Nævnet stadfæstede i august 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tajik og sunnimuslim fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter nogle personer, der ønsker at slå ham ihjel, fordi han har været chauffør for [MG]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han arbejdede for [MG] fra år 2015 og frem til slutningen af 2016. Det var primært [MG’s] hustru, som han var chauffør for. Det var som følge af ansøgerens arbejde som chauffør, at hans problemer opstod. En dag kørte ansøgeren [MG’s hustru] til en begravelsesceremoni, hvor han opdagede en mistænkelig bil med tonede ruder. Bilen fulgte efter ham og [MG’s hustru], indtil de var tilbage på [MG’s] bopæl. Ca. en uge efter denne episode opdagede ansøgeren igen en mistænkelig bil, der fulgte efter ham. Ansøgeren kørte ved denne episode [MG’s] hustru til Golbahar centeret. Ved Golbarhar centret fulgte to mænd efter dem i alle de butikker, som de besøgte. På et tidspunkt blev ansøgeren inviteret til en fødselsdagsfest af to mænd ved navn [F] og [N], som tidligere havde hjulpet ansøgeren med f.eks. at køre hans far på hospitalet i forbindelse med et hjerteanfald. Mod festens afslutning blev der talt om politik, og de resterende ca. 10 deltagere var imod politikere, myndighedspersoner, og de talte også dårligt om [MG]. Ansøgeren forsvarede politikerne og [MG], og han blev derfor slået og truet med en pistol af de andre mænd. Mændene ville have, at ansøgeren skulle hjælpe dem med at slå [MG] og hans hustru ihjel. Ansøgeren nægtede gentagne gange at hjælpe dem. Herefter truede de med at slå ansøgeren og hans far ihjel. Efterfølgende blev ansøgeren hænder og ben bundet, og han blev placeret i et rum. Ansøgeren blev først kørt hjem til sin bopæl om morgenen. Ansøgeren fortalte her sin far, hvad der var sket. Ansøgeren kontaktede ikke politiet, da de ikke kunne hjælpe. Ansøgeren ventede i ca. en uge, og tog så på arbejde. Da ansøgeren kom på arbejde igen, fortalte han [MG] og [MG’s hustru] om episoden. [MG] ringede til ansøgerens far, så han også kunne komme i sikkerhed hos [MG]. [MG] oplyste, at de personer, der var efter ansøgeren var de samme, som havde kidnappet hans søn, og han kunne derfor ikke beskytte dem. Herefter besluttede de, at ansøgeren og hans far skulle flygte ud af Afghanistan. De udrejste af Afghanistan dagen efter ved hjælp af en agent. Ansøgeren og hans far blev skilt fra hinanden i Grækenland. Flygtningenævnet lægger indledningsvist vægt på, at ansøgeren til de græske myndigheder har angivet andre oplysninger vedrørende motiv, familieforhold og arbejde, end til de danske myndigheder. Nævnet lægger også vægt på, at ansøgeren ikke har fremskaffet dokumentation for sit arbejdsforhold i Afghanistan på trods af, at han har erklæret sig indforstået hermed, og da han efter sin forklaring havde et nært forhold til [MG’s] hustru samt da [MG] har arrangeret og betalt for udrejsen, hvorfor det må forventes, at [MG] på forespørgsel ville fremsende dokumentation. Nævnet lægger yderligere vægt på, at ansøgeren har fortalt, at alle tre episoder blev anmeldt til politiet, hvorfor det forekommer mindre sandsynligt, at politiet ikke har afhørt ansøgeren, når en højtstående politiker har foretaget anmeldelse om et muligt anslag mod ham fra en regeringsfjendtlig organisation. Ansøgeren har afgivet flere divergerende forklaringer om væsentlige detaljer i sit asylgrundlag. Han har forklaret divergerende om, hvordan de to personer, der fulgte efter ham i indkøbscenteret var klædt, om farens slagtilfælde fandt sted samme dag som [MG’s] hustrus bil blev forfulgt, hvornår han blev invitereret til fødselsdagsfest, hvem der havde fødselsdag, om han oplyste om sit arbejdsforhold under festen, om han fik oplyst, hvilke opgaver de ønskede, at han udførte, og om hvor lang tid, der gik fra han mødte [F] og [N] til han udrejste. På baggrund af ovenstående tilsidesætter nævnet ansøgerens forklaring. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Afghanistan vil være forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i individuel og konkret risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2019/128/SMLA
