ugan20199

Nævnet stadfæstede i oktober 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Uganda. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk mutooro og kristen katolik af religiøs overbevisning fra Kampala, Uganda. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter myndighederne og lokalbefolkningen i Uganda, da han er homoseksuel. Ansøgeren frygter desuden at blive slået ihjel af faren til en mand ved navn [A], som ansøgeren har haft et seksuelt forhold til, ligesom han af samme årsag frygter at blive slået ihjel af lokalbefolkningen og formanden for lokalområdet. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han under sit ophold i Uganda har haft seksuelle forhold til fire mænd. Ansøgerens seneste seksuelle forhold til en person af samme køn, mens han opholdt sig i Uganda, var i juli 2017, hvor ansøgeren tilbragte en aften på en bar sammen med en person ved navn [A], som ansøgeren havde mødt på en natklub i Kampala i maj måned samme år. De tilbragte natten hos ansøgeren, hvis ægtefælle var udenbys, og havde seksuelt samvær. Ansøgeren havde efterfølgende telefonisk kontakt til [A] i omkring en til to uger. Omkring den 20. juli 2017 bad [A] ansøgeren om penge, hvortil ansøgeren svarede, at han først kunne skaffe penge i slutningen af måneden. De to har ikke haft kontakt siden. Om formiddagen den 2. august 2017 modtog ansøgeren et opkald fra sin ægtefælle, som fortalte, at en gruppe mænd, heriblandt [A’s] far, ledte efter ansøgeren. Ansøgeren tog herefter direkte hen til en ven i byen […], hvor han opholdt sig frem til sin udrejse af Uganda i september 2017. Ansøgeren forlod alene sin vens bopæl i forbindelse med udstedelsen af sit visum på den norske ambassade. I starten af september 2017, inden sin udrejse, modtog ansøgeren endnu et opkald fra sin ægtefælle, som fortalte, at hendes veninder havde set de personer, som ledte efter ansøgeren, på ansøgerens arbejdsplads. Ansøgeren har for Flygtningenævnet oplyst, at han under sit ophold i Danmark har haft et forhold til en mand ved navn [B]. Ansøgeren har desuden deltaget i møder i en LGBTI-forening, ligesom han har deltaget i pride-paraderne i 2018 og 2019. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit seksuelle forhold til personen [A] og den deraf følgende konflikt med [A’s] far, lokalbefolkningen og formanden for lokalområdet til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det forekommer usandsynligt, at [A] skulle have fortalt sin far om det seksuelle forhold til ansøgeren, eller at [A’s] far på anden måde skulle være blevet bekendt hermed. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om, at [A’s] far også opsøgte ansøgerens arbejdsplads, ligesom ansøgeren i den forbindelse har forklaret divergerende om, om og hvad han fortalte sin chef om baggrunden for, at han udeblev fra arbejdet. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren under mødet i Flygtningenævnet har forklaret divergerende i forhold til sin forklaring for Udlændingestyrelsen om, hvorledes hans ægtefælles veninde blev bekendt med, at [A’s] far havde opsøgt ansøgerens arbejdsplads. Flygtningenævnet finder derudover, at det er bemærkelsesværdigt, at ansøgeren først udrejste af Uganda ca. halvanden måned efter opsøgningen på bopælen og ca. en uge efter at have modtaget sit visum, såfremt han frygtede for sit liv. Flygtningenævnet finder det i den forbindelse også påfaldende, at ansøgerens udrejse af Uganda i øvrigt faldt sammen med, at ansøgeren ifølge sin forklaring skulle til Danmark på forretningsrejse sammen med sin chef. Flygtningenævnet finder det endelig påfaldende, at ansøgeren først søgte asyl efter at have opholdt sig ulovligt i Danmark i ca. fire måneder og først, da han ikke længere havde et sted at bo. Flygtningenævnet kan – som Udlændingestyrelsen – ikke afvise ansøgerens forklaring om, at han er homoseksuel. Flygtningenævnet finder imidlertid, at dette forhold ikke kan føre til, at ansøgeren meddeles asyl i Danmark. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at det af baggrundsoplysninger om homoseksuelles forhold i Uganda fremgår, at om end forholdene for homoseksuelle i Uganda efter omstændighederne kan være vanskelige, er LGBT-personer ikke udsat for rutinemæssige eller systematiske målrettede overgreb fra myndighederne, jf. blandt andet rapporterne fra Udlændingestyrelsens og Dansk Flygtningehjælps fact finding mission til Kampala i Uganda, "Situation of LGBT persons in Uganda", udgivet januar 2014, US Department of State – 2013 Country Report on Human Rights Practices, UK Home Office – Country Information and Guidance Uganda af 10. april 2014. Det fremgår videre, at uanset, at homoseksualitet ifølge Penal Code Act 1950, Section 145, er ulovligt, er ingen personer blevet dømt for homoseksualitet. Ydermere fremgår det, at Ugandas forfatningsdomstol den 1. august 2014 besluttede at annullere den omdiskuterede Anti-Homosexuality Act fra 2014, jf. således Organization for Refugee, Asylum and Migration – Country of Origin Report: Sexual and Gender Minorities, udgivet oktober 2014. Af nyere baggrundsrapporter om forholdene for homoseksuelle i Uganda fremgår det ligeledes, at forholdene for homoseksuelle i Uganda efter omstændighederne kan være vanskelige, men at der fortsat ikke er oplysninger om rutinemæssige eller systematiske målrettede overgreb fra myndighedernes side, jf. bl.a. Human Rights Watch's World Report 2018 – Uganda, udgivet den 18. januar 2018, Amnesty Internationals Annual Report 2017/18 – Uganda, udgivet 22. februar 2018, Freedom House, Freedom in the World 2017 – Uganda, udgivet 12. juli 2017 og rapport fra UK Home Office – Country Information and Guidance Uganda on Sexual Orientation and Gender Identity, udgivet januar 2017. Det fremgår dog af baggrundsoplysningerne, at homoseksuelle er i risiko for at blive udsat for diskrimination, trusler og overgreb i Uganda fra navnlig lokalbefolkningens side, hvilken risiko navnlig er til stede for personer, hvis seksuelle identitet er ”outwardly visible”, jf. rapport fra UK Home Office – Country Information and Guidance Uganda on Sexual Orientation and Gender Identity, udgivet januar 2017. Derudover fremgår det, at der siden 2012 årligt er arrangeret Uganda Prides, og at møder arrangeret af LGBT-organisationer, herunder også Uganda Prides, er blevet opløst af politiet ved flere lejligheder. Det fremgår endvidere, at der er en fremherskende traditionel og kulturel misbilligelse af homoseksualitet, at homofobi er udbredt, og at der ofte er forvirring om, hvad det indebærer at være LGBT. Selv om der er en stærk ugandisk offentlig opinion mod homoseksualitet, findes der imidlertid en række organisationer, primært i Kampala, der aktivt og åbent debatterer LGBT-rettigheder og også forfølger sager om LGBT-rettigheder ved domstolene. Der er endvidere etableret støttenetværker for homoseksuelle. Det forhold, at ansøgerens advokat har fremlagt en artikel i avisen The Guardian dateret den 21. august 2017 hvoraf det fremgår, at regeringen har forbudt ”gay pride” festligheder, og at det af en artikel i samme avis dateret den 9. oktober 2018 fremgår, at en minister fordømmer planer for Ugandas første LGBT center som en kriminel handling, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet finder herefter, at der ikke er grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Uganda, alene på grund af sin homoseksualitet, vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Ugan/2019/9/JHB