Nævnet stadfæstede i juli 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Syrien. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”[Den mandlige klager] og [den kvindelige klager] har klaget over Udlændingestyrelsens afgørelse om, at deres asylansøgning afvises efter udlændingelovens § 7, stk. 4, jf. § 29 b, under henvisning til, at de har opnået beskyttelse i Grækenland, hvor de henholdsvis [i efteråret] 2015 og [i slutningen af] 2015 opnåede konventionsstatus gældende i tre år. Klagerne har i Flygtningenævnet forklaret, at den mandlige klager boede på gaden i den første halvanden måned af sit ophold i Grækenland. Han blev i denne periode to gange frarøvet sine ting, hvor han blev truet med kniv. Efter halvanden måned fik den mandlige klager et værelse i en kirke. Den kvindelige klager og klagernes to børn kom til Grækenland i [slutningen af] 2015, hvor de flyttede ind i den mandlige klagers værelse i kirken. Den mandlige klager forsøgte uden held at finde et arbejde i Grækenland. Klagerne udrejste af Grækenland, fordi de frygtede, at de ikke ville kunne få hjælp af de græske myndigheder, herunder lægehjælp. Da klagerne ankom til Danmark, var den kvindelige klager gravid med tvillinger. [I sommeren] 2016, kort efter den kvindelige klagers oplysnings- og motivsamtale med Udlændingestyrelsen, blev tvillingerne født døde. Klagernes dødfødte tvillinger ligger begravet i [Danmark ], og klagerne vil ikke have mulighed for at besøge tvillingedøtrenes gravplads, såfremt de skal vende tilbage til Grækenland. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at klagerne vil være beskyttet mod refoulement i Grækenland. Klagerne har således opnået international beskyttelse som flygtninge i Grækenland med gyldighed for den mandlige klagers vedkommende til [efteråret] 2018 og for den kvindelige ansøgers og børnenes vedkommende til [slutningen af] 2018. Grækenland er som medlem af EU omfattet af Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder artikel 19, stk. 2, og har tiltrådt Flygtningekonventionen, herunder kravet om efterlevelse af non-refoulement-princippet, jf. Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 1. Forholdene for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i Grækenland, er ifølge de for Flygtningenævnet foreliggende baggrundsoplysninger vanskelige. Nævnet finder imidlertid ikke, at der er væsentlige grunde til at tro, at der er tale om sådanne generelle mangler, at en afvisning af klagernes ansøgninger om opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7 vil medføre risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling defineret i artikel 4 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder og som omfattet af EMRK artikel 3 og CCPR artikel 7. Nævnet finder endvidere, at klagernes personlige integritet og sikkerhed vil være beskyttet i fornødent omfang. I forhold til den mandlige klagers oplysninger om, at han i Grækenland har oplevet i to tilfælde at være blevet frarøvet sine ejendele, må nævnet henvise klageren til – herunder såfremt dette gentager sig - at søge beskyttelse hos de græske myndigheder. I beskyttelsesbegrebet indgår også et vist socialt og økonomisk element. Ved denne vurdering henvises blandt andet til Flygtningekonventionens kapitel II-IV og ExCom Conclusion no. 58, hvorefter et krav for at kunne sende asylansøgere eller flygtninge tilbage til et land, hvori de har opnået beskyttelse, blandt andet er, at de bliver ”treated in accordance with recognized basic human standards”. Efter Flygtningenævnets praksis bliver der blandt andet lagt vægt på, om udlændingen har adgang til bolig, lægehjælp, mulighed for ansættelse i den private eller offentlige sektor, mulighed for frit at kunne bosætte sig samt mulighed for at eje fast ejendom. Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle sociale og økonomiske forhold for flygtninge med opholdstilladelse i Grækenland – selvom de er vanskelige – i sig selv kan medføre, at klagerne efter Flygtningenævnets praksis, herunder nævnets seneste praksis i afgørelserne fra 2018, ikke kan henvises til at tage ophold i Grækenland som første asylland. Anerkendte flygtninge i Grækenland har ifølge baggrundsoplysningerne efter græsk lovgivning adgang til lægehjælp, sociale ydelser og uddannelse på samme måde som græske statsborgere. Der vil endvidere blive taget særligt hensyn til sårbare persongrupper, og sårbare flygtninge har generelt adgang til bolig og social understøttelse. Flygtningenævnets flertal finder, at oplysningerne om klagernes og børnenes psykiske problemer og den mandlige klagers øvrige helbredsforhold, blandt andet i lyset af deres oplevelser under krigen i Syrien, herunder de overgreb, som den mandlige klager har været udsat for under torturen i Syrien, samt omstændighederne i forbindelse med fødslen af de dødfødte tvillingedøtre under opholdet i Danmark, ikke er forhold, der kan føre til en ændret vurdering af sagen. Det kan heller ikke føre til en anden vurdering, at den kvindelige ansøger nu er gravid. Flygtningenævnet har herved i lighed med Udlændingestyrelsen lagt til grund, at klagerne og børnene vil have mulighed for at få de fornødne undersøgelser og behandlinger i Grækenland. Udlændingestyrelsen vil kunne gøre de græske myndigheder opmærksom på familiens behov for hjælp og støtte, hvis klagerne giver samtykke hertil. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 b.” §29b-Græ/2018/6/EMU
