Nævnet stadfæstede i juli 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt seks børn fra Egypten. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet udtalte: ”Klagerne er egyptiske statsborgere, etniske arabere og sunni muslimer fra [en by i] Egypten. Den mandlige klager har sympatiseret med Det Muslimske Broderskab, herunder Hasm-bevægelsen. Klagerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Egypten frygter at blive fængslet på livstid eller henrettet af de egyptiske myndigheder, idet den mandlige klagers navn fremgik af en anklageliste. Klagerne har til støtte herfor fremvist en elektronisk kopi af anklagelisten, hvoraf det fremgik, at den mandlige klager var under anklage ved [en ret i Egypten] i 2013. Den mandlige klager frygter endvidere myndighederne som følge af, at han havde deltaget i møder og konferencer arrangeret af Det Muslimske Broderskab, og som følge af, at han gennem årene har udtalt sig kritisk om det egyptiske militær på Facebook og andre sociale medier. Den mandlige klager frygter endvidere myndighedernes reaktion på, at han er udeblevet fra genindkaldelse til militærtjeneste. Den kvindelige klager har endvidere gjort gældende, at hendes søster vil anmelde dem til myndighederne for at sympatisere med Det Muslimske Broderskab. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2017 klagerne opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Det fremgår af den oprindelige sag, at Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2016 modtog et notat fra Udenrigsministeriet, der indeholdt oplysninger om, at en lokal juridisk kilde havde oplyst, at det af klageren fremlagte dokument forefandtes ved Kriminalretten i [den pågældende by], og at sagen blev bragt for retten i [byen i sommeren] 2016. Det fremgår videre, at Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2018 modtog endnu et notat fra Udenrigsministeriet, der indeholdt oplysninger om, at den danske ambassade i Kairo havde fået adgang til den originale anklageliste fra retten i [byen], hvilken klagerne angiveligt havde fremlagt en kopi af. På baggrund deraf oplyste ambassaden, at den fremlagte kopi ikke var ægte, og at den mandlige klagers navn ikke fremgik af den originale anklageliste. Udlændingestyrelsen inddrog på den baggrund klagernes opholdstilladelse [i foråret] 2019, idet klagerne havde opnået opholdstilladelse ved svig, jf. udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet tiltræder på baggrund af de nu foreliggende oplysninger fra Udenrigsministeriet, at den mandlige klagers navn ikke fremgår af den anklageindstilling, som den mandlige klager har påberåbt sig. Tværtimod er der anført et andet navn på den plads, den mandlige klager har henvist til. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at klagerne har opholdt sig i Danmark siden indrejsen i [efteråret] 2009, og at der således heller ikke er noget reelt grundlag for, at den mandlige klager skulle befinde sig på den pågældende anklageindstilling, der må antages at være fra efter 2012. Flygtningenævnet tiltræder, at oplysningen om klagerens navn på anklageindstillingen har været bestemmende for, at klagerne oprindeligt blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Opholdstilladelsen er således opnået ved svig, og Flygtningenævnet finder, at den mandlige klager har været klar herover. For så vidt angår den kvindelige klager og børnene må de i denne relation identificeres med den mandlige klager. Flygtningenævnet tiltræder således, at opholdstilladelsen som udgangspunkt kan inddrages på grund af den udviste svig. Flygtningenævnet lægger til grund, at den mandlige klager fra sin ansættelse på universitetet i midten af 90’erne har sympatiseret med Det Muslimske Broderskab, og at han gennem årene på Facebook og øvrige sociale medier har udøvet en del propaganda vendt mod navnlig det egyptiske militær og med sympati for Det Muslimske Broderskab. Den mandlige klager har først oprettet en Facebook konto i 2010 og således efter indrejsen i Danmark. Hans eget navn og foto var på denne konto. Efter et års tid udskiftede han sit navn og foto, således at dette ikke længere fremgik af kontoen. Hans eget navn og foto har ikke siden været knyttet til den mandlige klagers konti på de sociale medier. I 2013 lukkede Facebook den pågældende konto, og den mandlige klager har siden haft forskellige konti. Flygtningenævnet bemærker, at Det Muslimske Broderskab først blev forbudt i 2013. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at antage, at de egyptiske myndigheder har identificeret eller vil identificere den mandlige klager i forhold til de sociale medier, han har anvendt. Det bemærkes i øvrigt, at den mandlige klager alene har videregivet allerede tilgængelige oplysninger. Flygtningenævnet finder ikke, at den mandlige klager risikerer uforholdsmæssig straf eller overgreb som følge af, at han ikke er mødt til eventuelle genindkaldelser. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at truslerne fra den kvindelige klagers søster har et sådant omfang og karakter, at disse kan føre til en reel risiko for forfølgelse eller overgreb fra de egyptiske myndigheders side. Flygtningenævnet finder således ikke, at klagerne på nuværende tidspunkt risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. For så vidt angår vurderingen efter udlændingelovens § 26 lægger Flygtningenævnet afgørende vægt på, at klagerne vel er indrejst i Danmark i [efteråret] 2009, men at de indtil [sommeren] 2014 havde opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold. Klagerne kan således tidligst have haft en forventning om at kunne blive permanent i Danmark fra det tidspunkt, hvor de fik opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 – [i efteråret] 2017. Denne opholdstilladelse er imidlertid som anført opnået ved svig og har derfor heller ikke kunnet give berettiget grundlag for en tro på at kunne blive permanent her i landet. Udlændingestyrelsen har da også allerede cirka et og et halvt år efter inddraget opholdstilladelsen på grund af den udviste svig. Flygtningenævnet finder, at børnene, der uden tvivl har opnået betydelig tilknytning til Danmark, men som alle er under 18 år, ligeledes må anses for at måtte påregne at skulle fortsætte deres tilværelse med familien i Egypten. Flygtningenævnet finder således efter en samlet afvejning af hensynene efter udlændingelovens § 26, stk. 1, og EMRK artikel 8, at det ikke vil være særlig belastende for klagerne at vende tilbage til Egypten. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Egyp/2019/1/mme
