Nævnet stadfæstede i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber fra El Kufa, Nagaf, Irak. Ansøgeren har oplyst, at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak risikerer at blive slået ihjel af sin far eller El-Mahdi militsen, da han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han siden 2009 har interesseret sig for kristendommen og søgt viden herom. I 2014 mødte ansøgeren en kristen person ved navn [J], der talte med ansøgeren om kristendommen. I 2015 fik ansøgeren et drømmesyn, hvorefter han konverterede til kristendommen. Ansøgeren fortalte sine forældre om sin konvertering, hvilket de reagerede negativt på, og de smed ansøgeren ud af hjemmet. Herefter tog ansøgeren ophold hos sin ven, [E], som lejlighedsvis talte med ansøgerens far. Efter ansøgeren havde boet hos [E] i nogle dage, blev han en dag bortført af personer med tilknytning til El-Mahdi militsen, der konfronterede ansøgeren med hans nye livsstil og advarede ham om ikke at fortsætte med denne, men derimod at vende hjem til sin familie og bede om forladelse. Tilbageholdelsen varede én dag, hvorefter ansøgeren returnerede til [E], der hjalp med at arrangere udrejse i [sommeren] 2015. Ansøgeren tog herefter til Finland, hvor han i [vinteren] 2016 blev døbt i den kristne tro ved pinsebevægelsen i Pori. Ansøgeren har under sin asylsag i Danmark forklaret, at han udrejste af Irak i [sommeren] 2015, efter at han var konverteret til kristendommen, at han konverterede efter at have talt med sin søsters kristne nabo, Jalil, som var den eneste kristne, han kendte, og at hans far i sommeren 2015 lod El Mahdi militsen kidnappe ham for at få ham til at blive muslim igen. Det fremgår af ansøgerens finske asylsag, at det af en klageskrivelse til forvaltningsdomstolen fremgår, at han forlod Irak i 2013, fordi han dels havde skrevet islamkritiske artikler på internettet, dels siden 2000 havde været kæreste med en kristen kvinde, [JJ], som han af El Mahdi militsen blev anholdt sammen med i 2013, og at [J] i den forbindelse blev skudt og døde. Ansøgeren har forklaret denne divergens med, at hans ven, [MJ], har forvekslet to beretninger. Det fremgår imidlertid af mail af [foråret] 2019 fra [MJ], at han forfattede klagen til Helsinki forvaltningsdomstol på ansøgerens anmodning, og at enkelte detaljer i det anførte kan være ukorrekte på grund af tolkevanskeligheder. Det anførte asylmotiv er væsentligt forskelligt fra det motiv, ansøgeren har forklaret om til de danske myndigheder, og det forekommer usandsynligt, at [MJ] af egen drift skulle have opdigtet det i klageskriftet anførte. Klagen er endvidere indleveret til retten i ansøgerens navn, og ansøgeren har forklaret, at han talte med [M] om sin situation i Irak, og at der var en anden flygtning, der fungerede som tolk. Videre fremgår det af den finske asylsag, at ansøgerens bror søgte asyl i Finland få dage efter ansøgerens ankomst til Finland, og ansøgeren har forklaret, at han ikke er bekendt med, hvorfor broderen søgte asyl. Endelig frafaldt ansøgeren i [foråret] 2016 sin asylansøgning og oplyste, at han havde eget pas, mens han til oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2016 oplyste, at agenten havde taget hans pas i Tyrkiet. Efter en samlet afvejning finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin udrejse af Irak var i risiko for asylbegrundende forhold. Ansøgeren har om sin konvertering til kristendommen forklaret, at han ikke læste biblen i Irak og ikke gik i kirke. Ansøgeren blev døbt i Finland [i sommeren] 2016, efter sin egen forklaring efter 2 måneders dåbsundervisning og efter, at de finske myndigheder [i vinteren] 2015 traf afgørelse om at Dublin-overføre ansøgeren til Danmark. Ansøgeren demonstrerede under asylsamtalen et meget ringe kendskab til kristendommen, idet han ikke kunne redegøre for centrale kristne beretninger og højtider. Hertil kommer, at det af en erklæring [fra vinteren] 2019 fra Nørrelandskirken fremgår, at ansøger i perioder har deltaget i dåbsundervisning og gudstjenester, og at det ikke så ofte har været muligt at oversætte til arabisk. Ansøgeren har endvidere ikke overbevisende kunnet redegøre for sine overvejelser omkring konvertering og sin indre overbevisning. På den baggrund finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgerens konvertering er reel. Efter en samlet afvejning finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/64/TBP
