Nævnet stadfæstede i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra ukendt oprindelsesland. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren oplyser at være etnisk hidara og sunni muslim af trosretning angiveligt fra [by og område], Eritrea. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at hans søskende og disses børn bliver slået ihjel af de eritreiske myndigheder, og at ansøgeren på baggrund heraf vil miste sin forstand. Ansøgeren har som yderligere asylmotiv henvist til, at han frygter at blive udsat for tortur samt slået ihjel af den eritreiske regering. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han har unddraget sig militærtjeneste og er flygtet fra fængslet, og at han i den forbindelse slog to af militærets mænd, hvoraf den ene er blevet invalid. Hvis ansøgeren vender tilbage til Eritrea, frygter han, at militæret som følge heraf slår ham ihjel. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin identitet, statsborgerskab og asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor han befandt sig, da militæret angiveligt opsøgte ham på hans bopæl, om hvor længe han opholdt sig i militærets træningscenter, og om hvornår han udrejste til Sudan samt divergerende og udbyggende om sin fars beskæftigelse. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at det er påfaldende, at ansøgeren ikke taler tigrinya henset til ansøgerens oplysninger til Udlændingestyrelsen om, at forældrene talte tigrinya, og at hans søstre lærte tigrinya. Flygtningenævnet finder det endvidere usandsynligt, at ansøgeren skulle have lært at tale arabisk af sin far, når samtidig henses til ansøgerens forklaring under nævnsmødet om, at han ikke har set sin far, siden han var to år. Flygtningenævnet finder endelig, at ansøgerens forklaring om sin flugt fra fængslet er udetaljeret og ikke fremstår som selvoplevet. Flygtningenævnet har ved vurderingen af ansøgerens forklaring taget hensyn til, at ansøgeren angiveligt er analfabet, og at tolken under nævnsmødet har oplyst, at ansøgeren taler et lidt svært forståeligt arabisk. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgerens advokat har oplyst, at der ifølge ansøgeren var problemer med tolken til den første samtale i Udlændingestyrelsen, mens tolken til den anden samtale var langt bedre. Flygtningenævnet bemærker hertil, at ovennævnte divergenser særligt fremstår i den anden samtale i Udlændingestyrelsen, også set i forhold til ansøgerens forklaring under nævnsmødet. Flygtningenævnet finder, at det af ansøgeren fremlagte billede af sin mors angivelige eritreiske id-kort ikke kan føre til et andet resultat. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det af Flygtningenævnets baggrundsmateriale fremgår, at falske dokumenter er udbredte i Eritrea. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han i sit hjemland vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” hjem/2019/34/MEG
