Nævnet meddelte i august 2019 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk perser og oprindelig muslim af trosretning fra Teheran, Iran. Ansøgeren har oplyst, at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter fængsling, tortur eller at blive slået ihjel af de iranske myndigheder, fordi han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han er vokset op i en muslimsk familie, men at hverken han eller de øvrige familiemedlemmer har praktiseret islam. Som ung begyndte ansøgeren at stille spørgsmålstegn ved flere ting ved islam. Som 17-18 årig stiftede ansøgeren første gang bekendtskab med kristendommen, idet han lejede tre film om kristendommen, som han så på sin bopæl. Senere købte ansøgeren filmene som CD’er, og han genså filmene hvert 2. eller 3. år frem til sin udrejse af Iran. Omkring [efteråret] 2017 lærte ansøgeren en person ved navn [A] at kende, idet denne begyndte at dyrke sport sammen med ansøgeren og hans venner i en park. Ansøgeren blev hurtigt gode venner med [A], der er født kristen. På et tidspunkt begyndte [A] at fortælle ansøgeren om kristendommen. Ansøgeren følte på daværende tidspunkt en tomhed, men bekendtskabet med [A] og den viden, ansøgeren fik via [A], om kristendommen, fik ansøgeren til at føle sig bedre tilpas. I [foråret] 2018 gik ansøgeren en tur på gaden med sin kæreste [B]. [B] bar ikke hijab, og på et tidspunkt blev de stoppet af personer fra Ershad, der begyndte at udspørge [B] og hive i hendes tørklæde og taske. De pågældende forsøgte derefter at hive [B] ind i en bil, men da ansøgeren holdt fast i [B], blev de begge udsat for slag og spark. Ansøgeren blev svimmel, hvorefter han blev bragt til et hospital. Da ansøgeren senere samme dag forlod hospitalet, ringede han til [B], men hendes telefon var slukket. Nogle dage senere ringede [B’s] far, der er meget religiøs, til ansøgeren og forlangte, at ansøgeren ikke længere kontaktede [B] og truede med at slå ansøgeren ihjel, hvis ikke han adlød. [I foråret] 2018 gav [A] ansøgeren en bibel og andet kristent materiale. Ansøgeren har siden den [foråret] 2018 betragtet sig selv som kristen. [I foråret] 2018 kom ansøgeren første gang i en hjemmekirke, som [A] havde introduceret ham til. Foruden ansøgeren og [A] deltog omkring 20-25 andre i møderne i hjemmekirken. Nogle af disse var fødte kristne, mens andre var konvertitter som ansøgeren. Efter at ansøgeren havde deltaget i tre møder i hjemmekirken, blev han af [A] orienteret om, at hjemmekirken var blevet afsløret af myndighederne. Derefter foregik møderne i hjemmekirken på en anden adresse. [A] og to andre personer fra hjemmekirken aftalte på et tidspunkt med ansøgeren, at de skulle prøve at tage ansøgeren med til en kirke med henblik på, at ansøgeren senere kunne blive døbt. [I sommeren] 2018 var ansøgeren for sidste gang i hjemmekirken. Da han om aftenen forlod hjemmekirken, glemte han sin taske, hvori der blandt andet var en tablet, der indeholdt kristent materiale og nogle billeder af ansøgeren og [A] samt nogle af de øvrige deltager i hjemmekirken. Den efterfølgende dag, da ansøgeren befandt sig i et træningscenter, blev han opsøgt af sin bror, der fortalte, at familiens bopæl var blevet opsøgt af personer fra efterretningstjenesten, der havde spurgt efter ansøgeren og ransaget huset. Ansøgerens bror opfordrede derfor ansøgeren til at udrejse. Personer fra efterretningstjenesten har efterfølgende opsøgt familiens bopæl omkring tre gange. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han efter sin indrejse i Danmark begyndte at gå i kirke. Han går således til gudstjenester om søndagen og undervisning om onsdagen. Han læser i biblen, ligesom han læser andet materiale om kristendommen. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har forklaret overensstemmende i sit asylskema, under to samtaler med Udlændingestyrelsen og for nævnet. På trods af, at det findes bemærkelsesværdigt, at han ikke erindrer titlerne på tre kristne film, at han har oplyst, at der var 20 til 25 medlemmer af huskirken, og at der var mindst fem fødte kristne med i huskirken, finder nævnet ikke, at disse oplysninger i øvrigt gør hans forklaring utroværdig. Nævnet lægger således til grund, at han udviste interesse for kristendommen i Iran, at han deltog i huskirker, og at han blev opdaget af myndighederne. Nævnet finder, at ansøgeren på troværdig måde har forklaret om sin omvendelse. Han har udvist et betydeligt kendskab til kristendommen, og det er dokumenteret, at han har fulgt kristne aktiviteter herunder gudstjenester og undervisning under hele sit ophold i Danmark. Nævnet vurderer hans konversion som reel. Herefter, da han er eksponeret over for de iranske myndigheder, og da han har forklaret, at han efter en eventuel tilbagevenden til Iran vil missionere, finder nævnet, at han har sandsynliggjort, at han vil risikere forfølgelse i Iran. Ansøgeren opfylder herefter betingelserne for asyl i udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2019/110/ajev
