Nævnet stadfæstede i august 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk araber og ateist fra Al-Basrah, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter, at han vil blive slået ihjel af sin familie og sin klan, fordi de har fundet ud af, at ansøgeren er frafaldet islam. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han omkring to år forud for sin udrejse af Irak begyndte at tale med sin kusine Ejoan, og de havde planer om at lade sig gifte. Ansøgeren fortalte Ejoan, at han var frafaldet islam, hvilket hun accepterede. En måned før ansøgerens udrejse fortalte Ejoan ham, at en anden mand havde friet til hende. Ansøgeren havde ikke noget imod, at hun blev gift med en anden mand. Omkring 20 eller 25 dage senere kom ansøgeren kørende forbi sin bopæl, hvor han så sine fire brødre, Ejoans far og andre af sine slægtninge. Ansøgerens bror skød efter ansøgeren og ramte hans bil, hvorefter ansøgeren kørte hjem til sin ven Ahmed. Ansøgerens familie opsøgte herefter Ahmed på hans arbejdsplads og spurgte efter ansøgeren. Ahmed fik at vide, at ansøgerens familie ville slå ansøgeren ihjel, idet han havde frafaldet islam. Ansøgeren opholdt sig herefter hos Ahmed i 15 til 25 dage, før han udrejste af Irak. Efter ansøgerens ankomst til Danmark, har han forsøgt at kontakte Ejoan for at finde ud af, hvorfor hans familie ønskede at slå ham ihjel. Ejoan har hertil oplyst, at hun oplyste ansøgerens familie om hans frafald af islam, fordi hun ville have hævn for, at han ikke havde noget imod, at hun giftede sig med en anden mand. Herudover har ansøgeren talt med sin ven, Allá, som har oplyst ansøgeren om, at hans familie ledte efter ham. Ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om centrale dele af sit asylmotiv. Blandt andet har ansøgeren under nævnsmødet forklaret, at hans forhold til Ejoan var en ”flirt”, det var venskabeligt, men at hun, i modsætning til ham, regnede med, at de skulle giftes. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at han var forelsket i Ejoan og havde til hensigt at gifte sig med hende, og til asylsamtalen, at de havde planer om at blive gift. Ansøgeren har først under nævnsmødet forklaret, at Ejoan truede ham, da han i telefonen sagde til hende, at det var i orden, at hun blev gift med en anden. Under nævnsmødet og i slutning af asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han har talt med Ejoan, mens han har opholdt sig i Danmark, og at Ejoan har fortalt ham, at hun som hævn har fortalt familien om, at han er frafaldet islam, og at hun havde optaget deres telefonsamtaler, mens han under samme asylsamtale har oplyst, at han ikke ved, hvordan hans familie har fundet ud af, at han er frafaldet islam, og at han ikke var klar over, at Ejoan havde optagelser af telefonsamtaler. Heroverfor har ansøgeren ligeledes under asylsamtalen forklaret, at familien havde fortalt Ahmed, at de havde hørt optagelserne af telefonsamtalerne, og i samme samtale, at familien ikke havde fortalt Ahmad om grunden til, at de efterstræbte ansøgeren. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han ansøgte om pas dagen efter skudepisoden, fik passet udstedt dagen efter ansøgningen og udrejste samme dag, svarende til 2-3 dage efter skudepisoden. Under oplysnings- og motivsamtalen og under asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han opholdt sig henholdsvis 25 dage og 15-20 dage hos Ahmad efter skudepisoden, inden han udrejste. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at familien opsøgte Ahmad på dennes bopæl, mens han under asylsamtalen har forklaret, at familien ikke vidste, hvor Ahmad boede men opsøgte Ahmad på dennes arbejdsplads. Foreholdt denne divergens har ansøgeren forklaret, at han ikke ved, om familien opsøgte Ahmad på bopælen eller arbejdspladsen. Efter en samlet vurdering af disse mange divergenser kan Flygtningenævnet ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt til grund. Det forhold, at ansøgeren er ateist, er ikke i sig selv asylbegrundende, og ansøgeren har forklaret, at han i 2013/14 stoppede med at praktisere islam, uden at det medførte problemer, herunder i forhold til hans brødre, som han boede sammen med. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” irak/2019/77/FAM
