Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af en asylansøgning, jf. udlændingelovens § 29 b, vedrørende en mand fra Syrien, der var meddelt flygtningestatus i Grækenland. Dansk Flygtningehjælp og klagerens advokat henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til klagerens handicap og sårbarhed og som følge heraf det faktum, at han har en ægtefælle i Danmark. Flygtningenævnet udsatte efter et mundtligt nævnsmøde sagen på en høring af Udenrigsministeriet om forholdene for særligt sårbare udlændinge med flygtningestatus i Grækenland, herunder blandt andet om muligheden for adgang til sundhedsbehandling samt hjælp til bolig, uddannelse og social understøttelse. Efter modtagelse af svar på høringen udtalte Flygtningenævnet blandt andet følgende i en afgørelse, stilet til klagerens advokat: ”Flygtningenævnet bemærker først, at Deres klient vil være beskyttet mod refoulement i Grækenland. Deres klient har således [primo] 2015 fået international beskyttelse i form af opholdstilladelse som flygtning i Grækenland med gyldighed til [medio] 2018. Grækenland er som medlem af EU omfattet af Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder artikel 19, stk. 2, og har tiltrådt Flygtningekonventionen, herunder efterlevelse af non-refoulement-princippet som anført i Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 1. Forholdene for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i Grækenland, er ifølge de for Flygtningenævnet foreliggende baggrundsoplysninger vanskelige. Nævnet finder imidlertid ikke, at der er væsentlige grunde til at tro, at der er tale om sådanne generelle mangler, at en afvisning af Deres klient vil medføre en risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling, som defineret i artikel 4 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder, og som omfattet af EMRK artikel 3 og CCPR artikel 7, ligesom nævnet finder, at Deres klients personlige integritet og sikkerhed vil være beskyttet i fornødent omfang. For så vidt angår de overfald, tyverier eller røveri, som Deres klient påberåber sig at have været udsat for, bemærker nævnet, at Deres klient har henvendt sig til politiet herom, og at det må lægges til grund, at han kan opnå den fornødne beskyttelse herimod. I beskyttelsesbegrebet indgår også et vist socialt og økonomisk element. Ved denne vurdering henvises blandt andet til Flygtningekonventionens kapitel ll-V samt ExCom Conclusion no. 58, hvorefter et krav for at kunne sende asylansøgere eller flygtninge tilbage til et land, hvori de har opnået beskyttelse, blandt andet er, at de bliver ”treated in accordance with recognized basic human standards”. Efter Flygtningenævnets praksis bliver der blandt andet lagt vægt på, om udlændingen har adgang til bolig, lægehjælp, mulighed for ansættelse i den private eller offentlige sektor, mulighed for frit at kunne besætte sig, samt muligheden for at eje fast ejendom. Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle sociale og økonomiske forhold for flygtninge med opholdstilladelse i Grækenland - om end vanskelige - i sig selv kan medføre, at Deres klient efter Flygtningenævnets praksis ikke kan henvises til at tage ophold i Grækenland som første asylland. Flygtningenævnet finder ikke, at det af Deres klient oplyste om sine helbredsmæssige forhold, herunder at han har fået amputeret […], har fantomsmerter, har granatsplinter i kroppen og smerter i kroppen samt hovedpine og psykiske problemer, indebærer, at Deres klient er sådan ganske særligt sårbar, at han ikke vil kunne sendes tilbage til Grækenland. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at Deres klient, på trods af sit handikap, har udvist betydelig evne til at klare sig selv, at han må antages at kunne opnå den fornødne lægelige behandling i Grækenland, og at Udlændingestyrelsen i givet fald vil kunne underrette de græske myndigheder om eventuelle helbredsproblemer, såfremt Deres klient giver samtykke hertil. Nævnet bemærker herved, at det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, at handikappede anerkendte flygtninge i henhold til græsk lovgivning har samme adgang til lægehjælp, sociale ydelser og uddannelse som græske statsborgere, ligesom der vil blive taget særligt hensyn til sårbare persongrupper, herunder handikappede flygtninge. Sårbare flygtninge har generelt adgang til bolig og social understøttelse. For så vidt angår Deres klients situation bemærker Flygtningenævnet, at han kun har opholdt sig ca. 3 måneder i Grækenland, efter han fik opholdstilladelse, og at hans tidligere oplevelser i Grækenland derfor i vidt omfang må relateres til situationen som asylansøger. Det fremgår dog, at Deres klient, på trods af sit handikap, må anses for en ressourcestærk person, der har haft et betydeligt netværk i Grækenland. Deres klient har med hjælp opsøgt de græske myndigheder i flere tilfælde, men han har afstået fra at forfølge de muligheder for hjælp, der er tilgængelige. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering af Deres klients situation, at betingelserne for at anvende Grækenland som første asylland er opfyldt. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 b.” §29b-Græ/2018/7
