Nævnet stadfæstede i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra ukendt oprindelsesland. Indrejst i 2010. Flygtningenævnet udtalte: ”Udlændingeservice meddelte [foråret] 2010 klageren afslag på opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, henset til, at Udlændingeservice ikke kunne lægge klagerens nationalitet og etnicitet til grund. Flygtningenævnet omgjorde [primo] 2011 Udlændingeservices afgørelse og meddelte klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, idet nævnet lagde klagerens nationalitet og etnicitet samt asylmotiv til grund. I forbindelse med klagerens ansøgning om familiesammenføring modtog Udlændingestyrelsen [sommeren] 2015 en kopi af klagerens børns pas, hvoraf det fremgår, at de er statsborgere i Bangladesh. Videre modtog Udlændingestyrelsen [efteråret] 2015 klagerens børns fødselsattester, hvoraf det fremgår, at klageren er bangladesher af nationalitet. Udlændingestyrelsen fandt [i foråret] 2018 på den baggrund, at betingelserne for at kunne nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse var opfyldt, idet klageren havde opnået opholdstilladelsen ved svig, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at få problemer med myndighederne, fordi han er rohingya. Til støtte herfor har klageren oplyst, at hans familie blev slået ihjel af de burmesiske myndigheder i slutningen af 1992 eller i begyndelsen af 1993. Klageren har siden foråret 1992 udelukkende opholdt sig i Bangladesh. Videre har klageren som asylmotiv henvist til, at han ikke kan vende tilbage til Myanmar henset til, at han ikke har nogen dokumenter fra Myanmar, og at myndighederne aldrig vil acceptere ham. Endelig har klageren henvist til, at det ikke er sikkert for ham at opholde sig i Myanmar, og at han ingen tilknytning har til landet. Flygtningenævnet finder, at betingelserne for ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse er opfyldt, da klageren har opnået sin opholdstilladelse ved svig, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1. Flygtningenævnet har herved lagt til grund, at klageren bevidst har afgivet urigtige oplysninger om sin identitet, og at dette har ført til, at han blev meddelt opholdstilladelse. Flygtningenævnet har ved vurderingen lagt afgørende vægt på, at klageren i forbindelse med sin familiesammenføringssag har fremlagt to bangladeshiske fødselsattester for sine børn, hvoraf fremgår, at han er bangladesher af nationalitet, at han har forklaret divergerende om, hvorfor han står anført som statsborger i Bangladesh i fødselsattesterne, og at han under mødet i Flygtningenævnet har svaret afglidende på spørgsmål herom. Flygtningenævnet har endvidere tillagt det en vis vægt, at det fremgår af Flygtningenævnets baggrundsmateriale, at børn på tidspunktet for fødselsattesternes udfærdigelse alene kunne opnå statsborgerskab i Bangladesh gennem faderen. Flygtningenævnet har endelig tillagt det en vis vægt, at det af klagerens offentligt tilgængelige Facebook-profil fremgår, at han er fra Comilla i Bangladesh. Ved vurderingen af klagerens generelle troværdighed har Flygtningenævnet endvidere lagt vægt på, at klageren har forklaret divergerende om sit oprindelige asylmotiv. Klageren har således forklaret divergerende om, hvor han opholdt sig efter sin angivelige udrejse af Burma. Klageren har også forklaret divergerende om omstændighederne ved de burmesiske myndigheders angivelige tilbageholdelse af klagerens søster og klagerens far, hvor klageren var i den forbindelse, og hvem der vendte tilbage til Burma for at hente klagerens søster. Klageren har herudover forklaret divergerende om, hvordan han mødte personen Tuku. Flygtningenævnet har ved vurderingen af klagerens forklaringer taget hensyn til, at han er analfabet. Flygtningenævnet har endelig lagt vægt på, at det af sprogundersøgelsen af klageren fremgår, at han taler bengali på modermålsniveau, at sprogbrugen afviger fra normen for Myanmar (Burma), at det anses for usandsynligt, at klageren har en sproglig baggrund i Myanmar, og at klagerens sprog i stedet associeres til Bangladesh og [provinsnavn]. Flygtningenævnet har i den forbindelse tillagt det en betydelig værdi, at klageren efter sin forklaring først forlod Burma, da han var 25 år. Det kan ikke føre til et andet resultat, at klageren har fremlagt en Rohingya Refugee Family Book, og oplysningerne fra UNHCR i den anledning, herunder det af UNHCR fremsendte dokument benævnt ”UNHCR COX’S BAZAR 1992”, hvoraf fremgår blandt andre en 25-årig person ved navn [A]. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af Flygtningenævnets baggrundsmateriale fra UNHCR, at ihændehaveren af en original ”family book” ikke behøver at være den retmæssige ejer. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at det ikke kan lægges til grund, at klageren er etnisk rohingya fra Burma. Det er om klageren oplyst blandt andet, at han har haft ophold i Danmark siden [primo] 2011, at han har haft arbejde i nogle måneder i 2012, igen fra [sommeren] 2013 til [foråret] 2015 og endelig fra [foråret] 2018. Herudover har klageren været i et praktikophold i nogle måneder i 2016. Klageren har endelig bestået prøve i dansk 1. Klageren har derudover visse helbredsproblemer, herunder med sine led i benene og i sin ryg, ligesom han går til kontrol for sit hjerte og modtager medicin herfor. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af klagerens forhold, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil virke særlig belastende for ham, jf. den dagældende udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” hjem/2019/33/MEG
