Nævnet stadfæstede i september 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt et barn fra Ukraine. Indrejst i 2017.Flygtningenævnet udtalte: ”Den mandlige ansøger er etnisk russer og den kvindelige ansøger er etnisk ukrainer. De er begge ortodokse kristne af trosretning fra Krasniy Luch, Ukraine. Ansøgerne har været medlem af partiet Svoboda siden 2014 eller 2015. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Ukraine frygter de ukrainske myndigheder, fordi de har været medlem af partiet Svoboda. Ansøgerne har til støtte for deres asylmotiv henvist til, at den mandlige ansøger blev opsøgt af personer fra militæret, der ville hverve ham til at kæmpe for separatisterne i Ukraine. Den mandlige ansøger nægtede dette og blev herefter tilbageholdt i omkring to måneder, hvor de udsatte ham for fysiske overgreb. I efteråret 2015 blev den mandlige ansøger opsøgt på bopælen af nogle mænd i politiuniform, som tilbageholdt ham i to uger, hvor de ligeledes udsatte ham for fysiske overgreb. I foråret 2017 blev ansøgerne opsøgt på deres bopæl af nogle mænd i politiuniform. De tog ansøgerne med til en nærliggende skov, hvor de fik besked på at grave deres egen grav. Ansøgerne undslap, fordi mændene fik et opkald og kørte et andet sted hen. Da ansøgerne kom tilbage til deres bopæl, var deres hus sat i brand. De besluttede sig herefter for at udrejse af Ukraine, og de udrejste [i foråret] 2017. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer om deres asylmotiver til grund, idet forklaringerne fremstår som konstrueret til lejligheden og dermed utroværdige. Flygtningenævnet har blandt andet lagt vægt på, at ansøgerne hver for sig og indbyrdes har afgivet divergerende og udbyggende oplysninger på væsentlige punkter. Ansøgerne har blandt andet forklaret forskelligt om optakten til den episode i Krasniy Luch, hvor de skulle være blevet opsøgt i hjemmet af militsfolk, og hvor den mandlige ansøger skulle være blevet skudt i tåen, slået med geværkolber og efterfølgende være blevet tilbageholdt og udsat for grov vold i en kælder. Den mandlige ansøger har således under samtalen hos Udlændingestyrelsen [i foråret] 2017 forklaret, at hans konflikt begyndte, da repræsentanter for LNR henvendte sig på alle bopæle i regionen og hentede alle mænd, herunder på ansøgernes bopæl, hvor han blev beskudt og slået og herefter taget med og tilbageholdt. Den mandlige ansøger blev under samtalen [i sommeren] 2018 foreholdt, at hans ægtefælle havde oplyst, at der var over fem episoder på deres bopæl, inden han blev taget med og tilbageholdt. Den mandlige ansøger har i den forbindelse fastholdt, at de kun blev opsøgt denne ene gang og ikke flere. Den kvindelige ansøger har under samtalen hos Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2018 forklaret, at konflikten i Krasniy Luch startede med, at der kom nogle mænd på bopælen, som sagde, at ægtefællen skulle gøre sin pligt. De truede og slog ham. Der var over fem episoder, hvor ægtefællen blev opsøgt på bopælen. Hun har videre forklaret, at ægtefællen ikke blev taget med fra deres hjem, men fra sin arbejdsplads, da han blev tilbageholdt i omkring to måneder. For nævnet har den mandlige ansøger forklaret, at han forud episoden, hvor han blev opsøgt i hjemmet og taget med, var blevet opsøgt af militsfolk på sin arbejdsplads omkring fem gange over cirka to uger. De smadrede inventaret på hans kontor, afkrævede ham penge og forlangte, at han skulle slås for dem, ligesom de slog ham. Han nægtede dog at efterkomme deres krav, da han ikke ville kæmpe mod det ukrainske folk. Han har ikke selv oplevet henvendelser på bopælen ud over den ene, hvor han blev beskudt. Ansøgerne har endvidere forklaret forskelligt om omstændighederne ved den mandlige ansøgers første tilbageholdelse og løsladelse, herunder om varigheden, og om der var en eller flere personer, som førte den mandlige ansøger ud af kælderen. Den mandlige ansøger har under samtalen [i foråret] 2017 forklaret, at han blev tilbageholdt i to til tre måneder. På et tidspunkt afleverede den kvindelige ansøger ansøgerens bil til en repræsentant for LNR, hvorefter hun kom ned i kælderen. Han husker på grund af følgerne efter volden ikke, hvor de mødtes, men var sikker på, at de gik ud af kælderen sammen. Den kvindelige ansøger har under samtalen [i foråret] 2017 forklaret, at den mandlige ansøger efter at være blevet skudt på, blev taget med og tilbageholdt i to uger. Hun blev kontaktet telefonisk og fik besked på at møde op med deres bilnøgler, som hun afleverede på et sted i et ukendt nabolag. Da hun kom, ventede ægtefællen på hende sammen med én mand. Under samtalen [i sommeren] 2018 har den mandlige ansøger forklaret, at han ved løsladelsen blev slæbt ud af kælderen af to personer, da han ikke kunne gå. Da han blev slæbt ud, hørte han ægtefællens stemme. Under samtalen [i sommeren] 2018 har den kvindelige ansøger forklaret, at der var to mænd, som kom og afleverede ægtefællen tæt på bopælen, da han blev løsladt. Hun har endvidere forklaret, at det ikke var korrekt, når ægtefællen havde oplyst, at hun var kommet til kælderen og havde udpeget ham. For nævnet har den kvindelige ansøger forklaret, at hun gik ned i kælderen sammen med en person for at udpege sin ægtefælle, hvilket hun gjorde. Hun blev herefter pålagt at gå op igen og vente, hvorefter hendes ægtefælle blev bragt ud til hende af to personer. I kælderen så hun lig og lemlæstede personer, og hun fandt sin mand i et hjørne. Ansøgerne har endvidere forklaret forskelligt om omstændighederne ved deres næste konflikt i Belaja Tserkov. Den mandlige ansøger har under samtalen [i foråret] 2017 forklaret, at han blev tilbageholdt et par dage og udsat for grov vold af personer fra politiet, og at han efter et stykke tid fik at vide, at han skulle forsvinde fra Ukraine. Under samtalen [i sommeren] 2018 har han forklaret, at han blev udsat for grov vold og tilbageholdt i alt to uger. Han fik efter nogle dage at vide, at der ikke var behov for personer, der arbejdede for begge sider, og at han skulle tage tilbage, hvor han kom fra. Den kvindelige ansøger har under samtalen [i foråret] 2017 forklaret, at ægtefællen blev tilbageholdt af ukrainsk politi i to dage i efteråret 2015. Under samtalen [i sommeren] 2018 har hun forklaret, at ægtefællen blev tilbageholdt i to uger. Ansøgerne har endelig forklaret forskelligt og udbyggende om omstændighederne omkring den episode, hvor de skulle være blevet kørt ud i en skov af nogle myndighedspersoner og have fået besked på at grave deres egen grav. Den kvindelige ansøger har under samtalen [i sommeren] 2018 forklaret, at hun ikke vidste, hvorfor hun og ægtefællen blev tilbageholdt i skoven. For nævnet har hun forklaret, at det skete, fordi hun og ægtefællen ikke havde holdt det løfte, de gav om at forlade området, da de forlod Belaja Tserkov, og at de havde kendskab til nogle politiske hemmeligheder. Begge ansøgere har under samtalerne hos Udlændingestyrelsen forklaret, at den mandlige ansøger blev slået med en spade, mens den mandlige ansøger for nævnet ikke har nævnt noget om slag med en spade, men fremhævet, at han blev sparket og slået med geværkolber. Den kvindelige ansøger har under samtalen hos Udlændingestyrelsen [i foråret] 2017 forklaret, at hendes ægtefælle blev slået bevidstløs, hvorefter mændene fik et opkald og forlod stedet. Under samtalen [i sommeren] 2018 har hun gentaget dette og tilføjet, at hun muligvis også selv mistede bevidstheden, men at hun kom til bevidsthed først og gik hen til ægtefællen. Den mandlige ansøger har under samtalen [i foråret] 2017 forklaret, at han stod nede i graven, da mændene kørte, og hustruen lå på jorden over for, da hun var blevet slået. Under samtalen [i sommeren] 2018 har han forklaret, at det var ham, der blev slået bevidstløs. Ansøgerne har ikke på overbevisende måde kunnet redegøre for de pågældende divergenser og udbygninger, som efter deres karakter og omfang ikke alene kan tilskrives tolkeproblemer og den tid, der er gået, siden begivenhederne skulle have fundet sted. Nævnet finder det i øvrigt bemærkelsesværdigt, at den mandlige ansøger efter den anden tilbageholdelse skulle være løsladt uden betingelser eller begrundelse, ligesom nævnet finder det påfaldende, at ansøgerne skulle have fået mulighed for at flygte fra episoden i skoven blot på grund af en telefonopringning til den ene af de myndighedspersoner, der skulle have bragt dem til stedet for at grave deres egen grav. De generelle forhold i Ukraine er heller ikke af en sådan karakter, at de i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. På denne baggrund og efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de i tilfælde af en tilbagevenden til deres hjemland vil være i konkret og aktuel risiko for asylbegrundende forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ukra/2019/7/CHA
