Nævnet stadfæstede i august 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger Burundi. Indrejst i henholdsvis 2014, 2016 og 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hutu og baptist fra […], Kayanza, Burundi. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Burundi frygter, at myndighederne vil udsætte ham for grove fysiske overgreb og dræbe ham, fordi han er hutu, veluddannet og har nægtet at agitere på vegne af den siddende regering i Burundi. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han flygtede til Rwanda fra Burundi, da han var omkring tre til fire år gammel. Da ansøgeren blev ældre, og mens han stadig boede i Rwanda, blev han ringet op af de burundiske myndigheder. Ansøgeren vidste ikke, hvad de ville, men frygtede dog for sit liv. Ansøgeren tog derfor til Danmark i 2014 for at studere. Under ansøgerens ophold i Danmark modtog han et brev fra Burundis Nationale Valgkomité. Brevet blev givet til ansøgeren af en anden burindisk statsborger ved navn [A], som ansøgeren havde mødt på sit arbejde. I brevet blev ansøgeren bedt om at deltage i valgkampen ved at støtte den siddende præsident. Ansøgeren afslog dette forslag. Efterfølgende modtog ansøgeren et opkald fra en repræsentant fra regeringen, som gentog forespørgslen. Ansøgeren afslog endnu engang. I [slutningen af] 2016 tog ansøgeren til Burundi for at få udstedt et nyt pas. Dette lykkedes for ansøgeren, men han blev genkendt på kontoret, hvorfor han flygtede. Ansøgeren tog herefter videre til Rwanda og derefter til Danmark. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet ikke lægge til grund, at ansøgeren er forfulgt af myndighederne i Burundi. Nævnet henviser til, at ansøgeren, der først efter udløb af hans tilladelse som studerende i Danmark har søgt asyl, på flere helt centrale punkter har forklaret divergerende, således at forklaringen må anses for at være utroværdig og konstrueret til lejligheden. Der lægges vægt på, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen [dateret i sommeren] 2018 har forklaret, at han blev kontaktet af de burundiske myndigheder første gang i [foråret] 2014, da han opholdt sig i Danmark. Under asylsamtalen [dateret i efteråret] 2018 har ansøgeren derimod forklaret, at han aldrig er blevet kontaktet af de burundiske myndigheder, mens han opholdt sig i Danmark, da myndighederne ikke turde tage kontakt til ham under hans ophold her i landet. Over for nævnet har ansøgeren imidlertid på ny oplyst, at han modtog et opkald, da han opholdt sig i Danmark. Nævnet henviser endvidere til, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at han i [slutningen af] 2014 modtog et brev fra Burundis Nationale Valgkomité. Det var ansøgerens kollega, [B], der efter sin ferie i Burundi overgav brevet til ansøgeren. Under asylsamtalen har ansøgeren derimod forklaret, at han modtog brevet i [sommeren] 2014, og at det var [A], der efter en ferie i Burundi gav ansøgeren brevet. Over for nævnet har ansøgeren imidlertid på ny oplyst, at han i [slutningen af] 2014 modtog et brev fra Burundis Nationale Valgkomité. Nævnet finder i øvrigt, at det fremstår utroværdigt, at ansøgeren er rejst til Burundi i [slutningen af] 2016 for at få et nyt pas, der blev udstedt [i slutningen af] 2016, selvom han angiveligt skulle være forfulgt af myndighederne. Nævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgerens forklaring om, at han efter udleveringen af passet er flygtet fra paskontoret fremstår usandsynlig. Flygtningenævnet lægger i øvrigt vægt på, at ansøgeren under samtalerne med Udlændingestyrelsen og over for nævnet har forklaret, at han ikke foreviste passet, da han i [slutningen af] 2016 udrejste fra Burundi til Rwanda, selvom passet er forsynet med et udrejsestempel [dateret i slutningen af] 2016 fra Burundis Internationale Lufthavn. Nævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren under nævnsmødet har besvaret spørgsmål herom på en afglidende og usammenhængende måde. Det fremgår af referaterne fra ansøgerens samtaler med Udlændingestyrelsen, at referaterne er blevet oversat for ansøgeren, der har bekræftet, at han har forstået tolken. Han havde ikke bemærkninger eller rettelser til referatet fra oplysnings- og motivsamtalen, mens han vedrørende referatet fra asylsamtalen alene har haft en bemærkning om brugen af sprog i officielle dokumenter i Burundi. Ansøgerens forklaring for nævnet om, at forekommende divergenser skyldes tolkeproblemer, forkastes herefter som utroværdig. Med henvisning til at ansøgerens forklaring forkastes som utroværdig finder Flygtningenævnet, at de fremlagte dokumenter ikke kan tillægges betydning. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Burundi vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Buru/2019/1/HHU
