Nævnet stadfæstede i juli 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Gambia. Indrejst i 2017.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk mandinka og muslim af trosretning fra […], Gambia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til at han ved en tilbagevenden til Gambia frygter befolkningen, religiøse ledere og politiet, idet han har haft et seksuelt forhold til en anden mand. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han i 2013 mødte en britisk mand, [A], i Gambia, som ansøgeren indledte et seksuelt forhold til. Ansøgeren blev på baggrund af forholdet provokeret af folk i området, ligesom han kom op at slås med bekendte. Ansøgeren blev endvidere opsøgt af de ældre i området, der først bad ham holde sig fra [A] og senere meldte ham til politiet, der tilbageholdt ham på politistationen, indtil han blev løsladt mod, at ansøgerens mor stillede kaution med sit id-kort. Ansøgeren fortalte under tilbageholdelsen politiet om sit seksuelle forhold til [A]. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende på adskillige, herunder helt centrale punkter. Flygtningenævnet har således tillagt det betydelig vægt, at ansøgeren har afgivet forskellige forklaringer til de italienske myndigheder og til de danske myndigheder. Han har således til de italienske myndigheder forklaret, at han er født i 1986, at han har arbejdet som politibetjent og livvagt, og at han søgte asyl, fordi han var blevet fængslet i Gambia, idet han var mistænkt for at have destrueret bevismateriale for Ministeriet for præsidentielle anliggender. Hertil kommer, at ansøgeren har fremlagt en række kopier af dokumenter for de italienske myndigheder til støtte for asylmotivet. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgerens forklaring om baggrunden for forklaringen til de italienske myndigheder ikke forekommer troværdig. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om sit asylmotiv til de danske myndigheder. Han har således forklaret divergerende om bl.a., hvornår [A] kom til Gambia første gang, om hvor længe [A] opholdt sig i Gambia under sine to ophold, om hvornår de indledte deres seksuelle forhold, om hvornår beskyldningerne mod ham og [A] startede, herunder om hvornår han første gang blev kontaktet af de ældre om deres forhold, om hvorvidt han blev kontaktet telefonisk eller personligt af de ældre, samt om hvor længe han blev tilbageholdt på politistationen. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Gambia risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at han ved en tilbagevenden vil være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Gamb/2019/2/AJEV
