåede frem til bilen og kørte væk, men den blev ramt af skud, hvorefter den gik i stykker. Herefter flygtede de til fods til en [anden] landsby. I [den anden landsby] kørte en af [Ks] venner dem ud af byen til en taxacentral. Herfra tog ansøgeren videre til sin søsters hjem nær grænsen til Tyrkiet, hvor han udrejste af Iran. Hans svoger gav ham penge til rejsen ud af landet. Efter ansøgerens udrejse af Iran er hans forældre blevet opsøgt af de iranske myndigheder, og hans far og bror er blevet tilbageholdt. Ansøgerens far er endvidere blevet udsat for tortur af myndighederne. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv vedrørende konverteringen til kristendommen oplyst, at han begyndte at gå i kirke kort tid efter, at han kom til Danmark i 2015. Ansøgeren er kommet i kirken siden og har været i praktik i Apostelkirken på Vesterbro og i Trampolinhuset. I 2016 besluttede han sig for at konverteret og efter seks måneders undervisning i kristendommen, blev han døbt i [efteråret] 2016. Han har endvidere deltaget i en række andre kirkelige aktiviteter, herunder har han deltaget i sommerlejre på Luthersk Missions Højskole i Hillerød i 2016, 2017 og 2018, og i [efteråret] 2018 er han blevet kirkeligt viet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om det oprindelige asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring herom ikke har fremstået selvoplevet, ligesom forklaringen har fremstået udetaljeret, overfladisk og usandsynlig. Hertil kommer, at ansøgeren på adskillige centrale punkter har afgivet divergerende forklaringer. Ansøgeren har således forklaret divergerende om bl.a., hvorvidt han og [K] allerede om torsdagen så myndighedspersoner ved tunnelen. Han har således i asylskemaet skrevet, at de om torsdagen så flere myndighedsbiler ved tunnelen, mens han under sine samtaler i Udlændingestyrelsen og for nævnet har forklaret, at det først var om fredagen, at de så personer og biler ved tunnelen. Han har videre forklaret divergerende om, hvor vagtposten befandt sig, og hvor de selv befandt sig, da han og [K] blev opdaget af en vagt, ligesom han har forklaret divergerende om, hvornår han begyndte at arbejde sammen med [K], og hvornår han begyndte at uddele løbesedler for KDPI. Endelig har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren til de østrigske myndigheder har oplyst, at han er flygtet på grund af de generelle forhold for kurdere i Iran, og at det var hans far, der havde organiseret rejsen. Flygtningenævnet kan der i mod lægge til grund, at ansøgeren er konverteret til kristendommen, og at konverteringen er reel. Uanset ansøgerens generelle troværdighed fremstår svækket som følge af tilsidesættelsen af det oprindelige asylmotiv, finder Flygtningenævnet således, at ansøgerens forklaring om sin konversion har fremstået troværdig og som udtryk for en reel indre overbevisning. Han har således på overbevisende måde kunnet redegøre for kristne grundprincipper og for, hvad der er baggrunden for konversionen. Ansøgerens forklaring om konversionen er underbygget af udtalelser fra Apostelkirken og Internationalt Kristent Center. Det fremgår heraf bl.a., at ansøgeren er kommet regelmæssigt til gudstjenester siden slutningen af 2015 og har deltaget i andre aktiviteter, herunder i kristne sommerlejre hver sommer siden 2016. Ansøgeren blev døbt i [efteråret] 2016 og kirkeligt viet i [efteråret] 2018. Ansøgeren har endvidere forklaret, at han ved en tilbagevenden til Iran ønsker at leve som kristen. Flygtningenævnet finder på den anførte baggrund, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1”. Iran/2019/91/SMLA
