Nævnet stadfæstede i september 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk somali og sunni muslim fra Galgaduud, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden frygter forfølgelse fra al-Shabaab. Klageren har endvidere henvist til, at han frygter Murursade klanen, fordi han har giftet sig med en kvinde, [A], fra Murursade klanen. Klageren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han i [foråret] 2014 alene tog over for at spørge kvinden [A’s] familie, om han måtte gifte sig med hende. [A’s] far ville ikke acceptere frieriet, da klageren og [A] ikke kom fra den samme klan. Klageren og [A] blev alligevel gift hemmeligt [i foråret 2014], hvor klagerens venner [M] og [A] var til stede. De blev viet af en iman ved navn [MJ]. Ca. en måned efter vielsen kom en mand fra al-Shabaab og bad om [A’s] hånd, hvilket hendes far accepterede. [A] fortalte klageren om dette, imens han var i sin brors butik. [A] nægtede at gifte sig med manden og fortalte sin far, at hun var gift med klageren, og at hun var gravid. Herefter slog [A’s] far hende. To dage efter på en fredag ved middagstid, hvor klageren var i sin brors butik, kom [A’s] bror og sagde, at klageren ville fortryde det, som han havde gjort. Om aftenen kom 8 maskerede personer fra al-Shabaab hen til klagerens bopæl og bad ham følge med dem, fordi der var nogen som havde klaget over ham. Klagerens søster og mor var til stede på bopælen. Al-Shabaab skubbede klagerens søster på venstre bryst. Herefter gik klageren frivilligt med al-Shabaab. Klageren blev sat i fængsel i to dage. Lederen for al-Shabaab forsøgte at løse konflikten ved at indkalde klageren og [A’s] familie til et møde. Ti til tolv dage efter mødet blev klageren stillet for en domstol, hvor han blev idømt 100 piskeslag for at have sovet sammen med [A] uden hendes forældres accept. Imamen [MJ] og [M] blev idømt henholdsvis 100 og 30 piskeslag. Efter klageren havde modtaget piskeslagene blev han sat tilbage i fængslet og fik at vide, at han skulle påregne at være fængslet i yderligere 30 dage. [A’s] bror truede efterfølgende klageren igen. Efter nogle dage kom klagerens bror sammen med to af sine venner for at hjælpe klageren med at flygte fra fængslet. Klageren var bange for, at han ville blive idømt en dødsstraf, fordi [A’s] bejler ønskede dette. Klageren flygtede sammen med broren og hans venner til en by ved navn Bargaarn. Uden for byen ventede to personer med en bil, hvorefter de fortsatte flugten. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2015 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. [I slutningen af] 2018 har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sine konflikter med Murursade klanen og al-Shabaab til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren har forklaret divergerende om, hvilken dom han modtog for at indgå et ulovligt ægteskab med [A], hvilken dom imamen modtog for at vie dem, og om hvorvidt vidnerne til vielsen blev dømt. Klageren har endvidere under forklaringen for Flygtningenævnet forklaret upræcist og afglidende om sin flugt fra fængslet på en sådan måde, at beskrivelsen ikke fremstår selvoplevet. Nævnet lægger endvidere til grund, at klageren ikke er profileret i forhold til al-Shabaab. Flygtningenævnet lægger herefter til grund, at klageren udrejste som følge af de generelle forhold i Somalia på det pågældende tidspunkt. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia, hvor klageren kommer fra, er sådanne, at en tilbagesendelse af klageren til Somalia vil udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Den 1. marts 2019 trådte udlændingelovens § 19 a i kraft, hvorefter en opholdstilladelse efter § 7 inddrages, når betingelserne i § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det må efter forarbejderne til lovændringen (lovforslag L nr. 140 af 15. januar 2019) lægges til grund, at den nye bestemmelse i § 19 a ikke finder anvendelse i sager, som Udlændingestyrelsen har indledt forud for lovens ikrafttræden, idet der vedrørende disse sager således fortsat skal ske en vurdering efter den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 7, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, jf. § 26, stk. 1, om, hvorvidt en udvisning kan antages at virke særligt belastende. Flygtningenævnet finder efter de foreliggende baggrundsoplysninger, at situationen i Galgaduud, hvor ansøgeren kommer fra, er ændret således, at ikke enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at AMISOM efter de foreliggende baggrundsoplysninger siden marts 2014 de facto har haft kontrollen i området. Forholdene i området er – selvom de fortsat er skrøbelige og uforudsigelige – forbedrede, og ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet, at situationen er af en sådan karakter, at en udsendelse af klageren til Galgaduud ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særlig belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Klageren er født og har boet i Bergaan, Galgaduud i Somalia frem til sin udrejse i 2014, og klageren taler somalisk. Han har ikke familie i Danmark. Han har en mor i Somalia. Klageren, der er sund og rask, bortset fra ondt i knæet, har været i praktik men i øvrigt ikke haft tilknytning til arbejdsmarkedet. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af klagerens forhold, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særlig belastende for ham, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. punktum, jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet finder ikke efter baggrundsoplysningerne anledning til at hjemvise sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. soma/2019/229/smla
