afgh2019132

Nævnet stadfæstede i august 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt fra Afghanistan. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive udsat for grove fysiske overgreb af sin far, fordi hun har nægtet at lade sig skille fra sin nuværende ægtefælle og lade sig gifte med en ældre afghansk mand. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel eller udsat for seksuelle overgreb af de personer, som ansøgerens ægtefælle har en konflikt med. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun i [efteråret] 2008 blev gift med sin nuværende ægtefælle i Pakistan. I 2009 flygtede ansøgerens ægtefælle fra Pakistan, og omkring en måned senere ringede ægtefællen fra Grækenland til ansøgerens far og bad denne om penge. Dette gjorde ansøgerens far vred, idet han kun havde en lille grønsagsbutik. Ansøgerens far sagde derfor, at ansøgeren skulle lade sig skille fra sin ægtefælle. Ansøgerens far besluttede efterfølgende, at ansøgeren skulle giftes med en ældre mand ved navn [A], hvilket ansøgeren nægtede, fordi hun dels ikke ønskede at blive skilt fra sin ægtefælle, dels ikke ønskede at blive gift med [A]. Dette resulterede i, at ansøgeren i perioden fra 2009 til 2013 blev udsat for pres og voldelige overgreb fra sin far. På et tidspunkt i foråret 2013 låste ansøgerens far ansøgeren inde i en stald. Efter to dage lukkede ansøgerens mor ansøgeren ud. Moren fortalte endvidere ansøgeren, at ansøgerens far ville slå ansøgeren ihjel, hvis ikke hun lod sig gifte med [A], og sagde derefter, at ansøgeren skulle forlade familiens bopæl. Ansøgeren tog hjem til sin morfar, der hjalp ansøgeren med at rejse til Pakistan, hvor ansøgerens svigerfamilie boede. I [efteråret] 2014 vendte ansøgeren tilbage til Afghanistan, hvor hun bosatte sig hos sin mors kusines familie i Kabul. I slutningen af 2014 tog ansøgeren afsted for at besøge sin morfar. Undervejs tog ansøgeren ophold på et hotel i Ghazni, hvor hun blev bekendt med, at nogle mænd ledte efter hende på hotellet. Ansøgeren valgte derfor at vende tilbage til Kabul. Ansøgeren formoder, at de mænd, der ledte efter hende, var ansøgerens ægtefælles fjender. I [foråret] 2015 besluttede ansøgeren sig på ny for at besøge sin morfar. Ansøgeren rejste med en bus, der undervejs blev stoppet af personer fra Taleban, som spurgte efter ansøgeren. Ansøgeren oplyste et falsk navn, hvorfor det lykkedes hende at undslippe. I [foråret] 2015 blev ansøgeren på gaden overfaldet af tre mænd, der forsøgte at kidnappe hende. De pågældende sagde, at de ville slå hele ansøgerens familie ihjel, idet ansøgerens ægtefælle var i Europa, hvor han var konverteret til kristendommen. En fremmed mand blandede sig og afværgede dermed kidnapningen. I [sommeren] 2015 blev ansøgeren, da hun var ude for at købe ind, på ny overfaldet af nogle mænd, der slog hende hårdt på højre øje. Nogle butiksejere blandede sig og standsede overfaldet. Efterfølgende gik ansøgeren kun ud iført burka. Omkring [efteråret] 2016 opsøgte ansøgerens far ansøgeren i Kabul. Ansøgerens far forlangte, at hun lod sig gifte med [A], hvilket hun fortsat nægtede. Ansøgerens far blev derfor vred og udsatte ansøgeren for voldelige overgreb og truede hende med en kniv. Den kvinde, som ansøgeren boede hos, blandede sig, hvorfor det lykkedes ansøgeren at flygte ind på et andet værelse. I [efteråret] 2016 udrejste ansøgeren af Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Det bemærkes indledningsvist, at det fremgår af sagens akter, at ansøgeren har søgt om familiesammenføring i 2014 og 2017, og at hun har forklaret for nævnet, at hun har søgt visum til Danmark forud for dette på trods af, at hun efter sin egen forklaring allerede på dette tidspunkt skulle være efterstræbt af både [sin ægtefælles] fjender og hendes far. Dette påvirker hendes generelle troværdighed. Ansøgeren har forklaret, at hun henholdsvis i slutningen af 2014 og i [foråret] 2015 er blevet eftersøgt af [sin ægtefælles] fjender i forbindelse med, at hun kørte i bus for at besøge sin morfar. Hun har forklaret, at hun ikke har oplyst om disse rejser til nogen. Hun har endvidere oplyst, at hun under den første rejse på et hotel dels hører nogle kvinder fortælle om, at hun var efterstræbt af nogle mænd, og at der under denne samtale blev nævnt både hendes, hendes fars og svigerfars navne. Umiddelbart efter hørte hun de mænd, der skulle pågribe hende, fortælle om både pågribelsen og hvor, de skulle aflevere hende. Under denne samtale blev der igen anvendt navne. Hun har forklaret, at der under denne første rejse alene var tre kvinder i bussen, hvorfor det forekommer påfaldende, at mændene ledte efter hende på hotellet i stedet for blot at undersøge passagerne i bussen. Ansøgeren har forklaret om to episoder, hvor hun blev overfaldet i Kabul. Ved det første overfald i [foråret] 2015 har hun tidligere kun forklaret, at overfaldsmændene talte om, at hendes mand var konverteret, mens hun for nævnet har udbygget forklaringen til, at de også sagde, at hun var i familie med en morder. Ved den anden episode i [sommeren] 2015 har overfaldsmændene ikke sagt noget. I et brev [fra foråret] 2015 fra en psykoterapeut til Udlændingestyrelsen fremgår det, at ansøgerens ægtefælle allerede på dette tidspunkt har kunnet forklare om de to overfald i Kabul. Flygtningenævnet tilsidesætter derfor ansøgerens forklaring om hendes problemer med mandens fjender, som usandsynlige og udbyggede. Ansøgeren har forklaret, at hun blev gift med [sin ægtefælle] i 2008, og at hun i hvert fald i perioden 2009 til 2013 blev udsat for vold fra sin far, idet han ønskede, at hun skulle lade sig skille. Nævnet kan i [ansøgerens ægtefælles] asylsag konstatere, at denne flere gange i perioden 2009 til 2012 har oplyst, at han var ugift. Nævnet tilsidesætter derfor ansøgerens forklaring om volden fra sin far indtil 2013. Ansøgeren har forklaret om en situation, hvor hun blev opsøgt af sin far i [sommeren] 2016, og at han her dels udsatte hende for vold og ville dræbe hende. Hun har forklaret divergerende om sin flugt, idet hun i den ene samtale forklarede, at hun løb ind på udlejerens værelse og låste sig inde der, mens hun i den anden samtale har forklaret, at hun løb hen til naboen og skjulte sig der. Idet nævnet tilsidesætter hendes forklaring om eventuelle konflikter med sin far indtil 2013 og på baggrund af divergensen, tilsidesætter nævnet derfor ansøgerens forklaring om, at hun har konflikter med sin far eller familie i øvrigt. Nævnet lægger herefter til grund, at ansøgeren har mandligt netværk i Afghanistan i form af sin far og to brødre. I henhold til fast praksis er de generelle vilkår for hazaraer ikke asylbegrundende. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun ved tilbagevenden til Afghanistan vil være forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i individuel og konkret risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Afgh/2019/132/ajev