Nævnet stadfæstede i maj 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig ansøger samt fire medfølgende børn angiveligt bidoonere (statsløse) fra Kuwait. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim. Ansøgeren har oplyst at være bidoon (statsløs) fra [A], Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait som statsløs bidoon frygter de generelle forhold, idet hun vil savne grundlæggende rettigheder. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hendes ægtefælle i 2011 deltog i en demonstration. Ansøgeren har endelig henvist til, at hun er gået fra sin ægtefælle, og derfor ved en tilbagevenden til Kuwait vil være enlig kvinde. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hun er født i [A] i [nærmere angivet distrikt], og at hun boede i [nærmere angivet bopæl]. Ansøgeren har oplyst, at hun som bidoon ikke har nogen rettigheder i Kuwait, idet der blandt andet ikke er adgang til sundhedsvæsnet og uddannelsessystemet. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hendes mand i 2011 eller 2012 deltog i en demonstration vedrørende rettigheder for bidoonere, og at familien herefter var bange for myndighederne. Ansøgeren har endelig henvist til, at hun og hendes ægtefælle er gået fra hinanden, hvorfor hun ved en tilbagevenden til Kuwait vil være enlig kvinde. Det påhviler en asylansøger at sandsynliggøre sin identitet og det asylgrundlag, som den pågældende påberåber sig, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1. Nævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren trods behørigt indkaldt og uden at have godtgjort lovligt forfald ikke har givet møde for nævnet. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort hverken sin identitet eller sit asylgrundlag. Nævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at hun er statsløs bidoon fra Kuwait, og at hun er født og opvokset her, til grund, idet forklaringen forekommer utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at flere af ansøgerens familiemedlemmer er registrerede som irakiske statsborgere i andre europæiske lande, herunder ansøgerens mor, [B], der i Tyskland er registreret som irakisk statsborger, hendes søster [C], der i Tyskland er registreret som irakisk statsborger fra [D], og hendes bror, [E], der har søgt om asyl i Østrig, hvor han oplyste at være irakisk statsborger. Broren har efterfølgende frafaldet asylsansøgningen med henblik på at lade sig udsende til Irak. Ansøgerens slægtninge, [F] og [G], er endvidere registreret som irakiske statsborgere i Grækenland. De pågældende slægtninge er registreret med andre navne og fødselsdatoer i disse lande. Ansøgerens forklaring om, at disse oplysninger blev givet, fordi myndighederne angiveligt kun ville lade syrere og irakere rejse videre, findes ikke at give en fyldestgørende forklaring på disse forhold. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at flere af ansøgerens familiemedlemmer, herunder hendes halvbrødre [H] og [I], på deres offentligt tilgængelige facebook-profiler har opgivet informationer, der knytter dem til Irak, herunder byen [D]. Flygtningenævnet har tillige tillagt det vægt, at ansøgerens forklaring om, hvordan hun og hendes familie har finansieret deres udrejse, forekommer mindre sandsynlig. Ansøgeren har således forklaret, at hendes ægtefælle tjente 20 dinarer om dagen, at huslejen var på 150 dinarer om måneden, som de delte med en anden familie, og at udrejsen kostede 2000 dinarer for passene og yderligere ”100 amerikanske sedler”. Ansøgerens forklaring om, at de finansierede dette ved ægtefællens løn og bidrag fra en ven af familien, forekommer på denne baggrund ikke troværdig. Flygtningenævnet har endelig lagt vægt på, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at hun senest boede på en adresse i [A], at Danmark er det første sted, hun nogensinde har været uden for hjembyen, og at hendes ægtefælle ikke levede i skjul efter deltagelsen i demonstrationen, hvorimod hun til sin advokat har forklaret, at familien efter ægtefællens deltagelse i demonstrationen i 2011 opgav deres bopæl og flyttede til en landsby. Sproganalysen af ægtefællen kan heller ikke i sig selv føre til en anden vurdering, hvorved bemærkes, at det fremgår af sproganalysen, at ægtefællens sprog også udviste nogle af de karakteristika, der forbindes med arabisk, således som det tales i det sydlige Irak. Flygtningenævnet finder ikke, at den fremlagte fødselsattest på denne baggrund sandsynliggør ansøgerens forklaring om, at hun er statsløs bidoon fra Kuwait. Nævnet tilsidesætter herefter ansøgerens forklaring om, at hun er statsløs bidoon fra Kuwait og dermed hendes asylmotiv i forhold til Kuwait som utroværdig. Det forhold, at ansøgeren har et vist faktuelt kendskab til Kuwait kan ikke føre til andet resultat, hvortil nævnet bemærker, at det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, at mange tidligere statsløse bidooner fra Kuwait opnåede irakisk statsborgerskab forud for 2003. Nævnet kan heller ikke lægge til grund, at ansøgeren er en enlig kvinde uden mandligt netværk. Ansøgeren har forklaret, at hun aldrig har oplevet personlige konflikter med myndigheder eller personer i hverken Kuwait eller andre lande. Herefter finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sin identitet eller sit asylmotiv, og ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Hjem/2019/30/AJEV
