Nævnet stadfæstede i august 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tadjik og ateist fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sin farbror, [A], de lokale imamer eller befolkningen, fordi han er ateist. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han for omkring tre år siden begyndte at have religionskritiske diskussioner på sit universitet samt med sin farbror, [A]. [A] var en religiøs mand og havde tidligere været kommandant. Kort inden ansøgerens udrejse af Afghanistan, havde ansøgeren og [A] en diskussion om religion og homoseksualitet, hvilket resulterede i, at [A] angav ansøgeren til imamerne efter fredagsbønnen omkring en uge efter, at diskussionerne havde fundet sted. Ansøgerens fætter, [B], som i det skjulte sympatiserede med ansøgeren, fortalte ansøgeren, at han var blevet angivet til imamerne, og at de ville give ansøgeren tre dages frist til at bevise, at han var troende. Hvis ikke ansøgeren beviste dette, måtte han slås ihjel. Ansøgeren udrejste herefter med sin ven, [C]. Ansøgerens advokat har i sit indlæg til Flygtningenævnet endvidere anført, at ansøgerens forhold til sin familie er blevet kompliceret, fordi han har fået en konflikt med sin herboende morbror, [D]. Morbroren er gift med en kvinde ved navn, [E], som ansøgeren har ophold hos. Under et overfald, som foregik i [Ds] forretning i København, slog [D] angiveligt ansøgeren med en stok, og sårede ham i halsen med en kniv. [E] blev også slået med en stok. Under overfaldet fremsatte [D] dødstrusler mod ansøgeren, herunder at han ville fortælle resten af ansøgerens familie på morens side, at ansøgeren er ateist, samt at han har haft et seksuelt forhold til [E], hvilket ikke er korrekt. [D] har kontakt til familien i Afghanistan. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet ikke lægge forklaringen til grund. Nævnet lægger vægt på, at ansøgeren på flere helt centrale punkter har afgivet divergerende og udbyggende oplysninger, og at forklaringen derfor må anses for at være konstrueret til lejligheden. Nævnet henviser til, at ansøgeren har søgt om asyl i Grækenland, forinden asylansøgningen blev indgivet i Danmark. Ansøgeren har under asylsagen i Grækenland afgivet en anden forklaring vedrørende flere forhold end forklaringen under asylsagens behandling her i landet. Det fremgår således, at ansøgeren i Grækenland har oplyst, at han er født [i starten af] 1998 i Kunduz, Afghanistan, og at hans far er afgået ved døden i 2015. Han har endvidere oplyst, at han er sunni-muslim af trosretning. I Danmark har ansøgeren forklaret, at han er født [i starten af] 1995 i Kabul, og at hans far er i live og bor med ansøgerens mor i Afghanistan. Endvidere er det forklaret, at ansøgeren blev ateist forinden udrejsen fra Afghanistan. Ansøgeren har i øvrigt under asylsagen i Grækenland angivet en helt anden årsag til udrejsen, idet han har oplyst, at udrejsen var begrundet i hans konflikt med Taliban. Nævnet finder, at ansøgerens forklaring om baggrunden for divergenserne, herunder at han har afgivet de pågældende oplysninger i Grækenland efter anbefaling fra agenten, ikke er troværdige. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen [dateret i slutningen af] 2017 har forklaret om baggrunden for asylmotivet, at han førte samtaler med sin farbror om religiøse emner, og at de var uenige herom. Ansøgeren har under asylsamtalen [dateret i efteråret] 2018 udbyggende forklaret, at han under en samtale med sin farbror diskuterede homoseksualitet og dansedrenge. De var uenige om, hvorvidt dansedrenge kunne anses som homoseksuelle. Ansøgeren har mere udbyggende over for nævnet forklaret, at han under den pågældende samtale med sin farbror også oplyste, at hans seksualitet var rettet mod begge køn, og at han havde haft en seksuel relation til en mand. Ansøgeren sagde til farbroren, at han ikke kunne forandre ansøgeren. Ansøgeren har i øvrigt forklaret divergerende om et telefonopkald fra en af farbrorens sønner, [B], der advarede ansøgeren forinden udrejsen. Under oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at [B] ringede samme dag, som farbroren havde henvendt sig til Mullah-rådet for at anmelde ansøgeren, hvorefter ansøgeren udrejste om natten. Under asylsamtalen har ansøgeren derimod oplyst, at [B] ringede en uge før ansøgerens udrejse. Flygtningenævnet finder i øvrigt, at ansøgerens troværdighed er svækket af, at ansøgeren først i forbindelse med politiets henvendelse ansøgte om asyl, selvom han forinden henvendelsen havde opholdt sig i to til tre dage på det hotel i København, hvor han var ved at gøre rent. Der henvises til politirapport [dateret i slutningen af] 2017 herom. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2019/133/HHU
