afgh2019131

Nævnet stadfæstede i august 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Afghanistan. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia muslim af trosretning fra landsbyen […] i området […], […], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter, at hun og hendes barn vil blive slået ihjel af kommandant [A], idet kommandantens bror [B] blev slået ihjel af ansøgerens mor. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes stedfar [C] var afhængig af eurofiserede stoffer. For at få penge til sit narkotikaforbrug, bragte stedfaren fremmede mænd med hjem til ansøgerens bopæl, for at mændene kunne være sammen med ansøgeren og hendes mor. En måned inden ansøgerens udrejse af Afghanistan, blev hun bekendt med, at stedfaren havde lovet hende væk til [B]. [B] begyndte at opsøge ansøgeren på hendes bopæl men fik aldrig fat på hende, idet ansøgerens mor låste hende inde på værelset og fik [B] væk hver gang. Da [B] kom en morgen, var ansøgeren i haven, og [B] fik fat i hende. [B] fik hende ned at ligge på jorden og lagde sig oven på hende, men [B] blev slået i hovedet med noget tungt af ansøgerens mor. Herefter sendte moren hende til hendes faster, som videresendte hende til hendes morbror. Morgenen efter modtog ansøgerens morbror et opkald fra fasteren, der fortalte, at kommandant [A] ledte efter ansøgeren og hendes mor, da [B] var død. Morbroren arrangerede herefter, at ansøgeren skulle udrejse af Afghanistan. Efter udrejsen boede ansøgeren i Grækenland i 6 – 6½ måned, hvor hun mødte en afghansk mand [D]. Ansøgeren blev gravid med [D], inden hun rejste videre til Danmark. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgeren over for de græske myndigheder har opgivet andre personlige oplysninger om sig selv, herunder sit navn og fødedato. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret usammenhængende om sine asylmotiver. Ansøgerens forklaring om, at en magtfuld kommandant ville have hende gift med sin bror, forekommer henset til ansøgerens forklaring om, at hendes stedfar var en narkoman, der tvang hendes mor til at prostituere sig, usammenhængende. Forklaringen om, at hendes mor blot kunne sige nej til ægteskabet og sende kommandantens bror væk gentagne gange i løbet af en måned forekommer af samme grund usammenhængende. Endelig forekommer det af samme grund usammenhængende, at ægteskabet ikke blot blev gennemført. Ansøgerens forklaring om, at forløbet, hvor hendes mor angiveligt dræbte kommandantens bror og ansøgeren flygtede, ikke fik konsekvenser for hendes stedfar og bror, der angiveligt stadig bor på bopælen, forekommer heller ikke sammenhængende med det påberåbte asylmotiv. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge ansøgerens forklaring om, at hun ikke er i stand til at finde faren til sit barn, og at det således ikke er accepteret af familien, at hun har et barn, til grund. Der er herved lagt vægt på, at det forekommer helt usandsynligt, at ansøgeren, der har gået ni år i skole og samtidig er traditionelt opdraget, skulle indlede et forhold til mand, som hun end ikke kender efternavnet på og om hvem, hun ingenting ved, selvom hun angiveligt havde et tre uger langt forhold til ham. Der er tillige lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om kontakten med denne mand. Hun har således over for Udlændingestyrelsen forklaret, at hun ikke talte med ham, efter de havde haft sex sammen en gang, mens hun under nævnsmødet har forklaret, at hun talte med ham i telefonen, efter den ene gang de havde haft sex sammen. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren er en enlig kvinde med et barn, som familien, der består af flere mandlige medlemmer, ikke vil acceptere. Ansøgeren har under nævnsmødet svaret upræcist og afglidende på de stillede spørgsmål, og hun var ikke i stand til at uddybe eller redegøre nærmende for diverse sammenhænge. Endelig har ansøgeren afgivet upræcise oplysninger om, hvornår hun fik kontakt med sin morbror. Hun har således [i en nærmere angivet dato i sommeren] 2019 til sin advokat oplyst, at hun ikke kunne huske, hvornår hun kom i kontakt med familien, men at det var et stykke tid siden, mens det under mødet i Flygtningenævnet ved gennemsyn af hendes facebook profil kom frem, at hun fik kontakt til familien [i en nærmere angivet dato i sommeren] 2019, som var få dage inden mødet med advokaten. Flygtningenævnet tilsidesætter herefter ansøgerens forklaring og finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun er asylbegrundende forfulgt eller risikerer at blive det ved en tilbagevenden til Aghanistan. Flygtningenævnet finder, at de generelle forhold i Afghanistan ikke er sådanne, at disse i sig selv kan begrunde asyl. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”afgh/2019/131/SME