irak201976

Nævnet stadfæstede i august 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og muslim fra […], Amarah, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af sin familie i Irak, idet hun har fået en kæreste uden sin fars accept. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun for tre år siden deltog i et bryllup, hvor hun mødte en person ved navn [A]. Ved brylluppet talte ansøgeren ikke med [A], men hun gik forbi ham i en døråbning. Fire dage efter brylluppet kom ansøgerens veninde Heba med [A’s] telefonnummer. Efter nogle dage begyndte ansøgeren at skrive med [A]. Herefter havde hun dagligt kontakt med ham i 2½ til 3 år frem til sin udrejse af Irak. Samme måned som brylluppet fandt sted, kom [A] hjem til ansøgerens far og bad om ansøgerens hånd. Ansøgerens far afviste [A’s] forespørgsel. En uge efter at [A] havde bedt om ansøgerens hånd, hørte hun, at hun skulle giftes bort til en person, som hun ikke kendte. Hun fik dog først selv at vide af sin familie 2½ til 3 år senere, at hun skulle giftes bort. Efter hun fik at vide, at hun skulle giftes bort, besluttede hun sig for at udrejse af Irak. Ansøgeren arrangerede selv sin udrejse. Da ansøgeren efter sin udrejse var i Grækenland, fik hun en SMS fra sin veninde Abir, som fortalte hende, at ansøgerens familie ville slå ansøgeren ihjel. Ansøgeren og [A] er efterfølgende blevet gift i Danmark [i starten af] 2019. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgerens forklaring er divergerende og udbyggende, ligesom en række forhold forekommer usandsynlige. Ansøgeren har i ansøgningsskemaet, til oplysnings- og motivsamtalen og under nævnsmødet forklaret, at hendes far afviste [A’s] frieri, fordi denne boede i udlandet, mens hun til asylsamtalen har forklaret, at hendes far ikke gav nogen begrundelse for at afslå frieriet. Videre har ansøgeren til politiet ved indrejse i Danmark forklaret, at [A] kontaktede hendes far for at fri ca. 1 år inden hendes udrejse, og i ansøgningsskemaet har ansøgeren skrevet, at [A] kom flere gange for at fri. Til oplysnings- og motivsamtalen og asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at [A] opsøgte hendes far samme måned, som de havde mødt hinanden – ca. 3 år før hendes udrejse, det samme har ansøgeren forklaret under nævnsmødet og har tillige forklaret, at [A] kun kom en gang og friede til hende. Ansøgeren udrejste af Irak [i starten af] 2018 på eget pas, der er udstedt i 2017, og med et visum til Tyrkiet, der er udstedt umiddelbart inden udrejsen. Ansøgerens forklaring om, at hun selv arrangerede og finansierede udrejsen, forekommer, henset til ansøgerens opvækst og uddannelse, usandsynlig, ligesom det forekommer usandsynligt, at ansøgeren udrejste af Irak for at opsøge en mand, hun kun havde mødt 2 gange, ca. 3 år tidligere, og derefter kun talt i telefon med, og at denne mand ikke var bekendt med, at hun udrejste, ligesom de ikke havde talt om ægteskab. Hertil kommer, at ansøgeren har svaret afglidende på spørgsmål omkring planlægningen af sin udrejse, rejserute og ankomst til Danmark. Endelig har ansøgeren først under nævnsmødet forklaret, at hendes far udsatte hende for voldelige overgreb. Efter en samlet vurdering har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/76/JABP