Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsen afgørelse om afvisning af en asylansøgning, jf. udlændingeloven § 29 b, vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser samt hans to børn fra Syrien, der var blevet meddelt flygtningestatus i Grækenland. Sagen blev behandlet på formandskompetencen. Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at sagen skulle behandles i Danmark, blandt andet til de generelle forhold for anerkendte flygtninge i Grækenland, herunder dårlige indkvarteringsforhold, da han var asylansøger, og til, at klageren, som har mistet sin ægtefælle i Syrien og derved er enlig far, har behov for støtte fra sine herboende familiemedlemmer til pasning af sine børn. Endvidere henviste Dansk Flygtningehjælp til, at en udsendelse til Grækenland efter Flygtningehjælpens opfattelse ville være i strid med barnets tarv. Efter en gennemgang af lovgrundlaget og beskyttelsesbegrebet og efter at have konstateret, at det ville være muligt for klageren og hans børn at indrejse og tage lovligt ophold i Grækenland, hvorfra han ikke risikerede refoulement, og henvisning til Grækenlands internationale forpligtelser, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Forholdene for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i Grækenland, er ifølge de for Flygtningenævnet foreliggende baggrundsoplysninger vanskelige. Nævnet finder imidlertid, at der ikke er væsentlige grunde til at tro, at der er tale om sådanne generelle mangler, at en afvisning af klageren vil medføre en risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling, som defineret i artikel 4 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder, og som omfattet af EMRK artikel 3 og CCPR artikel 7, ligesom nævnet finder, at klagerens personlige integritet og sikkerhed vil være beskyttet i fornødent omfang. Tilsvarende finder Flygtningenævnet, at de generelle sociale og økonomiske forhold for flygtninge med opholdstilladelse i Grækenland – om end vanskelige – ikke i sig selv kan medføre, at klageren efter Flygtningenævnets praksis ikke kan henvises til at tage ophold i Grækenland som første asylland. Flygtningenævnet finder endvidere, at klagerens og hans børns oplevelser i Grækenland eller deres personlige øvrige forhold i øvrigt ikke kan føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet bemærker, at klageren er en 33-årig mand, der har oplyst, at han er sund og rask og ikke modtager nogen former for medicin. Om sine mindreårige børns helbred har klageren oplyst, at de er sunde og raske. Flygtningenævnet finder, at klageren og hans børn ikke kan betragtes som værende så ganske særligt sårbare, at Grækenland ikke kan tjene som deres første asylland. Det forhold, at klageren har mistet sin ægtefælle i Syrien og har oplyst, at han har behov for støtte fra sine herboende familiemedlemmer til pasning af sine mindreårige børn, kan ikke føre til en ændret vurdering heraf. Flygtningenævnet finder endvidere, at klagerens og hans børns personlige sikkerhed og integritet vil være beskyttet i fornødent omfang i Grækenland. For så vidt angår den omstændighed, at klageren har oplevet, at indkvarteringen under behandlingen af hans asylsag i Grækenland var utryg og dårlig, samt den enkeltstående oplevelse af, at græske soldater har udvist mangel på vilje til at hjælpe klageren, må klageren henvises til at rette henvendelse til de græske myndigheder. Flygtningenævnet finder endelig, at henvisningen til Børnekonventionens artikel 3 og det heraf følgende princip om barnets tarv, ikke kan føre til en ændret vurdering. Nævnet finder således, at det ikke kan udledes heraf, at klageren og hans børn skal kunne leve under de samme sociale vilkår i Grækenland, som børn i Danmark gør. På denne baggrund skal Flygtningenævnet meddelelse, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 b.” §29b-Græ/2018/8/TBP
